Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Skab en forretning direkte fra kælderen: Invester i vin

Med en god mængde tålmodighed, så kan du forvandle din kælder til en guldgrube.

Artiklen er leveret af

Vin af en hvis kvalitet stiger i pris som årene går, og desto færre vine der findes, desto mere eksklusiv bliver netop din vin. På den måde kan de fineste vine sagtens overgå aktier og obligationer. Det kan være spændende at spekulere i, hvilke vine en dag bliver den næste kilde til rigdom. Her er nogle tips til europæiske områder, der måske en dag kan give dig en lukrativ ekstra mængde penge på lommen - eller i det mindste noget rigtigt godt at drikke.

Hvilke slags vine skal man så investere i?

Investering i vine kan altså være en rigtig fornuftig beslutning, men hvor skal man lede efter de helt rigtige vine? Et godt råd er at starte i vinens mekka, nemlig Bourgogne. Bourgogne er et meget eksklusivt lille område i Frankrig med kæmpe efterspørgsel. Her finder du Chardonnay eller Pinot Noir, som kan tåle nogle år på bagen. For eksempel blev en flaske Romanee Conti, som er en Pinot Noir, sidste år solgt til 3,7 millioner kroner. Normalt koster en flaske fra dette hus omkring 60.000 kroner og er solgt i meget små mængder.

Fortsætter vi i Frankrig, bør man smutte forbi Champagneområdet, hvor vinens alder virkelig er i fokus. Her laver man primært mousserende vin på Chardonnay, Pinot Noir, og Pinot Meunier.  Et andet godt område i Frankrig er Bordeaux, som laver store, bombastiske vine. Disse vine er fyldt med tanniner, som gør at de kun bliver bedre og mere behagelige at drikke, jo ældre de bliver. Her kommer vi også nemt op i mange tusinde kroner flasken. Kigger vi udover Frankrig er det nordlige Italien, Piemonte, et godt bud på en god investering og det samme er Spanien, for eksempel området Ribera del Duero. Hermed kommer vi også ud over Frankrig, hvor priserne kan være alt for høje til, at vi kan følge med.

Hvad skal man kigge på?

Kigger du på et fransk vinlabel, så skal du kigge efter region, altså om det for eksempel er Bordeaux eller Bourgogne. Herefter kigger du nærmere efter hvor i regionen, vinen kommer fra, village eller commune, og så skal du lede efter ord som Grand Cru eller Premier Cru som klassificerer vinen. Frankrig bruger Appellation d’Origine Contrôlée (AOC), som er systemet der laver regler for, hvordan vinproduktionen er, hvilke druer der må bruges, hvor stor en alkoholprocent der må være, alder og meget mere. I Italien hedder dette system Denominazione di Origine Controllata (DOC) eller Denominazione di Origine Controllata e Garantita (DOCG), og i Spanien er det Denominación de Origen (DO) eller Denominación de Origen Protegida (DOP).

Husk vigtigheden i den korrekte opbevaring

Behandler du ikke dine vine godt nok, kan du nemt risikere, at de falder i pris. Hermed kan din investering meget hurtigt være gået tabt. Et godt indeklima er rigtigt vigtigt, så du skal gerne kunne styre temperatur og fugtighed. Desuden skal du huske, at vinens kork ikke må tørre ud, og at flaskens udseende også gerne skal være intakt for at få den helt rigtige pris. Held og lykke med investeringseventyret.