Forside

Theresa May i stort, politisk offer: Jeg går af, hvis I stemmer for min aftale

Premierministeren vil gå af, når Storbritannien er ude af EU. Hun håber, at løftet kan få hendes brexit-aftale godkendt.

Artiklens øverste billede
Mange på den konservative brexit-fløj har stillet Mays afgang som betingelse for, at de vil støtte hendes brexit-aftale. Derfor bragte hun et stort offer onsdag. Foto: Alkis Konstantinidis/Reuters

Premierminister Theresa May vil ofre sin egen politisk karriere for at få sin brexit-aftale vedtaget.

Udover at en af verdens største økonomier dermed får ny leder, kan det også betyde, at Storbritannien indleder en hårdere brexit-kurs overfor EU.

Det er et stort offer, Theresa May bringer. Hun har været aktiv i den konservative bevægelse siden teenageårene, fandt sin mand til en partifest, kæmpede sig op fra kommunalpolitiker til parlamentsmedlem til indenrigsminister, og til sidst stod hun på magtens tinde: Premierminister med bolig i Downing Street 10.

Jeg er klar til at forlade dette job tidligere, end jeg havde til hensigt, for at gøre, hvad der er rigtigt for vores land og vort parti.

Theresa May, premierminister, i tale til partifællerne.

Men alt det vil hun nu opgive, hvis bare parlamentet stemmer ja til hendes brexit-aftale. Det fortalte premierministeren på et lukket møde med den godt 300 mand (m/k) store konservative parlamentsgruppe onsdag aften dansk tid.

Mange på den konservative brexit-fløj har stillet Mays afgang som betingelse for, at de vil støtte hendes aftale. Tanken er, at de så kan få en af ”deres egne” sat ind som premierminister til den næste fase af brexit, som også bliver uhyre vigtig.

»Jeg har meget tydeligt hørt stemningen i parlamentsgruppen. Jeg ved, at der er et ønske om en ny tilgang - og en ny ledelse - i anden fase af brexit-forhandlingerne - og det vil jeg ikke stå i vejen for,« sagde hun på mødet.

»Jeg er klar til at forlade dette job tidligere, end jeg havde til hensigt, for at gøre, hvad der er rigtigt for vores land og vort parti,« lød det også fra May, som overfor partifællerne tilføjede:

»Jeg beder alle i dette rum om at bakke op om denne aftale, så vi kan færdiggøre vores historiske opgave - at levere på beslutningen fra det britiske folk og forlade Den Europæiske Union på en glat og ordentligt måde.«

En anti-brexitaktivist opfordrede onsdag aften til endnu en afstemning om Storbritanniens forhold til EU. Imens fortsatte forhandlingerne og endnu en række afstemninger i parlamentet bagved. Foto: Tolga Akmen/AFP

Den næste fase af brexit begynder, når Storbritannien formelt er ude af unionen og omfatter ikke mindst fremtidens handelsforhold til EU. Fremtiden er beskrevet i en politisk erklæring, som pt. følges med den skilsmisse-aftale, som May har indgået med EU. Den politiske erklæring er dog ikke juridisk bindende og består i høj grad af ukonkrete hensigtserklæringer og målsætninger.

Dermed får den næste premierminister rig mulighed for at prøve at trække brexit i en anden retning. Man kan kort fortalt gå to veje: Man kan binde Storbritannien tæt til EU, herunder regler og beslutninger fra Bruxelles, til gengæld for en god handelsadgang. Eller man kan gå efter et løsere forhold, som giver mere reel selvbestemmelse og bedre muligheder for at lave egne handelsaftaler med f.eks USA.

Brexit-fløjen vil have en premierminister, der går efter det sidste, og vil også have en forhandler, der ikke er så eftergivende, som Theresa May i deres øjne har været.

Hendes melding havde øjeblikkelig effekt. Onsdag aften besluttede fhv. udenrigsminister Boris Johnson ifølge BBC, at han ville stemme for Mays aftale, nu hvor der er mulighed for at dreje brexit i en hårdere retning senere.

Theresa May har ikke sat nogen dato på sin afsked, men hvis hendes aftale godkendes, er brexit-dagen den 22. maj. Kort herefter vil det konservative parti ifølge britiske medier gå i gang med at finde en ny formand, som også bliver premierminister. Den nye leder kan formodentligt træde til primo-medio juli.

Hvis aftalen ikke vedtages, har May ikke lovet at gå. Hun har dog allerede sat ræset om den næste formand i gang, og det er meget muligt, at hun ender med at måtte gå alligevel.

Onsdag aften holdt Underhuset såkaldt ”indikerende afstemninger” om en alternativ løsning på brexit. Resultatet herfra var ikke klar ved redaktionens slutning.

Uanset disse afstemninger fremsætter May formodentlig sin brexit-aftale én gang mere torsdag eller fredag. Underhusets speaker (formand) John Bercow har sagt, at hun ikke må fremsætte den samme aftale igen uden ændringer. Men der findes juridiske muligheder for at smyge sig udenom Bercow, f.eks. - ifølge Financial Times - at splitte selve aftalen og den politiske erklæring fra hinanden.

Lykkes det, vil vi om få dage kunne se, om Theresa Mays store, politiske offer havde den ønskede effekt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.