*

Tech
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Tidal får norsk skattesmæk på 11 mio. kr.

Jay-Z's norskudviklede streamingtjeneste skylder Norge penge.

Den amerikanske rapper, Jay-Z, opkøbte Tidal i 2015 - men det har ikke været en succesforretning for ham. Foto: AP/Brad Barket.

De norske skattemyndigheder har bekræftet, at den norskudviklede, men amerikanskejede musik-streamingtjeneste, Tidal, skylder 11 mio. kr. til Norge.

Det skriver e24.

Det er endnu uklart, hvorfor bøden er blevet udskrevet, men den kan vise sig som et slag mod den i forvejen hårdt prøvede Aspiro-koncern, som Tidal udgør det meste af driften af, skriver e24. Aspiro taber nemlig i forvejen penge og fremfører store underskud.

Også Tidal har har tabt penge hvert år, siden tjenesten i 2015 blev opkøbt af blandt andre den amerikanske rapper, Jay-Z. Faktisk er underskuddene kun vokset siden da, skriver e24.

På samme tid har tre forskellige personer måttet forvalte posten som topchef i virksomheden, og fredag trådte den seneste, Jeff Toig, også af. Det skriver Billboard.

Tidal har haft problemer med at tiltrække betalende abonnenter; ved seneste optælling havde Tidal 1 mio. brugere, skriver Billboard. Det er ikke meget set i forhold til konkurrenterne Spotify og Apple Music, der hver især har henholdvis 50 mio. og 20 mio. abonnenter.

Læs også