Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Møderne er ikke uden diskussion

Factoring er blevet en populær vej til at sikre virksomheder mere stabile indtægter, så de undgår likviditetsproblemer. Siden 2000 er den samlede sum, der er blevet indtægtsført via factoring næsten femdoblet.

Ifølge AL Finans vil en virksomhed med en omsætning på 10 mio. kr. og 45 dages gennemsnitlig kredittid hos sine kunder typisk kunne frigive omtrent 1 mio. kr. i merlikviditet med en factoringaftale. Ifølge AL Finans vil en virksomhed med en omsætning på 10 mio. kr. og 45 dages gennemsnitlig kredittid hos sine kunder typisk kunne frigive omtrent 1 mio. kr. i merlikviditet med en factoringaftale. Ifølge AL Finans vil en virksomhed med en omsætning på 10 mio. kr. og 45 dages gennemsnitlig kredittid hos sine kunder typisk kunne frigive omtrent 1 mio. kr. i merlikviditet med en factoringaftale. Factoringomsætningen i Danmark er femdoblet siden 2000 ifølge tal fra Finans og Leasing.
Artiklen er leveret af

Bølgerne kunne ofte gå lidt højt, når der om fredagen var uformelle statusmøder i Emborg Catering.

Selskabet holder til i Aalborg og har vokset sig stor på at udbyde et udvalg af primært kødvarer fra hele verden til restauranter, cateringfirmaer og andre i samme branche.

Typisk gik den lidt ophedede diskussion på kunderne. Dem, der ikke havde betalt, dem ned tilgodehavender, der viste sig at være knap så gode, og dem med betalingsfrister, der var alt for lange.

Den nordjyske cateringvirksomhed har 25 år på bagen, men den fik for otte år siden nye ejere. Søren Mernild og Michael Vinther kom til, og de havde store ambitioner med Emborg Catering.

Omsætningen voksede, men likviditeten gav problemer, fordi leverandørerne skulle have deres penge lang tid før, at kunderne betalte.

“Vi havde godt gang i det, men som mange andre virksomheder måtte vi slås med debitorudfordringer i ny og næ, fordi vi er i en branche med lange betalingsfrister. Det var typisk sådan, at hver fredag så kom vi op at skændes om forskellige kunder, der skyldte det og det. Vi følte ikke, at pengene kom hurtigt nok ind i forhold til det, som vi selv skulle betale vores leverandører,” fortæller Søren Mernild.

Noget skulle ske

Episoderne er en lille håndfuld år gamle. Der var rigtig godt gang i forretningen, og omsætningen kravlede op på den gode side af 100 mio. kr.

Men det betød samtidig, at udfordringerne med likviditeten voksede. Pengene kom for langsomt ind i kassen, og noget skulle ske.

“Det var på det tidspunkt, at vi blev gjort opmærksom på factoring. Jeg havde hørt om det, men kun negative ting. Vi blev dog overbevist om, at det kunne løse vores problemer, og jeg må sige, at det har gjort en kæmpe forskel. Skænderierne er væk, og al snak om likviditet er forsvundet,” fortæller Søren Mernild.

Fem fordele ved factoring
  • Styrket likviditet i virksomheden kan danne grundlag for at investere yderligere i udvikling og vækst
  • Fokusér på det, din virksomhed er god til, så hjælper din factoring partner med at sikre, kunderne betaler.
  • Skalérbar debitorhåndtering. Din factoringpartner håndterer størstedelen af din fakturaproces
  • Muligheden for at tilbyde dine kunder længere kredittider uden det belaster din likviditet kan anvendes som konkurrenceparameter.
  • Billigere og mere fleksibelt end at skulle udtage virksomhedspant til kassekredit.

Han kunne samtidig notere sig, at den styrkede likviditet gjorde det muligt for Emborg Catering at opnå bedre aftaler med egne leverandører, fordi man kunne betale hurtigere.

Femdobling siden 2000

Såkaldt factoring dækker over et samarbejde mellem en virksomhed og et finansieringsselskab. Det kan typisk være i form af et debitorsamarbejde, hvor en virksomhed i stedet for at sende fakturaen direkte til sine kunder sender fakturaen til finansieringsselskabet. Herfra udbetales en stor del af fakturaen hurtigt, og samtidig står finansieringsselskabet for den videre debitorhåndtering, så virksomheden ikke skal bekymre sig mere om det.

