FødevareWatch
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Arlas største selskab i Storbritannien taber halv milliard

For andet år i træk taber Arlas britiske driftsselskab et stort millionbeløb. Arla-direktør siger, at koncernen samlet set har masser af vækst og overskud i Storbritannien. Landsforeningen for Danske Mælkeproducenter kan ikke se, hvordan det hænger sammen, og mener, at Arla skylder sine ejere at forklare, hvordan underskuddet hænger sammen med, at man overordnet set tjener penge.

Arla-koncernens største datterselskab i Storbritannien, Arla Foods Limited, har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2015, som FødevareWatch har gennemgået.

Regnskabet viser et dundrende underskud på 63,8 mio. pund før skat, svarende til 530 mio. kr.

Selskabet er Arlas driftsselskab i Storbritannien og omfatter størstedelen af andelsmejeriets aktiviteter i landet målt på omsætning.

I 2014 lød resultatet på minus 88 mio. pund (730 mio. kr.). Samlet har mejerikoncernen tabt 1,26 mia. kr. på to år i sit driftsselskab i Storbritannien.

Samtidig med at minusset på bundlinjen er blevet forbedret i 2015, er omsætningen faldet med ca. 400  mio. kr. fra 3 mia. kr. til 2,6 mia. kr.

Arla selv siger, at man ikke kan bruge tallene i Arla Foods Limited (AFL) til at tage temperaturen på, hvor godt det går i England, fordi den britiske del af forretningen skal ses i et større perspektiv, og i det perspektiv laver Arla overskud.

Arla fremhæver dog, at selskabet har reduceret sine omkostninger markant sidste år.

"Den eneste reelle og præcise refleksion af Arla's forretning i Storbritannien er Arla Foods Amba's samlede regnskab for markedet. Arlas samlede forretning i Storbritannien giver overskud og har ikke præsteret stærkere, end det er tilfældet netop nu," svarer koncerndirektør Peter Giørtz-Carlsen, som er ansvarlig for Arlas forretning i Storbritannien, i en mail til FødevareWatch.

Han fortæller, at det britiske marked ligesom de øvrige i Europa er ramt af faldende mælkepriser og derfor mister man indtjening i Storbritannien. Men underskuddet i f.eks. Arla Foods Limited opvejes af, at der skabes plus i andre af koncernens datterselskaber med adresse i andre lande på grund af samhandel, hedder det videre.

"Arla øgede sine salgsmængder i Storbritannien i 2015 og reducerede omkostningerne med knap 100 mio. euro. Omsætningen i det juridiske selskab Arla Foods Limited faldt som følge af faldende markedspriser generelt, som også påvirkede de priser vi fik for vores forbrugerprodukter."

Hvor eller hvad de 100 mio. euro, svarende til 744 mio. kr., er sparet på uddybes ikke fra Arlas side.

Uenighed

Professor i revision ved Aarhus Universitet Frank Thinggaard er ikke enig i, at driftsselskabet ikke kan sige noget, om hvordan det går i den britiske del af forretningen:

"Det interessante selskab er først og fremmeste driftsselskabet, for det er der, aktiviteterne er. Går du højere op, har du Arla Foods UK PLC (Arlas holding-selskab i UK, red.), og de har aktier i bl.a. driftsselskabet og andre selskaber. Selve den store aktivitet foregår i driftsselskabet."

Han mener, at Arla bør forklare nærmere, hvad det er for nogle overskud, der skabes i andre af mejeriets selskaber, og påpeger at Arla Foods Limiteds økonomi langt fra er uinteressant.

"Nej, jeg vil sige, at det giver mig i hvert fald et billede af, hvordan driftsselskabet isoleret set går derovre, og det går så dårligt, at der virkelig skal nogle gode argumenter til at opveje den dårlige historie, driftsselskabet er. Jeg mener, at når man på to år har et underskud på 146 mio. pund, og udsigt til et dårligt 2016, så er det en dårlig forretning," siger Frank Thinggaard og tilføjer:

"Hvis der, som de siger, er noget positivt at hente andre steder i koncernen, så skal det være meget overbevisende, når man har så stort et minus. Det er godt nok nogle positive afledte effekter, der skal til for at opveje, at det ikke er en dårlig forretning."

Peter Giørtz-Carlsen fastholder, at Arla-koncernen samlet set tjener penge på aktiviteterne i Storbritannien, selv om det britiske datterselskab har haft store underskud. Samhandlen med det britiske datterselskab skaber nemlig endnu større plusser andre steder i koncernen.

"Arlas samlede forretning i Storbritannien gav overskud i 2015. Arla oplyser ikke nettoresultater for enkeltmarkeder af hensyn til konkurrenter og kunder. I stedet oplyser vi nettoomsætning, og koncernens nettoomsætning i Storbritannien i 2015 var 2,9 mia. euro," siger Peter Giørtz-Carlsen.

Samhandlen sker både igennem direkte salg til de britiske selskaber fra andre af Arla Foods Ambas selskaber, men plusset forklares også med, at tilstedeværelsen i Storbritannien er med til at åbne for markedet, således at der afsættes mere fra de andre dele af koncernen.

