Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Coronakrisen truer privatøkonomien – er gældssanering løsningen?

Det danske erhvervsliv er i øjeblikket hårdt truet af coronakrisen, og dette har konsekvenser for både små og store virksomheder.

Artiklen er leveret af

Det kan være svært at gennemskue, hvad der er den bedste løsning for den enkelte virksomhed, som i værste tilfælde kan ende ud i en konkursbegæring.
Virksomhedernes udfordringer smitter af på danskernes privatøkonomi, og det kan blive en ond spiral, som vi er på vej ind i. Kan gældssanering muligvis være redningen?

Konkurserne truer

Coronakrisen har mange ofre, og især de økonomiske ofre kan være svære at ignorere. Mange sunde og stærke virksomheder har set sig nødsaget til at dreje nøglen om trods strålende regnskaber og solide omsætninger. Det er især de virksomheder, der bevæger sig inden for kulturlivet, rejse- og hotelbranchen samt underholdningsbranchen, der har mærket konsekvenserne og har været ekstra hårdt ramt. Her er der tale om store virksomheder, der har klaret sig forrygende op til krisen, men som i dag har måtte sande, at der ingen indtjening er uden gæster eller besøgende.

Det er en svær situation for hele samfundet, og i flere og flere tilfælde betyder det, at selv de store virksomheder må erkende deres nederlag og begære sig konkurs. Disse konkurser har vidtrækkende konsekvenser for danskernes privatøkonomi, da mange står til at miste eller allerede har mistet deres job. Der er ligeledes, mange selvstændige og små virksomheder som i dag rammes hårdt af denne krise - endda før de overhovedet har nået at få fodfæste i deres branche. Der kan være optaget en stor gæld ved opstart af virksomhed, og dette kan især være problematisk, hvis man hæfter personligt for denne.

Faldende boligpriser

Boligmarkedet er også i høj grad ramt af denne økonomiske krise, som vi lige nu står midt i. Boligpriserne er i gennemsnit faldet med 2 pct., siden coronavirussen brød ud, og dette er noget, mange boligsælgere kan mærke på privatøkonomien. Dette skyldes i høj grad den usikkerhed, som verden står overfor med arbejdsløshed, konkurser samt fald i folks forbrug. Det faktum at folk ser sig nødsaget til at give store nedslag på salgsprisen blot for at komme ud af boligen, betyder at mange danskere risikerer at tage en stor boliggæld med sig fra et salg. Denne gæld kan være så stor, at det simpelthen er umuligt at blive gældfri nogensinde.

Disse ting er aldrig til at forudse, og der er ingen, der ved hvor vidtrækkende konsekvenser coronavirussen vil ende med at have for det danske boligmarked.

Gældssanering kan være løsningen

Hvis du ender med at stå i den uheldige situation, at din virksomhed er gået konkurs, og du hæfter personligt for gælden - eller en del af denne, så kan en løsning være den mere lempelige ordning gældssanering i konkurs. Som selvstændig virksomhedsejer kan du have opbygget så stor gæld, at det er umuligt at betale den tilbage under normale vilkår og indenfor en ”rimelig” tidshorisont. Gældssanering i konkurs betyder, at den nedsatte gæld som udgangspunkt afvikles over en 3-årig periode, hvis du vel og mærke opfylder de lovgivningsmæssige krav.

Har du påtaget dig en stor boliggæld grundet tab på ejendom, som følge af at du er blevet tvunget til at gå ned i løn på dit arbejde, coronakrisens udfordringer, skilsmisse mv., kan gældssanering også være en oplagt mulighed. I forbindelse med den ”ordinære” ordning for gældssanering afvikles gælden typisk over en 5-årig periode, medmindre du er folkepensionist. Folkepensionister afvikler en gældssanering over en 3-årig periode.

Det er bestemt ikke nemt at få gældssanering, men har du generelt været økonomisk ansvarlig og er kommet i nogle af ovenstående gældsudfordringer, kan der være gode muligheder - hvis ellers dine forhold og omstændighederne i øvrigt taler for en gældssanering.

Søg professionel rådgivning

Der kan være mange spørgsmål, der dukker op, hvis du går og overvejer muligheden for at søge om gældssanering. Her kan det være nyttigt at søge professionel rådgivning, da der er flere faktorer der spiller ind i vurderingen af din situation, og hvorvidt du opfylder kravene for gældssanering. Hos Dansk Gældsrådgivning kan de rådgive og vejlede dig gennem hele processen, således at alt bliver håndteret korrekt. De svarer ligeledes gerne på alle spørgsmål, du som privatperson eller virksomhedsejer måtte have i denne forbindelse.