Forside

Kina ånder USA i nakken med succesfuld Mars-landing

Selv om Kina er en ny rumnation, har de sat turbo på udviklingen og haler ind på Vesten, siger DTU-ingeniør.

Artiklens øverste billede
Den seneste succesfulde landing fandt sted i februar. Her lykkedes det den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, at lande rumkøretøjet "Perseverance", som har taget dette billede af Den Røde Planet. - Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Natten til lørdag landede Kina som den tredje nation i verden et køretøj på Mars, og det vidner om, at landet arbejder på at indhente USA og Vesten i rumkapløbet.

Det vurderer ingeniør Morten Garly Andersen, som er kommunikationsansvarlig og chefkonsulent ved DTU Space.

- Kina haler ind på USA, og de vil gerne vise, at alt det, USA kan i rummet, kan Kina også.

- Kineserne kan meget teknologisk, men der er nogle ting, de ikke har udviklet endnu. De er dog ved at være der, og de haler ind på Vesten, siger han.

Det er Kinas første selvstændige Mars-mission.

Rumfartøjet "Tianwen-1" gik i kredsløb om Mars i midten af februar.

Med om bord har den en 240 kilo tung rover - et køretøj designet til at kunne køre på Mars' overflade - ved navn "Zhurong".

Morten Garly Andersen kalder det en stor rumteknologisk bedrift, for det er svært at lande et køretøj på Mars. Det skyldes blandt andet, at planeten befinder sig omkring 320 millioner kilometer væk.

- USA landede allerede Viking 1 og 2 i 70'erne. Så USA er nummer ét, fordi de har landet en række køretøjer deroppe med succes, men kineserne har gjort dem kunsten efter.

Han mener, at det vidner om, at Kina er godt med i rumkapløbet, selv om det er en relativt ny rumnation.

- De fik i 00'erne den første kineser i rummet, mens USA og russerne havde folk i rummet i 60'erne. Så Kina er kommet sent ind i rumkapløbet, men de har til gengæld sat turbo på udviklingen for at indhente det tabte, siger han.

Af større bedrifter nævner han blandt andet Kinas succes med at lande på den side af Månen, som vender væk fra Jorden, i 2019.

Sidste år hentede kineserne som de første i 40 år materiale til Jorden fra Månen.

Morten Garly Andersen vurderer, at Kina fremover vil fortsætte med at presse på.

- De vil for eksempel udforske Månen, for de vil vise, hvad de kan rumteknologisk.

- Desuden kan man udvide sjældne metaller på Månen, som blandt andet indgår i mobiltelefoner. Det er ved at være en mangelvare her, så man arbejder på, om man kan hente det fra Månen, forklarer han.

Tidligere på året indgik Kina og Rusland en samarbejdsaftale om at bygge en rumstation på Månen.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.