*

Tech
0

To gyldne it-markeder er klar til vildt vækst-ræs: Nu kommer det store boom

Markedet for augmented og virtual reality vil vokse voldsomt i de kommende år. Det er nu, det vilde vækst-ræs begynder.

En japaner prøver Sonys virtual reality briller, forbundet til en Playstation 4. Foto: The Yomiuri Shimbun via AP Images

En omsætningsvækst på 100 procent eller mere om året over de kommende fire år. Så markant vurderes markedet for augmented og virtual reality at vokse af analysefirmaet IDC i en ny rapport.

Hvor der her i 2017 vil blive investeret omkring 11,4 milliarder dollars i AR/VR-produkter, så forventer IDC, at det tal vil være steget til omkring 215 milliarder dollars i 2021.

Det er omkring 1.350 milliarder gode danske kroner, og det beløb kommer kun i spil takket være en årlig vækst på hele 113,2 procent i de kommende år.

Det er USA, der i dag er det største marked for AR/VR efterfulgt af Asien og Vesteuropa.

I Vesteuropa forventer IDC, at den årlige vækst fra 2016 til 2021 vil være på hele 121,2 procent.

Her vil der for alvor være vækst
Hvor det i første omgang i høj grad er forbrugerrettede løsninger, der hitter, så er det de erhvervsrettede løsninger, der er de største forventninger til på sigt.

“Forbruger, retail og produktion vil være de tidlige ledere i AR- og VR-investeringer og udbredelse. Men vi kan se i regionerne, at andre segmenter som det offentlige, transport og uddannelse vil udnytte de muligheder for transformation, der er i disse teknologier," lyder det fra IDC.

“Med brugsscenarier, der omhandler både AR- og VR-miljøer, ser vi en signifikant mulighed for virksomheder for at gentænke, hvordan brugere interagerer med forretningsprocesser og dagligdagens opgaver.”

IDC fremhæver i figuren herunder nogle af de områder, hvor AR og VR ventes at vinde mest frem i de kommende år: Læs også:

Alt for meget fokus på virtual reality - væksten kommer et helt andet sted

Goldman Sachs: Virtual reality-markedet overgår pc-salget om 10 år

Denne artikel er leveret af
Læs også