*

Tech
0

Lækkede Wikileaks-dokumenter: CIA har hacket WiFi-routere i årevis

Nye lækkede dokumenter viser, at den amerikanske myndighed har kunne hacke en lang række forskellige routere med sit hackingværktøj.

Connie Zhou

CIA har igennem flere år målrettet angrebet privates, virksomheders og det offentliges WiFi-routere for at kunne overvåge brugerne af netværket.

Det viser nye dokumenter lækket af organisationen Wikileaks. Dokumenterne er en del af en større serie af lækager fra den amerikanske efterretningstjeneste.

Det skriver blandt andet ZDnet.

Dokumenterne omtaler blandt andet CIA's mest avancerede hacking-afdeling kaldet Engineering Development Group, som har en lang række værktøjer til at hacke routere på tværs af mærker.

Ifølge et af dokumenterne havde CIA i løbet af 2012 haft mulighed for at hacke 25 forskellige enheder fra 10 forskellige producenter som Asus, Belkin, Linksys og Netgear. Ifølge dokumenterne er det muligt at hacke enheden uanset firmware-version - også internationale routere - så længe den underliggende hardware og operativsystem ikke ændrer sig.

Læs også: Sådan reagerer Apple, Samsung og Microsoft på afsløringen af CIA-overvågning i populære produkter

Et af de omtalte værktøjer bliver kaldt Cherry Blossom (kirsebærblomst), og kan omdanne en router til en overvågningsterminal.

Al trafik bliver overvåget, og data som kodeord eller lignende kan søges frem, og CIA vil endda kunne omdirigere dig til en anden hjemmeside, end den du søgte.

Den mest almindelige måde at inplementere værktøjet er tilsyneladende at installere softwaren på routerne mellem fabrikken og butikken/kunden/målet.

Det er uvist, som det stadig er muligt for CIA at hacke sig ind i routerne.

Afsløringen kommer i kølvandet af andre CIA-afsløringer, der blandt andet fortalte, at Samsungs Smart-TV's kunne omdannes til et spion-værktøj.

Læs også: Samsungs fjernsyn er en sikkerhedsmæssig katastrofe: "Måske den dårligste kode, jeg nogensinde har set"

Denne artikel er leveret af
BRANCHENYT
Læs også