Annoncering
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Kan din pension sikre et godt liv hele livet?

Vi lever længere og har derfor brug for flere penge til vores pension. Sidste år blev der af den grund indført et skattefradrag, som du kan få glæde af, hvis du indbetaler til din pensionsopsparing inden nytår.

Danskerne lever længere og har derfor brug for flere penge til deres pension. Sidste år indførte Folketinget derfor et nyt skattefradrag, som du kan få gavn af, hvis du betaler ind til din pensionsopsparing inden nytår.
Artiklen er leveret af

Golfrejser, vinsmagninger, teaterforestillinger eller andre gode oplevelser med venner og familie. Uanset hvordan du drømmer om at bruge dit pensionistliv, så kræver det en opsparing at kunne gøre det, du gerne vil. Ikke mindst, fordi vi bliver ældre. Danske mænd lever i gennemsnit 79 år, mens kvinders middellevetid er 82,9 år. Og hver tredje kvinde og hver femte mand kan forvente at leve, til de bliver mindst 90.

Går man på pension, når man er midt i 60’erne, kan pensionisttilværelsen altså fylde næsten en tredjedel af ens liv. Det kræver en solid opsparing, og det er derfor klogt at gå i gang i god tid, siger Sten Gasberg, pensionschef i Jutlander Bank.

”Pensionsalderen kan virke langt ude i fremtiden, når man er i 30’erne eller 40’erne, men vil man sikre sig at have den frihed, man ønsker som pensionist, så gælder det, at jo tidligere man begynder sin opsparing, jo bedre,”

Sten Gasberg

Hvor meget, man bør spare op, er individuelt og afhænger af, hvilke ønsker og drømme man har. Hos Jutlander Bank giver man dog gerne det råd, at hvis ens opsparing sikrer, at man kan få udbetalt to tredjedele af sin nuværende indkomst, når man går på pension, så er man godt på vej.

Udnyt dit skattefradrag

Et godt første skridt at lave en pensionsplan, og det kan banken hjælpe med.

”For at sikre fleksibilitet bør pensionsplanen være sammensat af flere elementer, f.eks. ratepension, aldersopsparing, livsvarig pension, opsparing i frie midler og fast ejendom,” siger Sten Gasberg.

Fordi vi generelt lever længere, er der kommet større fokus på pensionsopsparing, og i 2018 vedtog Folketinget et nyt skattefradrag på pensionsindbetalinger.

De nye regler betyder, at hvis du har mere end 15 år, til du kan gå på pension, får du i år et fradrag i din personlige indkomst på 8 procent af de første 71.500 kr. du indbetaler til ratepension eller livsvarig pension.

Er der mindre end 15 år, til du går på pension, er fradraget ved indbetaling til ratepension eller livsvarig pension 22 procent af de første 71.500 kr.

”Formålet er at motivere danskerne til at spare ekstra op til pensionen – både fordi vi lever længere, og fordi eksperter vurderer, at vi ikke kan forvente samme afkastet på vores pensionsopsparing som tidligere. Vil man have det samme udbetalt, når man går på pension, må man derfor enten indbetale mere eller starte tidligere,” forklarer Sten Gasberg.

For at udnytte det ekstra skattefradrag på sin pensionsindbetaling, skal indbetalingen ske inden årets udløb, og det er dermed en god idé at kigge sine pensionsindbetalinger efter netop nu.

Fradraget får du automatisk fra SKAT, når du indbetaler til ratepension eller livsvarig pension.

Kend din pension

Her får du et overblik over nogle af de produkter, der bidrager til en bredspektret og fornuftig pensionsopsparing:

Ratepension: Pensionen bliver udbetalt løbende i mindre rater. Udbetalingen sker i løbet af 10-30 år efter man er gået på pension og raterne kan efter eget valg blive udbetalt på års-, kvartals- eller månedsbasis. Du kan i 2019 få skattefradrag for de første 55.900 kr. du indbetaler til ratepension. Ved udbetaling betales almindelig indkomstskat, dog ikke arbejdsmarkedsbidrag. Dør du, inden du går på pension, bliver pensionen udbetalt til dine arvinger.

Aldersopsparing (tidl. Kapitalpension): Aldersopsparing kan udbetales på én gang eller opdeles i flere udbetalinger og har den fordel, at opsparingen ikke modregnes, hvis du som folkepensionist søger offentlige ydelser. Er der mere end 5 år til, du kan gå på folkepension, må du indbetale 5.200 kr. om året på din aldersopsparing. Er der mindre end 5 år til, kan du indbetale op til 48.000 kr. om året. Du får ikke skattefradrag for dine indbetalinger, men skal heller ikke betale skat, når du får pengene udbetalt.

Livsvarig pension: En pensionsordning, der sikrer dig månedlige udbetalinger i hele din levetid. Der er intet loft for, hvor meget du må indbetale til livsvarig pension. Dog er der særlige regler for indbetalinger som ikke sker via arbejdsgiver. Indbetalingerne giver fradrag i din topskat. Ved udbetaling betales almindelig indkomstskat, dog ikke arbejdsmarkedsbidrag. Dør du, inden du går på pension, bliver pensionen udbetalt til dine arvinger. Du kan også sikre dig, at dine efterladte får dine udbetalinger i en årrække, selvom du er gået på pension, men dør inden et fastsat tidspunkt.

Frie midler: Din kontante opsparing og eventuelle værdipapirbeholdninger bør også indgå i planlægningen af din pensionsopsparing.

Fast ejendom: Fast ejendom kan indgå som en del af pensionsopsparingen, hvis gælden er afdraget, når du når pensionsalderen. Hvis du derimod har meget og langvarig gæld i din faste ejendom, kan det betyde, at du skal spare mere op til pension på andre måder.