*

Tech
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Nu findes der over to milliarder aktive Android-enheder i verden - her vil Google hente den næste milliard

I forbindelse med Googles udviklerkonference, I/O, løftede Google sløret for antallet af Android-ejere.

Foto: Christoph Dernbach/AP

Der findes over to milliarder månedligt aktive Android-enheder på verdensplan, hvilket blot sætter Android i en endnu mere sikker førerposition som det mest benyttede styresystem til mobiltelefoner i verden.

Sådan lyder meldingen fra Google i forbindelse med den store udviklerkonference, I/O, der afvikles i disse dage i San Francisco.

Google løftede også sløret for andre brugertal under selskabets keynote.

Blandet har Google Maps, YouTube, Chrome, Gmail, Google (søgning) og Google Play hver over en milliard aktive brugere.

I alt blev der downloadet 82 milliarder apps i løbet af 2016 fra Googles Play Store, og der bliver set over en milliard timers video på YouTube hver eneste dag.

Google Drive har også mere end 800 millioner brugere og Googles Fotos-tjeneste har ramt en milepæl ved 500 millioner månedlige brugere.

Til sammenligning er det seneste tal fra Apple godt en milliard iOS-enheder på verdensplan (et tal fra 2016).

Læs også: Android er slet ikke til at stoppe: Nu kører 9 ud af 10 nye smartphones Android

På vej mod tre milliarder

To milliarder er dog ikke nok for Google.

Ved I/O-keynoten annoncerede Google Android Go, en platform/versionering af Android til de absolut billigste smartphones rettet mod tredjeverdenslande, hvor gamle Nokia-telefoner stadig er de mest populære.

Systemet er optimeret til at forbrænde mindre hukommelse (helt ned til 512 MB RAM), og apps vil blive optimeret til at benytte så lidt båndbredde som muligt.

Der kommer desuden en dedikeret butik til Android Go-optimerede apps.

Google har tidligere forsøgt sig med en skrabet version af Android til svagere og billigere smartphones.

I 2014 annoncerede Google Android One rettet til markeder som Indien og Brasilien, gigantiske markeder med potentielle købere, der ikke har råd til at købe de dyre toptelefoner.

Læs også: Så er det slået fast: Microsoft fortsætter med at supportere din Windows Phone trods fiasko på markedet

Denne artikel er leveret af
Læs også