*

Tech
0

Skat slår fast: Esport og computerspil er sportsgrene

Debatten om hvorvidt computerspil på konkurrenceniveau er en sportsgren eller ej får nu uventet indspark fra Skat: Esport er en sportsgren af skattemæssige grunde.

ESL One Cologne i august 2015 var en stor Counter Strike turnering afholdt i Köln, Tyskland. Her var præmiesummen 250.000 dollars, og turneringen havde, udover de tusinder der var mødt op, 27 mio. seere.

Computerspil på konkurrenceniveau er en sport.

Det skriver Skat i en rapport om  den såkaldte sportspension, der handler om, hvorvidt professionelle udøvere af esport skal kunne kunne indbetale til en sportspension.

Svaret fra Skat er et klart og tydeligt ja.

Det sidestiller esports-udøvere som spillerne fra Counter Strike-holdene Astralis eller North med atleter som Jeanette Ottesen og Caroline Wozniacki.

En sportspension er en ratepension, som spillerne kan indbetale til og som kan udbetales, når spillerne ikke længere spiller professionelt.

Skat har taget spørgsmålet op efter en ikke-navngivet professionel esport-spiller har taget kontakt til Skat.

Skat skriver selv om esport i sin rapport at:

"At være professionel e-sportsudøver er et fuldtidsarbejde. 'Spørger' træner typisk 7-10 timer de dage, hvor han/hun ikke er afsted til turneringer. Træningen består af såvel strategi/teknik/kamptræning i samarbejde med en professionel træner i selve spillet samt fysisk træning af hele kroppen. Den mentale del trænes via en ansat sportspsykolog."

Du kan læse hele rapporten her.

Sport eller ej

Netop spørgsmålet om hvorvidt esport skal være en sport eller ej, er i disse dage endnu en gang oppe og vende.

Skærtorsdag har DIF, DGI, foreningen e-sport Danmark og Københavns Kommune stormøde om netop det spørgsmål i forbindelse med Copenhagen Games, der er en af de største esports-arrangementer i Danmark.

Esport som fænomen er i hastig vækst, og særligt i Danmark har vi nogle af verdens bedste spillere.

Counter Strike-holdet Astralis ligger i dag som nummer et på verdensranglisten, og en af verdens mest populære spillere i spillet League of Legends er en dansker ved navn Søren Bjerg.

Finalen i The League of Legends i 2016 havde højere seertal, end sidste og afgørende kamp i NBA finalen samme år, hvor Cleveland Cavaliers sejrede over storfavoritterne fra Golden State Warriors. I alt så 36 millioner mennesker med i League of Legends, mens 'kun' 31 millioner så med i NBA finalen.

I forbindelse med Astralis' sejr i "VM"  i Counter Strike i starten af 2017, bød den københavns kultur- og fritidsborgmester, Carls Christian Ebbesen på rådhuspandekager - fuldstændig som med andre atleter.

Er computerspil på konkurrenceniveau en sportsgren? Giv din mening til kende i kommentarfeltet.

Læs også: Esport buldrer frem - men er det overhovedet sport? 

Denne artikel er leveret af
BRANCHENYT
Læs også