Forside

Skoleledere forudser flere vikartimer efter lærer-aftale

Fleksibel ferie til lærerne vil resultere i flere vikartimer og dårligere undervisning, siger skoleledere.

Artiklens øverste billede
Lærernes ret til at holde sjette ferieuge i undervisningstiden betyder dårligere kvalitet, siger Peter Aksten, der er skoleleder i København, og han får opbakning af formanden for Skolelederforeningen i Holbæk, Bo Pedersen.

Det vil oftere være en vikar, der skal stå for at lære eleverne i folkeskolen at sætte komma og dividere, efter at Kommunernes Landsforening (KL) og lærerne i weekenden blev enige om en ny overenskomst.

I hvert fald hvis man spørger en række skoleledere om deres syn på aftalen, som blandt andet betyder, at lærerne nu får ret til at holde den sjette ferieuge i undervisningstiden, skriver Politiken.

- Den sjette ferieuge vil betyde færre arbejdsdage og vil betyde dårligere kvalitet, siger Peter Aksten, skoleleder på Korsager Skole i København, til avisen.

Samme oplevelse har Bo Pedersen, der er formand for Skolelederforeningen i Holbæk og skoleleder på Engskovsskolen.

- Det er svært, når lærerne er meget væk. Lærermanglen gør det samtidig svært at hente vikarer ind, og de små skoler er meget sårbare over for vikardækning, siger han til Politiken.

Bo Pedersen frygter, at det vil sende et forkert signal til forældrene og svække tilliden til skolen, fordi dansk- eller matematiklæreren er på ferie i løbet af skoleårets 200 dage.

Muligheden for at lægge den sjette ferieuge i løbet af året og dermed afvikle feriedage på elevernes skoledage vil blive indført fra næste skoleår, hvis lærerne stemmer ja til den nye overenskomst.

I aftalen er det krævet, at læreren senest 1. maj skal meddele skolelederen, om han eller hun vil have den sjette ferieuge som feriedage eller vil have pengene udbetalt.

Ifølge formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal betyder det, at skolelederne kan planlægge efter det. Så selvom han også forudser mere fravær blandt lærere, er det dog ikke kun negativt, siger han til Politiken.

Ifølge en rundspørge, som avisen har foretaget blandt kredsformænd i Danmarks Lærerforening, tegner der sig et "lunkent ja" til den nye aftale mellem KL og Lærernes Centralforening.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.