Kan I så ikke forklare, hvad det er for nogle store indtægter, I har andre steder i verden, som kan kategoriseres som samhandel med UK, der henter det her minus hjem?

"Arla har en betydelig eksport af varemærke-produkter til UK fra DK, Tyskland, Finland m.fl. Det er f.eks. smør og blandingsprodukter, især Lurpak, ost bl.a. Castello, skyr og laktosefrie varer.

Denne eksportdel af forretningen er tæt forbundet med den lokale del, da det giver Arla et komplet sortiment til vores kunder. Vores brede lokale tilstedeværelse i UK øger vores markedsposition og gør os attraktive for kunderne, fordi vi kan tilbyde stærke lokale og internationale varemærker. Det hele hænger sammen som én Arla-forretning, men produceres (og dermed regnskabsføres) forskellige steder i koncernen, alt efter hvor det laves," svarer  Peter Giørtz-Carlsen.

Stadig dårligt

Hvorvidt Arlas samhandel leverer et plus andre steder i koncernen eller ej ændrer ikke på, at Arlas store driftsselskab i Storbritannien leverer et stort minus, og det er fortsat værd at bemærke, mener Frank Thinggaard:

"Men set som enkelt forretning uden inddragelse af øvrige fordele, så er det en elendig forretning i hvert fald i 2014 og 2015."

"De har i løbet af to år haft et underskud på 146 millioner pund og ender med en egenkapital på 105 millioner pund. Det ser ikke særlig godt ud. Og går du ind i balancen og kigger, så har de en stor netto kortfristet gæld på 511 mio. pund, og de har meget lave likviditetsbeholdninger. Det er i hvert fald ikke et stærkt selskab. Det har været nogle rigtig dårlige år."

Professoren påpeger, at man i regnskabet kan læse, at ledelsen fortsat forventer et hårdt år i 2016:

"2016 bliver endnu et udfordrende år for industrien, mens den håndterer de strukturelle forandringer, det voksende pres på mælkepriserne, intens konkurrence mellem vores kunder i retail og usikkerhed om vekselkursen på valutaen," står der i Arla Foods Limiteds 2015-regnskab.

Bønderne: Svært at se igennem tallene

Arlas ejere, andelshaverne, har tidligere kritiseret mejeriets regnskaber for at være for uigennemsigtig.

"Regnskabet viste også underskud sidste år, og der svarede Arla Foods Amba, at der var tilsvarende overskud andre steder i koncernen, og at den samlede UK-forretning var en god forretning. Men det er meget svært at gennemskue ud fra, hvad de rent faktisk fremlægger. For hverken koncernregnskabet eller Arla Foods Limiteds regnskab viser noget, der understøtter det," siger Christen Sievertsen, som er sekretariatschef i Landsforeningen for Danske Mælkeproducenter.

Han mener, at Arla-ledelsen skylder sine ejere at oplyse mere dybdegående, hvordan underskuddet i England hænger sammen med, at man overordnet set tjener penge.

"Kan de på en eller anden måde vise, at det er rigtigt, at minusset modsvarer sig i stigende overskud i andre dele af koncernen, så er der jo en forklaring og sammenhæng, men det er bare ikke det, vi har hørt," lyder det fra sekretariatschefen, der tilføjer:

"Tværtimod er det, vi hører og hørte sidste år, at der var overskud i andre selskaber, så derfor kunne man ikke forholde sig til underskuddet i et engelsk selskab."

Peter Giørtz-Carlsen svarer på kritikken med, at Arla samlet giver overskud i Storbritannien, og dermed bidrager forretningen positivt til mælkeprisen for Arlas landmænd.

Hvor kan de se det?

"Igennem den løbende kommunikation til bestyrelsen, repræsentantskabet og øvrig kommunikation i årets løb til alle andelshavere på regionsmøder og øvrige kanaler."

Hvad vil du sige til de danske bønder i den situation?

"Igennem den løbende kommunikation til bestyrelsen, repræsentantskabet og øvrig kommunikation i årets løb til alle andelshavere på regionsmøder og øvrige kanaler."

Af det samlede koncern-regnskabet for 2015 fremgår det, at den britiske forretning er gået tilbage med 8,1 pct. i 2015 i forhold til 2014, i et år hvor omsætningen er gået fra 2,8 mia. kr. til 2,9 mia. kr. Samme år er brand-markedsandelen gået tilbage fra 25,6 pct. til 25,5 pct.

Alle kurser er regnet efter dagskursen. Nogle af tallene fra 2014-regnskabet kan have været omtalt højere i tidligere artikler på grund af den væsentlig højere kurs på pundet, som er faldet efter Storbritannien valgte at træde ud af EU.

Arla har milliardunderskud i Storbritannien

Arla klar med stor britisk strategi

Arla vil have briterne til at betale mere for mælken

Arla overtager britisk joint venture

Briternes lyst til Lurpak fedter af på Arlas indtjening

Denne artikel er leveret af
BRANCHENYT
Læs også