Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Taxabranchen frygter kort frist før klimaomstilling

Der er ikke nok grønne modeller til taxakørsel på nuværende tidspunkt, mener direktøren fra Dansk Taxi Råd.

Arkivfoto: Thomas Borberg

Fra 2025 skal det ikke længere være muligt at indregistrere taxaer, der udelukkende kører på benzin og diesel.

Det mener regeringen, som ifølge flere medier vil fremlægge initiativet som en del af et klima- og luftudspil.

Men syv år er kort tid til at omstille sig i branchen, mener Trine Wollenberg, der er direktør i brancheorganisationen Dansk Taxi Råd.

- Taxabranchen skal se sig om efter en helt anden type bil end i dag. Vi skal ud og høste nogle erfaringer, men det kan også sætte os under pres, i form af at det kan blive nogle væsentlige dyrere biler, vi skal købe, siger hun.

Der er ganske enkelt ikke modeller nok, som egner sig til taxakørsel.

- På syv år skal vi have et større udbud af elbiler, end vi har i dag. Det skal også helst være elbiler, som kommer ned i pris. For de elbiler, der findes i dag, er alt for dyre.

Som situationen er i dag, er det vognmanden, der er indehaver af licensen, som selv står for at købe en taxa, der lever op til kravene.

Derfor kan omstillingen blive dyr for den enkelte taxachauffør, påpeger Trine Wollenberg.

Taxadirektøren erkender dog, at de grønnere biler er fremtiden. Og at taxabranchen også står med en del af ansvaret for at nedbringe CO2-udledningen.

Alligevel håber Trine Wollenberg på en fremstrakt hånd fra politisk side.

- Det kunne være i form af et kontant tilskud til indkøb af elbiler, så taxabranchen meget hurtigt kan komme i gang med at omstille sig, siger hun.

Taxabranchen skal dog også selv opsøge alternativer aktivt for at kunne nå at tilpasse sig før 2025.

- Vi skal have en dialog med de bilproducenter, som har øje for taxabranchen i dag, og fortælle dem, at vi har behov for et helt andet produkt.

Regeringen præsenterer tirsdag sit udspil, hvor visionen er, at der i 2030 kører mere end en million grønne biler rundt.

BRANCHENYT
Læs også