Forside

Finansloven bliver mødt med utilfredshed og moderat glæde

Især den nye kontanthjælpsydelse for ledige uden udsigt til hverken dagpenge eller anden forsørgelse er i fokus hos erhvervslivets organisationer.

Artiklens øverste billede
Finansminister Bjarne Corydon (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) fik landet en finanslov med SF og Enhedslisten ved at tilbyde endnu en redningskrans til ledige uden udsigt til hverken flere dagpenge eller anden forsørgelse.

Alt efter øjnene, der ser, er modtagelsen af finansloven hos erhvervslivet og fagforeningerne enten acceptabel eller helt håbløs.

Både arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv og LO har især fokus på den nye kontanthjælpsydelse for ledige uden yderligere ret til dagpenge, som partierne bag finansloven er blevet enige og.

Den nye kontanthjælpsydelse skal hjælpe de ledige, der både er faldet ud af dagpengesystemet på grund af forkortelsen af dagpengeperioden fra fire til to år, og som nu også enten er eller står til at ryge ud af den særlige, midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som regeringen og Enhedslisten skabte i 2012 for i første omgang at sikre forsørgelse til ledige, der ikke længere kunne få dagpenge.

Den nye ydelse sænker i følge finansminister Bjarne Corydon (S) arbejdsudbuddet »en smule«, men arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv mener, at der er tale en langt mere katastrofale konsekvenser.

»Kontanthjælpssystemet bør være for de borgere, der ikke kan forsørge sig selv, eller som ikke kan forsørges af deres familie. Fremover vil der være ledige kontanthjælpsmodtagere, der godt kunne forsørge sig selv. Det er urimeligt, at skatteyderne skal finansiere det,« siger adm. direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov.

Han hæfter sig især, at finanslovsaftalen med SF og Enhedslisten også ruller dele af kontanthjælpsreformen tilbage, bl.a. ved give unge på kontanthjælp mulighed for at få hjælp til huslejen og opkræve kravet om gensidig forsørgerpligt for samlevende. Kravet blev indført for at ligestille gifte og ugifte i kontanthjælpssystemet.

»Ved at aflyse kontanthjælpsreformen, sender man tusindvis af danskere på passiv forsørgelse. Det er et selvmål for det danske samfund. Man svigter især de unge, ved at gøre det mindre attraktivt at tage et arbejde,« siger Jens Klarskov.

Også Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er stærkt kritisk. Adm. direktør Jørn Neergaard Larsen mener, at regeringen tager skridt til reelt at indføre borgerløn med opblødningerne i kontanthjælpssystemet og den nye ydelse til ledige uden forsørgelsesgrundlag.

»Det er uforståeligt, at regeringen, SF og Enhedslisten indgår en finanslovsaftale, der udvander effekten af dagpengereformen og kontanthjælpsreformen. Resultatet er, at færre kommer i beskæftigelse,« siger han.

LO-formand Harald Børsting glæder sig derimod over, at der er fundet en midlertidig løsning for ledige uden udsigt til hverken dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse. LO havde dog håbet på egentlig ændringer i dagpengesystemet.

»Finansloven sikrer en hjælpende hånd til de af vores arbejdsløse kollegaer, som er faldet ud af dagpengesystemet, men vi havde ønsket os, at der var fundet en midlertidig løsning inden for rammerne af det arbejdsmarkedspolitiske system,« siger Harald Børsting.

Han glæder sig samtidig over, at partierne bag finansloven nu hæver skattefradraget for fagligt kontingent fra 3000 til 6000 kroner årligt. Ligesom aftalen indeholder nye indsatser mod social dumping.

»At hæve fradrag for fagforeningskontingentet og iværksatte yderligere tiltag mod social dumping er en klokkeklar styrkelse af den danske model. Det vil komme lønmodtagerne til gode og sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår,« fastslår Harald Børsting.

FOA-formand Dennis Kristensen er dog langt mere kritisk.

»Radikal dumstædighed fik i sidste ende mulighed for at blokere for det, der kunne have været en fantastisk finanslov. Den grundlæggende usikkerhed om dagpengesystemet blev ikke løst,« siger Dennis Kristensen.

Partierne bag finansloven er Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.