Det har flere fordele. Dels frigiver det likviditet i selskabet, og dels kan man spare ressourcer til håndtering af fakturaen.

Flere og flere danske selskaber har fået øjnene op for den løsning. Alene siden 2000 har Finans og Leasing, der er interesseorganisation for danske finansieringsselskaber, registreret omtrent en femdobling af pengestrømmen. De seneste tal er opgjort for hele 2018, og da blev den samlede factoringsum hos organisationens medlemmer opgjort til 139 mia. kr.

Hvem kan bruge factoring?
  • Virksomheder, der handler B2B og har en omsætning på 8 mio. kr. eller mere, kan ofte med fordel anvende factoring.
  • Hvis virksomheden har en omsætning på 10 mio. kr. og en gennemsnitlig kredittid fra sine kunder på 45 dage, vil der kunne frigives en estimeret merlikviditet på 1 mio. kr.
  • Prøv AL Finans likviditetsberegner på alfinans.dk/erhverv/factoring

En af finansieringsvirksomhederne, der udbyder factoringløsninger, er AL Finans, der er ejet af Arbejdernes Landsbank, og som netop blev samarbejdspartner med Søren Mernild og Emborg Catering.

I AL Finans oplever man markant interesse fra virksomheder, der gerne vil have en mere stabil strøm i indtægterne.

“En femdobling af pengestrømmen ligner i grove træk den udvikling, som vi også har oplevet på markedet. Der er en forholdsvis bred efterspørgsel fordelt over hele landet. Vi kan hjælpe B2B virksomheder i de fleste brancher, der oplever lange betalingsfrister hos deres kunder” siger salgschef i AL Finans Bo Ketil Riemer.

Tre klare fordele

Hos AL Finans foregår processen sådan, at man som kunde sender en kopi af en faktura til finansieringsselskabet. Her udbetaler man som udgangspunkt 80 pct. af fakturaen med det samme, og samtidig står AL Finans for al videre håndtering af den.

Bo Ketil Riemer peger på tre punkter, hvor factoring kan gøre en forskel for kunderne.

Det gælder som nævnt likviditetsfremskaffelse, så man som virksomhed ikke bliver ramt af eksempelvis lange betalingsfrister eller udeblevne betalinger.

Det gælder også kontakten med kunder, der har ubetalte fakturaer. Det kan være ubehageligt at bede gode kunder om at betale, og samtidig er det næppe noget, man som virksomhed er specialiseret indenfor.

Endelig kan man frigive tid i virksomheden, fordi en ekstern partner tager sig af den ofte noget tunge inddrivelsesproces og driver systemet bag processen.

“På den måde er vi også med til at sikre, at virksomheden kan fokusere på drift og udvikling og ikke bogføring,”

Bo Ketil Riemer

Ikke løsningen til virksomheder i knæ

Factoring kan være relevant for de fleste virksomheder, der agerer på B2B-markedet, dog skal virksomheden have et stabilt fundament.

“Vi kigger altid på en virksomheds kreditværdighed og kundeportefølje, og hvis virksomheden er i store problemer, så er factoring ikke løsningen for dem,” siger salgschefen i AL Finans.

Factoring var til gengæld løsningen i Emborg Catering, der siden aftalen med AL Finans har fundet fredagsroen og samtidig har været i stand til at udvikle forretningen.

“Det har virkelig lettet administrationsarbejdet. Der er ro på hele tiden, og samtidig har vi kunnet tage andre typer af kunder ind. Eksempelvis leverer vi til Coop, der har 60 dages betalingsfrist. Næsten alle vores leverandører har 30 dage, og hvis ikke vi havde en aftale med AL Finans til at lukke det hul, så tror jeg ikke, at vi kunne have Coop som kunde,” fortæller Søren Mernild.

Denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank Erhverv

Arbejdernes Landsbank er en bank med plads til alle og respekt for alle. Du behøver med andre ord ikke at være en stor kunde for at være en god kunde. Som erhvervbank har vi derfor også en medfødt interesse i at skabe værdi for mindre og mellemstore virksomheder. Det kommer blandt andet til udtryk gennem vores fokus på forståelige produkter, anstændige priser og fremfor alt på ansvarlig, nærværende og enkel rådgivning. Læs mere her