BREAKING
0

Ældre bidrager til bankernes overskud via høje bankgebyrer

Den danske udlånsrente er i løbet af det sidste årti faldet betydeligt, og prisen for at låne penge er på sit laveste siden 1992.

Foto: iStock
Artiklen er leveret af

For låntagere betyder rentefaldet, at de kan blive kreditgodkendt til et højere beløb, uden at de nødvendigvis får en højere ydelse. For andre betyder den lave rente, at de ender med at betale mere, for at være kunde i banken.

Sammenhæng mellem faldende rentesats og høje bankgebyrer

Eftersom bankerne ikke har kunnet tjene lige så meget på at låne penge ud til deres kunder som tidligere, har de været nødt til at rationalisere deres forretning ved at hente indtjening andetsteds fra. Her ses der en tydelig tendens til, at bankerne hæver gebyrerne på diverse serviceydelser.

Tal fra henholdsvis Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank afslører en tydelig korrelation mellem den faldende rentesats og stigningen i gebyrer, som bankerne opkræver fra deres kunder.

Bankerne scorer kassen på høje gebyrer

Ved at hæve gebyrerne på forskellige serviceydelser har bankerne flere år i streg kunnet sikre sig at lukke regnskabsåret med et stort plus på bundlinjen.

Ifølge tal fra Finanstilsynet, så er bankernes samlede overskud steget fra 8 milliarder kroner før skat i 2012 til intet mindre end 39 milliarder kroner før skat i 2016. Og på indtægtssiden vejer de høje bankgebyrer tungt.

I Finanstilsynets halvårsartikel fra 2017 anerkender man gebyrernes positive effekt på pengeinstitutternes overskud. I halvårsartiklen står der blandt andet, at “pengeinstitutterne opnåede højere nettogebyrindtægter som følge af de senere års stigende gebyrer og aktivitet”.

Ældre bliver hårdest ramt af gebyrstigningerne

Udviklingen mod de stadigt stigende bankgebyrer er desværre en tendens, der rammer særligt hårdt blandt den ældre generation, der endnu ikke er kommet på nettet og dermed heller ikke bruger deres respektive banks netbank.

Ifølge en rapport om IT-anvendelse i befolkningen fra 2017 udarbejdet af Danmarks Statistik har op til 9 procent af de ældre i alderen 65-74 år aldrig været på nettet. Andre tal fra Danmarks Statistik viser, at kun 83 procent af de ældre, der er på nettet, bruger deres respektive banks netbank.

Dette betyder altså, at der i Danmark anno 2018 stadigvæk findes en relativt stor andel – mere specifikt 210.000 danskere, ifølge tal fra Ældresagen – der ikke er på netbank. Denne gruppe af danskere, der primært består af ældre, bliver pålagt en lang række gebyrer, som den IT-kyndige del af befolkningen ikke skal betale, fordi de er mere digitaliserede.

Eksempler på sådanne gebyrer kunne være ekspeditionsgebyrer ved skranken i banken eller gebyrer på den såkaldte ‘kuvertservice’, der består i, at banken betaler kundens regninger for denne manuelt, fordi kunden ikke er tilmeldt betalingsservice. Derudover bliver ikke-digitale kunder ligeledes pålagt gebyrer, når de skal have tilsendt kontooversigter eller modtage anden post fra banken.

Forbrugerrådet Tænk: Bankerne bør oppe sig og tage hånd om de ældre

Morten Bruun Pedersen er seniorøkonom ved Forbrugerrådet Tænk og har stor ekspertise inden for finansområdet og privatøkonomi generelt. Om bankernes gebyrindtægter, der primært rammer den ældre og knap så IT-kyndige befolkning, siger han følgende:

“At bankerne vil rationalisere deres forretning og skabe lavere omkostninger er egentligt i sig selv fint nok. Der, hvor det går galt, er, når ikke-digitalt mindede folk kommer i klemme. I sådan en situation ville det være klædeligt, om bankerne tog almenvellets briller på og tog højde for den særlige målgruppe, der i øvrigt ikke er særligt stor.”

Jens Højgaard fra Ældre Sagen har et konkret forslag til, hvad bankerne kunne gøre for at tage bedre hånd om den ældre, ikke-digitaliserede generation:

“Hos Ældre Sagen opfordrer vi til, at de ældre, der gennem kommunen er blevet fritaget for at modtage Digital Post, også bliver fritaget for at betale disse gebyrer.”

Hos Forbrugerrådet Tænk bakker man op om dette forslag.

I august 2017 var 460.000 borgere i Danmark fritager for at modtage Digital Post, oplyser en kilde fra Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet.

Denne artikel er sponsoreret af Fair-laan.dk

Fair-laan.dk er en online sammenligningsportal af finansielle tjenester. Hos Fair-laan.dk er vi oprigtigt interesserede i at hjælpe danskerne, med at finde mest rentable lån på det online lånemarked. På Fair-laan.dk får du et overblik over dine muligheder som låntager, så du nemt og hurtigt kan finde den bedste løsning for dig. Vi har samlet alt, du bør vide om de forskellige lån, på én side: Læs om renter, udbetalingstid samt fordele og ulemper, inden du bestemmer dig på www.fair-laan.dk