Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Prins Henrik er afgået ved døden | Lego vil danse tættere med både Google og Facebook | Ny topchef har endevendt rodet i Ewii

GODMORGEN


Dagens første briefing er landet i din indbakke. Her får du bl.a. nyheden om, at Prins Henrik er død i en alder af 83 år. Han sov stille ind sent tirsdag aften. Vi skal også forbi det skandaleramte elselskab Ewii og Lego. God læselyst!


NYHEDER

Prins Henrik er afgået ved døden. Sent tirsdag aften sov prinsen ind på Fredensborg Slot omgivet af sin hustru og sine to sønner. Det er endnu uvist, hvor og hvornår prinsen skal bisættes. Ifølge kongehuseksperter var prins Henrik en uvurderlig støtte for dronningen. Men han vil også blive husket som den utilfredse prins, der nok aldrig blev rigtig værdsat af den danske befolkning.
 

Lego vil danse tættere med både Google og Facebook. Lego tror, at Youtube bliver en vigtig del af strategien for sociale medier i fremtiden. Det betyder et tæt samarbejde med Google, men også med Facebook. Lego skal beherske og herske over de sociale medier.


Lars Bonderup Bjørn har endevendt rodet i Ewii: Vil sige farvel til elscooter og brændselsceller
. Den nye direktør i energikoncernen Ewii vil sælge tabsgivende ventureinvesteringer og lukke ned for milliondyre sponsorater. Samtidig skal kulturen i Ewii ændres og medarbejderne have mere ansvar. Pengene skal tilbage og arbejde for Trekantsområdet, lyder det.


Bill Gates langer ud efter Donald Trump i åbent brev: Har aldrig været så uenig med Det Hvide Hus
. Bill and Melinda Gates Foundation har netop udsendt sit årsbrev og taget fat om 10 svære spørgsmål fra det forgangne år. Særligt det sjette i rækken vækker opsigt.


Sky vinder hovedparten af tv-rettigheder til Premier League. 5 ud af 7 tv-rettighedspakker til fremtidige Premier League-kampe er nu solgt, og Sky kommer med den nye aftale til at betale 3,58 mia. pund for 128 kampe i tre sæsoner fra 2019. Rivalen BT Sports får adgang til 32 kampe for 885 mio. pund. De seneste års inflationen i værdien af tv-rettighederne ser med de 5 pakker foreløbig ud til at være bremset. (Reuters)


Martin Schulz trækker sig som SPD-formand.
Socialdemokraten Martin Schulz trækker sig som formand for tyske SPD med øjeblikkelig virkning. Han skulle have været partiets redning, men det endte ikke godt. (Ritzau)
 

Tiger-stifter står til ny milliardjackpot. Kapitalfonden EQT har hyret Morgan Stanley til at sælge Tiger-kæden. Det kan sende flere milliarder til stifter Lennart Lajboschitz, som ejer 28 pct. (Børsen)


Har arabiske oliestater gjort landgang i europæisk topfodbold?
Onsdag får vi en del af svaret. Paris Saint-Germain og Manchester City har været suveræne i deres respektive ligaer i denne sæson. Men hvor langt er de fra europæisk succes og dominerende klubber som Real Madrid og Barcelona? To eksperter giver deres bud.


DEBAT

Vækkeuret ringer i det pengepolitiske absurdistan. Den gradvise bevægelse opad i renterne kommer måske til at gøre mere ondt, end vi troede for blot et par uger siden.


GIK DU GLIP AF...

Bejlere vil sikre fem millioner danskere et tocifret afkast på spektakulært TDC-køb. Indsigt: De danske pensionsopsparere kan forvente et tocifret afkast på investeringen i TDC, vurderer køberkonsortiet med bl.a. Allan Polack i front. Bestyrelsen anbefaler et salg.


PS...

Fremtiden: Tekst går snart af mode. Det, du gør nu, at læse tekst på en skærm vil i fremtiden være håbløst umoderne, lyder meldingen i dette multimedia-projekt. Mens teksten forsvinder i dagligdagen, vil tilstedeværelsen af lyd og video eksplodere. (New York Times).


DET SKER I DAG

Erhverv:

  • Vanen tro offentliggør Nationalbanken publikationen "Direkte investeringer" for 4. kvartal af 2017. Nationalbanken offentliggør hvert kvartal en statistik for danske direkte investeringer i udlandet samt udenlandske direkte investeringer i Danmark.


Økonomi/statistik - Danmarks Statistik nye udgivelser:

  • BNP-indikator, nøgletal og kvartalsvist nationalregnskab, 4. kvt. 2017.


Økonomi/statistik - udland:

  • Japan: BNP-vækst (foreløbig), Q4.
     
  • Sverige: Rentemeddelelse, feb.
     
  • Italien: BNP-vækst (foreløbig), Q4.
     
  • Eurozonen: Industriproduktion, m/m, dec.
     
  • Tyskland: BNP-vækst (2. opgørelse), Q4.
     
  • USA: Forbrugerpriser, y/y, jan.

     

Med ønske om en god dag,

Thomas Andrew

Nyhedsredaktør
 

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

BRANCHENYT
Læs også