Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Dansk life science skal styrkes efter pandemi

Over de næste tre år har regeringen og en bred række forligspartier aftalt at afsætte 270 millioner kroner til 38 initiativer, der skal styrke den danske life science-industri.

Peder Søgaard-Pedersen, chef for DI Life Science hos Dansk Industri Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.
Artiklen er leveret af

I april i år præsenterede regeringen en strategi på 38 initiativer, der skal være med til at sikre og styrke Danmarks position i life science-industrien. Den politiske aftale er indgået sammen med Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative og Alternativet. Frem mod 2023 er der afsat 270 millioner kroner.

Life science-branchen omfatter blandt andet virksomheder, der arbejder inden for det farmaceutiske, bioteknologiske og medicinske område. Områder der er kommet ekstra fokus på efter covid-19-pandemien.

Det tæller områder som eksempelvis udviklingen af lægemidler, medicinsk udstyr samt sundheds- og velfærdsløsninger. Siden 1990 er life science-industrien ifølge regeringen blevet ni gange større målt på bidrag til landets BNP, mens industriens CO2-udledning er halveret.

Samtidig er det også områder, hvor Danmark længe har været et af verdens førende lande, hvis man spørger blandt andet Peder Søgaard-Pedersen, der er chef for DI Life Science hos Dansk Industri. Overordnet set er han glad for strategien, men han ser to mangler i den.

 

»Vi kan ikke gøre os til ved at være et stort marked som Kina, Tyskland eller USA, så vi må gøre det på en anden måde,« siger Peder Søgaard-Pedersen, der gerne så at forskningsfradraget, der er et af de 38 initiativer, blev permanent og øget.

»Regeringens strategi mangler, at forskningsfradraget gøres permanent og fradragsloftet øges, så flere life science-virksomheder vil investere i Danmark,« lyder det fra chefen for DI Life Science.

Life science-industrien leverer en årlig eksport på 108 milliarder kroner og er kilden til omkring 83.000 arbejdspladser. Og netop derfor er det ifølge Peder Søgaard-Pedersen vigtigt, at vi tager vores markedsposition seriøst og fastholder at stå stærkt i den globale konkurrence på området.

Eksport og diplomati

Også hos Dansk Erhverv vakte strategien tilbage i april glæde. Her var det særligt aftalens indsats for at investere massivt i eksportfremme og sundhedsdiplomati, der gav et smil på læben.

»Det vil man kunne mærke på de strategiske eksportmarkeder, ligesom det styrkede sundhedsdiplomati vil kunne bane vejen for, at flere danske løsninger når ud til patienter i hele verden. Hertil er det store fokus på klinisk forskning i strategien vigtigt, og det vil helt sikkert bane vejen for endnu flere investeringer på området,« siger Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør i Dansk Erhverv.

 

Han ser Danmark som en life science nation. Det er med god grund, for virksomhederne står for 22 procent af al dansk vareeksport og branchen er ifølge den administrerende direktør i voldsom vækst.

»Det medfører et markant bidrag til finansieringen af velfærdssamfundet, samtidig med at patienter over hele verden kan få glæde af danske life science produkter. Og der er potentiale til meget mere, for jeg mener, at vi kan leve af sundhed i Danmark,« siger Brian Mikkelsen.

Det samme gør man i Dansk Industri, hvor Peder Søgaard-Pedersen ser sammenligninger til en af nutidens største punkter på den politiske dagsorden.

»Vi ser det som en pendant til klimaområdet, hvor vi investerer i og eksporterer vindmøller og energieffektive løsninger. På samme måde skal vi investere i det danske sundhedsvæsen, så vi får flere sunde og aktive leveår og bidrager til mere sundhed i verden,« siger Peder Søgaard-Pedersen og tilføjer:

»Der er ingen tvivl om, at sektoren over de sidste 10 år er blevet en kæmpe succes og branchen er gået fra at udgøre omkring 10 procent af Danmarks samlede vareeksport til at udgøre 22 procent i dag.«

Mere til hjemmemarkedet

Brian Mikkelsen kalder life science-strategien for både handlekraftig, fremsynet og et stærkt fundament for branchens videre udvikling. Han har dog stadig et par punkter, hvor han gerne så forbedringer.

