Analyse: EU rygsvømmer væk fra migrantlejre

BRUXELLES

Begejstringen var stor, da EU-præsident Donald Tusk i juni udsendte sin invitation til sommerens topmøde.

»Vi skal sætte regionale landgangsplatforme op uden for Europa,« lød hans førsteprioritet i kampen mod migration.

Og selv om regeringscheferne var påpasselige med ikke at kalde platformene for lejre – Lars Løkke Rasmussen (V) hilste eksempelvis »centrene« yderst velkomne – så var pointen klar. EU var parat til at drive migrantlejre i Nordafrika for dem, der blev bremset på vej mod Europa. Fjernt fra europæiske vælgere skulle migranterne så deles mellem de asylberettigede og dem, der kunne sendes sydpå igen.

Fire måneder senere mødes EU’s regeringschefer igen torsdag for at tale om migration. Op til den snak er begejstringen for lejrene ikke bare dæmpet; den er nærmest fordampet.

Kan ikke flyve

Virkeligheden har indhentet drømmen om lejrene. Selv om FN-organisationer er inddraget og har legitimeret idéen, har Den Internationale Migrationsorganisation, IOM, og FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, understreget, at betingelserne i lejrene skal være »sikre og værdige«, ligesom migranter ikke må risikere »forfølgelse, tortur eller anden alvorlig skade«. Det gør det vanskeligt.

Samtidig har landene langs Middelhavets sydlige kyst sagt nej tak. De ønsker ikke at feje op for Europas problemer. Som en højtstående EU-embedsmand udtrykker det op til torsdagens topmøde:

»Når vi har talt med de afrikanske lande om at samarbejde om migration, er det suverænt mest kontroversielle spørgsmål, om der kan etableres lejre hos dem. Nu ved vi, at det aldrig kommer til at flyve.«

En anden konstaterer, at »vi har bare ikke mødt forståelse for lejrene fra den side«.

Planen er da også, at lejrene ikke skal drøftes på et topmøde mellem EU og Den Arabiske Liga i Egypten til februar.

Og mens den diplomatiske og politiske rygsvømning væk fra lejrene er sat ind, taler embedsværket om, at EU’s indsats i Nordafrika skal fokusere langt mere på partnerskaber om investeringer i uddannelse og vækst.

Det, Europa forsøger at sige, er, at Afrika skal hjælpes til at løse sine egne migrationsproblemer, i stedet for at Afrika skal løse Europas problem.