0

Klimavenlige investeringer er brandvarme

Investér 1 mio. kr. i en solcellepark, og du har købt dig CO2-neutralitet svarende til godt 35 mio. mobilopladninger. Klimavenlige investeringer vinder hastigt frem, og der er penge at tjene, viser erfaringerne.

Artiklen er leveret af

Gør verden en tjeneste og tjen penge samtidig.

Det lyder måske som en historie med modsatrettede fortegn, men det er ikke desto mindre tilfældet med klimavenlige investeringer i blandt andet sol og vind.

Investorer i både Danmark og udlandet retter i stigende grad opmærksomheden mod grønne investeringer, der ikke alene giver plus på klimakontoen, men også på bankbogen.

En ny undersøgelse, som Kantar Gallup har gennemført i 2019 i samarbejde med Finans Danmark, viser, at interessen for bæredygtighed er høj blandt danske investorer.

83 pct. af dem giver i undersøgelsen udtryk for, at de er parate til at sætte penge i bæredygtige investeringsprojekter.

Udviklingen i retning af klimavenlighed i investlandskabet de senere år er markant. Det har man ikke mindst mærket hos investeringsselskabet Obton, der blandt andet udbyder store solcelleinvesteringsprojekter.

“Vi har mærket nærmest en eksplosion i interessen for grønne investeringer de senere år,” siger investeringsdirektør i Obton Oliver Peters og uddyber:

“Det skyldes formentlig dels, at private og virksomheder har fået øjnene op for, at det er nødvendigt at gøre noget for klimaet, og dels at grønne investeringer er et godt alternativ til aktierne, der i øjeblikket ikke er så attraktive,” lyder det.

Villig til kompromis

Af Gallup-undersøgelsen fremgår det, at det ikke er uden betydning for investorerne, at de kan være med til at gøre noget godt for kloden med deres investeringer. 70 pct. angiver således, at de er villige til at gå på kompromis med afkastet, når der er grønt at skue i investeringshorisonten.

Men det behøver de egentlig ikke. Med et stabilt afkast på 8 pct. på sit aktuelle solcelleparkprojekt kan Obton eksempelvis godt matche en række aktieindeks, når det kommer til præstationerne på bundlinjen.

Faktisk viser en analyse foretaget fra Fossil Free Indexes, at en portefølje af aktier, hvor der udelukkende fokuseres på klimavenlige virksomheder og grøn teknologi klarer sig bedre end det generelle marked målt på det store amerikanske S&P 500-indeks. Målt over en den seneste lille håndfuld år, så har det grønne indeks klaret sig 3 pct. bedre.

“Vi mener, at udviklingen bare vil fortsætte med at vokse i de kommende år,” siger Oliver Peters.

Efterspørgslen vil stige

Det skyldes også, at behovet for strøm vil vokse i fremtiden, hvor store dele af verdens bilparker vil blive elektrificeret. Samtidig vil man se den digitale verden brede sig med bl.a. strømslugende datacentre til følge. Alene it-giganternes datacentre ventes i 2025 at tegne sig for 14 pct. af verdens globale strømforbrug, og frem mod 2050 vil efterspørgslen efter el vokse med 17 pct. ifølge den store EU Energy Outlook-rapport.

Og strømmen vil i stigende grad blive grøn.

Ifølge den store norske Energy Transition Outlook-undersøgelse vil vedvarende energi i 2050 tegne sig for omtrent 50 pct. af den globale energiforsyning, hvor det tilsvarende tal for sol- og vindenergi i dag er godt 10 pct.

Ser man udelukkende på behovet for elektricitet, så vil 85 pct. komme fra klimavenlige kilder i midten af århundredet. Med solkraft som den største enkeltkilde efterfulgt af landvind, vandkraft og havvind.

Tilsvarende ventes kulkraftværkerne og gaskraftværkernes produktion reduceret med henholdsvis 95 pct. og 40 pct. frem mod 2050.

“Det næste, vi kommer til at se, er, at det ikke bare er private, men også virksomheder vil interessere sig mere for grøn energi og CO2-neutralitet. Allerede i dag bliver virksomhederne påvirket i en mere grøn retning. Enten af lovgivning, af egen fri vilje, fordi de tror, at det gavner både deres forretning og verdenen, og fordi de mærker et pres fra kunderne. Alle tre vinkler spiller ind,” siger Oliver Peters.

