3 gode råd til dig, der lige har startet virksomhed

Artiklen er leveret af

Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med den eller de hjemmesider, der linkes til.

Har du lige startet ny virksomhed – måske for første gang? Som ny virksomhedsejer kan man hurtigt komme på dybt vand, for der er mange ting at holde styr på, foruden sin egen virksomhed. Gode råd kan være dyre, og man må sørge for at holde sig skarp hele tiden. Derfor får du her tre gode råd, som du måske ikke var klar over i forvejen, så du forhåbentlig er lidt bedre klædt på til de udfordringer, fremtiden måtte bringe.

Placeringen betyder mere end du tror

Det kan lyde som et banalt råd, men alt for mange nye virksomheder undervurderer alligevel dette vigtige aspekt af markedsføring gang på gang – og må som følge deraf dreje nøglen om efter bare et år eller to. Mennesket er et visuelt væsen, og man kan være nok så skarp på sociale medier, men hvis folk ikke kan finde dig, kan det næsten være lige meget.

Særligt hvis du sælger et fysisk produkt, som folk har gavn af at se med egne øjne, eller en service, er det af afgørende betydning, når din målgruppe skal lære dig at kende, at de tilfældigt kan falde over forretningen – i stedet for at skulle lede efter den. Brug derfor gerne lidt ekstra tid på at finde den helt rette lokation til din virksomhed, og investér lidt ekstra i fysiske reklamer, bannere eller skilte, så folk finder dig og din forretning.

Hav styr på din forsyningskæde

Enhver succesfuld virksomhed kan skrive under på, at forsyningskæden har en afgørende betydning for en god forretning. Hvis ikke der er styr på produktet, dets levering eller behandling, så kan virksomheden ikke fungere optimalt. Derfor gælder det naturligvis også om at have fuldstændig styr på dén del af din forretning, når du starter virksomhed.

Igen gælder det her om at investere værdifuld tid i at finde den helt rette leverandør. Befinder din virksomhed sig eksempelvis i fødevareindustrien eller den farmaceutiske industri, er det helt afgørende, at dit flowudstyr – pumper, ventiler, mixere, rør, fittings og slanger – spiller. Her kan du ikke bare vælge den billigste løsning, men må i stedet bruge tid på at sammenligne priser og forhandlere for at finde ud af, hvem der kan tilbyde dig og din virksomhed den bedste løsning, som passer til lige netop dit behov.

Igen er det et område, som alt for mange nye virksomheder undervurderer på baggrund af for lidt viden. Gør derfor dig selv en tjeneste, og læs op på lektien inden du begiver dig ud på din nye rejse – særligt inden for flowudstyr, for at holde fast i ovenstående eksempel, som kan være en utrolig kompleks industri at penetrere. Læs mere på alflow.dk, hvis du vil blive klogere på dén del af din forretning.

Hold dig opdateret på de nyeste trends

Selvom vi i denne artikel har nævnt, at din forretnings fysiske placering er vigtig, kommer vi ikke uden om, at internettet vinder frem. E-commerce omsætter for mere end nogensinde før, og derfor skal du selvfølgelig omfavne den mulighed, du har på sociale medier og nettet, frem for at lade tanken skræmme dig. Det kan nemlig være utroligt effektivt, hvis markedsføringen her bliver eksekveret ordentligt.

Den bedste måde at gebærde sig på, er ved at holde dig fuldstændig opdateret på de nyeste trends inden for sociale medier. Det er et område i rivende udvikling, og forbrugernes præferencer skifter konstant. Sørg derfor for at være til stede overalt, og hold dig opmærksom, særligt på LinkedIn, hvor du jævnligt kan finde gode tips og tricks fra såvel etablerede spillere som helt nye på markedet, som dig selv.