Forside

Tesla-milliardærs rumfirma skal sende astronauter til Månen

SpaceX er udvalgt til at bygge et rumfartøj, der skal bringe astronauter til Månen for første gang siden 1972.

Artiklens øverste billede
SpaceX' Starship skal efter planen sende det første NASA-astronauter til månen under det nye Artemis-rumprogram. Illustration: SpaceX

USA’s rumfartsadministration, Nasa, har valgt det private firma SpaceX til opgaven med at bygge et rumfartøj, som skal flyve de næste amerikanske astronauter til Månen så tidligt som i 2024.

Sidst, et menneske blev landsat på Månen, var i 1972.

- Hvis de (SpaceX) når deres milepæle, så vil vi gøre et forsøg i 2024, siger Steve Jurczyk, der er fungerende chef for Nasa, i forbindelse med tildelingen af kontrakten.

SpaceX, der ejes af Tesla-milliardæren Elon Musk, var i konkurrence med Amazon-stifter Jeff Bezos’ rumfirma, Blue Origin, og forsvarsleverandøren Dynetics om kontrakten, der har en værdi på 2,9 milliarder dollar. Det svarer til 18 milliarder kroner.

- Nasa styrer, skriver Elon Musk i et tweet efter fredagens meddelelse fra Nasa.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

SpaceX blev i 2020 det første private firma til at sende mandskab til Den Internationale Rumstation (ISS) og bringe dem sikkert tilbage igen.

Turen til ISS skete i rumkapslen ”Dragon”, der blev sendt ud i rummet med en genanvendelig raket af typen Falcon.

I sit bud på kontrakten fra Nasa har SpaceX foreslået at anvende sit rumfartøj ”Starship”, der er under udvikling med henblik på at sende astronauter samt en last på op til 100 ton på fremtidige missioner til Månen og til Mars.

- Nasa har valgt ”Starship” til at landsætte de første astronauter på Månens overflade siden Apollo-programmet. Vi er ydmyge over at kunne hjælpe Nasa med at indlede en ny æra i menneskehedens udforskning af verdensrummet, skriver SpaceX på Twitter.

Prototyper af ”Starship” bliver i disse måneder afprøvet på en base, selskabet har etableret i det sydlige Texas. De foreløbige versioner, som er blevet testet, er alle eksploderet.

I marts lykkedes det dog SpaceX at lande en prototype på basen i Texas efter en testflyvning, men efter nogle minutter blev raketten omspændt af flammer og eksploderede.

De foregående testflyvninger var alle endt med, at prototyperne styrtede ned og eksploderede. Men selskabet har understreget, at forsøgene trods alt har været vellykkede, fordi der er indhentet nyttig og vigtig viden.

Elon Musk oprettede sit rumfirma i 2002 med en langsigtet målsætning om at kolonisere Mars.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.