Forbrugerne vil have en holdning

Helt konkret er det sådan, at en række virksomheder skal opgive i deres regnskaber for 2018, der udkommer i disse dage, hvordan de griber deres CSR-politik an, når der kommer til klimadelen. På den måde bliver de i højere grad tvunget til at tage stilling og fortælle omverdenen, hvad de gør - og ikke gør - på området.

Og selvom mange virksomheder har en grøn politik og måske endda en udtalt ambition om at opnå CO2-neutralitet i en ikke fjern fremtid, så tager det tid at ændre virksomhedens klimaaftryk.

“Virksomhederne kan ikke omstille sig fra den ene dag til den anden. Men de kan købe klimacertifikater, sætte solceller og vindmøller op og mange andre ting. Forbrugerne vil se en holdning hos virksomhederne, og flere og flere reagerer,” siger Oliver Peters.

Beregninger foretaget af Obton viser, at hvis man investerer 1 mio. kr. i selskabets solcelleprojekt “Stabil”, så kan man som privatperson eller virksomhed sig aflad for en del CO2-udledning.

Man kommer langt for 1 mio. kr.

Mere konkret sparer man miljøet for CO2-udledning svarende til 76 mellemklassebilers forbrug (20.000 km), hvis man investerer 1 mio. kr. i Obtons solcelleprojekt. Det er også det samme som 101 tur/retur flyrejser mellem Danmark og New York.

Senest kunne det store skandinaviske flyselskab, SAS, melde sig på banen med en ambition om at blive verdens mest miljøvenlige flyselskab, tidligere har vi hørt Mærsk jagte CO2-neutralitet fra 2050 og læg dertil et multinationalt opgør med kul- og atomenergien. Et opgør, der kun kan lykkes, hvis der er et alternativ.

Og det er der med de grønne løsninger. Her er det ikke mindst interessant, at sol- og vindenergi efterhånden er fuldt konkurrencedygtige, når det kommer til priserne. Anlæggene er faldet kraftigt i pris, og en ny solcellepark kræver i dag blot en tredjedel af den støtte, som der er nødvendig for at bygge nyt a-kraftværk.

Signalerne er tydelige

Solceller har været underlagt heftig statsstøtte, men den kraftige efterspørgsel og den teknologiske udvikling har gjort det langt billigere at producere i dag. Faktisk er prisen faldet med i gennemsnit knap 20 pct. de seneste 10 år, hvilket har medvirket til at gøre projekterne langt mere overskuelige rent økonomisk.

For Anders Larsen, der er lektor i økonomi, energi og miljø på Roskilde Universitet, kommer det ikke som nogen overraskelse, at virksomhederne i stigende grad er begyndt at fokusere på CO2-neutralitet og grøn omstilling.

“Virksomhedernes tendens til at investere i CO2-neutralitet skal ses inden for en ramme, som man kunne kalde "virksomheders sociale ansvar. Det er alt muligt, virksomheder skal forholde sig til: menneskerettigheder, miljø, børnearbejde, tobak med meget mere. Det er ikke kun CO2,” siger Anders Larsen.

Han peger på, at det særligt er de virksomheder, der er mest følsomme overfor kritik, som fører an. Det handler om at være på linje med bevægelserne i befolkningen.

“Jeg forventer, at udviklingen vil fortsætte. Signalerne fra det internationale (Paris), regionale (EU) og lokale (regeringer og kommunalbestyrelser) er jo meget klare,” siger Anders Larsen.

Denne artikel er sponsoreret af Obton

Obton er en langsigtet investeringspartner med stor erfaring i at skabe høje og stabile afkast gennem investering i solcelleparker og vindmøller. Vores mange års historik dokumenterer, at vi er i stand til at udvælge de bedste projekter på markedet. Vi er i dag blandt Europas 10 største investorer i solenergi og står bag mere end 500 energiprojekter. Det gør os til Danmarks største udbyder med over DKK 13 mia. under administration på vegne af mere end 2.500 investorer. Du kan læse mere om Obton og investering i solenergi her