For hvor Dansk Erhverv er glade for internationaliseringsindsatsen, så så de gerne, at der også blev skævet mere til det nationale marked fra regeringens og aftaleparternes side.

Vi havde meget gerne set, at strategien havde inkluderet et større fokus på det danske hjemmemarked. Det danske marked for life science produkter fungerer som et udstillingsvindue, som udenlandske myndigheder skæver til, når de tilrettelægger deres indsats på sundhedsområdet, ligesom et stærkt dansk marked kan tiltrække flere udenlandske investeringer

Brian Mikkelsen

Derfor havde det ifølge Dansk Erhverv været optimalt, hvis der havde været flere initiativer, der rettede sig mod innovative aftaler indenfor eksempelvis lægemidler.

»Hertil havde vi også meget gerne set flere initiativer målrettet vækstlaget i life science branchen,« siger Brian Mikkelsen.

Corona øger fokus på life science

Både Brian Mikkelsen og Peder Søgaard-Pedersen er opmærksomme på, at selvom vi i Danmark har haft en årrække, hvor vi har stået stærkt på life science området, så må vi ikke hvile på laurbærerne.

Det skyldes blandt andet at mange andre nationer har fået øjnene op for, hvor vigtig en industri det er efter en lang periode med coronapandemi.

»Det er ikke kun i Danmark, at vi har fået øjnene op for det markante samfundsbidrag som en stærk life science-branche har,« siger Brian Mikkelsen og tilføjer.

»Mange andre lande laver tilsvarende strategier, og det er vigtigt, at vi hele tiden har et vågent øje på rammevilkårene i Danmark, så vores virksomheder har optimale vækstvilkår, og vi også sikrer os, at vi er attraktive for udenlandske investeringer.«

Hvor godt de 38 initiativer kommer til at virke handler helt og holdent af, hvordan de bliver ført ud i virkeligheden, siger Peder Søgaard-Pedersen:

»Strategiens succes afhænger mest af alt af implementeringen. Eksempelvis er strategien ambitiøs på spørgsmålet om sundhedsdata til brug for forskning. Men det skal også fungere i virkeligheden. Alt ny forskning baseres på sundhedsdata og vi har verdens bedste sundhedsdata.«

Fremtiden

Selvom Peder Søgaard-Pedersen er glad for regeringens ambitiøse strategi, så mener han også, at der er en anden side af mønten: Tilsvarende tiltag på den sundhedspolitiske side.

»Sundhedspolitisk er særligt to ting vigtige for os. Det ene er en national kronikerplan, der fokuserer på, hvordan vi behandler og forebygger kroniske lidelser. Behandling af kroniske lidelser repræsenterer godt 80 procent af sundhedsvæsenets udgifter, og bliver en større udfordring på sigt.«

Det andet punkt Peder Søgaard-Pedersen gerne så større fokus på i fremtidige sundhedspolitisk udspil er den digitale infrastruktur, der både skal gøre sundhedsvæsenet hurtigere men også bedre til at arbejde på tværs af sektorer.

»Vores andet punkt er en digital infrastruktur, der gør det muligt at effektivisere sundhedsvæsenet. I dag arbejder man ikke på tværs af den kommunale sektor, sygehusene og praktiserende læger. Det er tre siloer, der ikke har mulighed for at dele data i tilstrækkelig grad. Det skal de, hvis vi vil have et sammenhængende sundhedsvæsen,« siger Peder Søgaard-Pedersen.

Her er Brian Mikkelsen også enig:

»Vi mener, at det er oplagt at vi i Danmark får en handlingsplan for kronisk sygdom – i life science strategien tages et vigtigt første skridt, idet der etableres en task-force på området. Det er meget positivt, og et godt afsæt til en ambitiøs, national handlingsplan.«