Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Fyn vil skrue op for udviklingen af autonome systemer

Robotter, droner og autonome skibe har et stort overlap i teknologier og den synergi vil man nu udnytte på Fyn. En bred partnerkreds har ambition om at etablere flere nye test- og udviklingsfaciliteter, der skal lægge hus til nye demonstrationsprojekter af autonome systemer.

Henrik Bindslev, Dekan for Teknisk Fakultet
på Syddansk Universitet Kasper Aagaard, Chef for Udvikling
& Finansiering hos Erhvervshus Fyn
Artiklen er leveret af

På Fyn finder man unikke stedbundne styrker og stærke forudsætninger, der understøtter virksomheder, inden for robotter, droner og maritime autonome systemer. Sådan lyder en af konklusionerne i en nylig analyse af vækstpotentialer inden for autonome højteknologier udarbejdet af IRIS Group.

Og direkte adspurgt svarer 62,2% af fynske robot- og dronevirksomheder, at de ser vækstpotentialer i at styrke udviklingen af kerneteknologier som kunstig intelligens, forbundne robotter og sværme- og flådeteknologier.

På den baggrund er en bred partnerkreds bestående af Syddansk Universitet, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, GTSér, erhvervsklynger og de fynske kommuner nu gået sammen med det fælles mål at skrue op for udviklingen af netop de autonome teknologier:

På tværs af det fynske økosystem for teknologiudvikling ønsker vi at skabe flere og bedre robot-laboratorier

Henrik Bindslev, dekan på Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet

- Der er store synergier at hente, da robotter, droner og autonome systemer deler teknologier. Det handler om, at vi vil udnytte disse synergier og øge demonstrationskapaciteten, hvor forskere, studerende, startups og etablerede virksomheder kan udvikle og demonstrere fremtidens mere avancerede automatiseringsløsninger, uddyber Henrik Bindslev.


Behovet for at automatisere flere processer og services eksploderer i takt med, at danske virksomheder, post-Corona, ser ind i en stærk global konkurrence, der er drevet af massive investeringer i digitale teknologier, uafhængige forsyningskæder og grøn omstilling:

Danske virksomheder står overfor et kvantespring i deres automatisering og digitalisering

Kasper Aagaard, Chef for Udvikling & Finansiering hos Erhvervshus Fyn

- Det er både i industriproduktion, hvor kun 40% i dag anvender robotteknologi, og i de sektorer, hvor automatisering foregår i mere dynamiske omgivelser, som på byggepladser, på hospitaler, i luften eller til søs, siger Kasper Aagaard.

- Men skal det lykkes, er det afgørende, at vi skruer op for at skabe de faciliteter og samarbejder, der kan booste udviklingen af netop robotter og autonome højteknologier, siger Kasper Aagaard.


Konkret har partnerkredsen tre nye faciliteter i støbeskeen. Hos Odense Havn vil man placere et test-og udviklingscenter for anvendelse af robotter og droner til store konstruktioner, som fundamenter til vindmøller, byggeri og anlæg.

Derudover ønsker man at udvide testfaciliteterne for luftbårne droner i HCA Airport og på Sydfyn og omkring det sydfynske Øhav ønsker partnergruppen at styrke mulighederne for at teste og demonstrere løsninger til autonom nærskibsfart. Ambitionen er, at de nye faciliteter står klar i løbet af 2022/23.

De tre initiativer indgår som en del af Regeringens udspil til Fyns fremtidige erhvervsfyrtårn.

Denne artikel er sponsoreret af Erhvervshus Fyn.

Erhvervshus Fyn arbejder for vækst og udvikling i fynske virksomheder. Gennem vores erfarne konsulenter tilbyder vi gratis uvildig sparring om forretningsudvikling samt adgang til finansiering, netværk og samarbejder, der styrker konkurrencekraft og grøn omstilling. Samtidig arbejder Erhvervshus Fyn for at styrke den fynske erhvervs- og turismeudvikling på tværs af aktører, organisationer og de fynske kommuner.

Se mere på ehfyn.dk