Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Pres på det københavnske boligmarked skaber pres på den grønne omstilling

Artiklen er leveret af

København bliver større – det samme gør manglen på boliger. Ifølge Københavns Kommunes befolkningsprognose vil hovedstaden vokse med 100.000 borgere frem til 2030. Og det betyder større pres på det allerede pressede boligmarked – men også på udsigterne til en grøn omstilling. 

Det er næppe nogen velbevaret hemmelighed, at det er svært at finde tag over hovedet i København.

Den tendens ser dog ikke ud til at aftage de næste årtier – i hvert fald ikke ifølge befolkningsprognosen fra Københavns Kommune, som forudser en årlig stigning på 10.000 indbyggere frem til 2040. Den forventede stigning i befolkning betyder, at der de næste 20 år bliver behov for omkring 100.000 nye boliger i København. 

Behovet for nye boliger skaber gunstige forhold for boligudviklere, arkitekter og byggefirmaer, som kæmper om udbuddene på både nuværende og kommende københavnske byggepladser.

Men det skaber potentielt også mindre gunstige forhold for kommunens planer for grøn udvikling. For hvordan får man massebyggeri til at rime på bæredygtighed?

Byggeriet boomer i hovedstaden

Med en befolkningstæthed på 7.855 indbyggere per kvadratkilometer er Københavns Kommune en af landets tættest befolkede kommuner – dog overgået af enklavekommunen Frederiksberg, som med sine 12.064 indbyggere per kvadratkilometer er Danmarks absolut tættest befolkede kommune (Kilde: Danmarks Statistik).

Dermed kan det også virke som en vanskelig opgave at finde plads til nybyggeri i de centrale dele af hovedstadsområdet. 

Byggefirmaerne og boligudviklerne ser dog tilsyneladende ikke befolkningstætheden i hovedstadens to centrale kommuner som en udfordring – i hvert fald ikke, hvis man tager et kig ud over det københavnske landskab, hvor der flere steder skyder helt nye kvarterer op i de få uudviklede oaser mellem de ellers tætbefolkede karéer.

Og det er i stigende grad byens tidligere industrikvarterer, der omdannes til nye boligområder, hvor maskinerne må vige pladsen for mennesker. Nordhavn, som tidligere har været et gråt industriområde i udkanten af Østerbro, er allerede på godt på vej til at blive sin helt egen bydel. Og på Ydre Nørrebro troner det 29 etager høje Nordbro-højhus over det gamle arbejderkvarter som et symbol på befolkningstilvækst og en hovedstad i udvikling.

Men byggeriet boomer også uden for brokvartererne. For eksempel er kommunens sydvestligste bydel, Valby, blevet et yndet mål for boligudvikling. 

Det gamle Grønttorv er allerede under en storstilet forvandling fra erhverv til prestigebyggeri for private, ligesom Københavns Kommune har ambitiøse visioner for områdefornyelsen af det nærtliggende Kulbanekvarter, som har været uudviklet og sporadisk bebygget siden gaseksplosionen i 1964. 

Kan byggeri og bæredygtighed gå hånd i hånd?

To spørgsmål spøger dog i kulisserne af både det nuværende og kommende nybyggeri i København: Kan byggeriet understøtte kommunens planer for en grøn, sund og bæredygtig udvikling? Og kan det leve op til de kommende beboeres bæredygtige krav? 

For danskerne er et bæredygtigt folkefærd. Ifølge en markedsanalyse fra Landbrug & Fødevarer fra December 2019 nikker 95 % af danskerne genkendende til, at de i større eller mindre omfang er villige til at ændre adfærd af hensyn til klima, miljø eller bæredygtighed. 

Og boligen er netop et af de steder, hvor danskere tænker bæredygtigt. Og det stiller krav til boligudviklerne, som i stigende grad må tænke bæredygtige og klimavenlige løsninger ind i deres byggeprojekter – noget af en udfordring for en branche, som ikke ligefrem er synonym med bæredygtighed.  

Byggebranchen er nemlig en af de mest miljøbelastende brancher. I europæisk kontekst står byggeriet for omkring 40 % af det samlede energiforbrug og 40 % af materialeforbruget, ligesom 30 % af den samlede affaldsmængde i Danmark stammer fra byggebranchen (Kilde: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen).

Det kan med andre ord virke som en umiddelbart umulig udfordring at få byggeri og bæredygtighed til at gå hånd i hånd.

Med bæredygtighed skal by bygges

Boligudviklerne er dog ikke kun underlagt de kommende beboeres krav til bæredygtigt byggeri – men også krav fra Københavns Kommune, hvis bæredygtige områdefornyelsesplan for Kulbanekvarteret i høj grad rammesætter byggeriet.

Det er altså i regi at den planlagte områdefornyelse, at boligudviklerne skal løfte opgaven med at bygge boliger til både nuværende og kommende københavnere. Og det er da også netop visionen om at forene bæredygtighed og byggeri, der er fundamentet for nybyggeriet i Valby. 

Byggeriet er først og fremmest svanemærket og er dermed bæredygtigt i alle led af forsyningskæden. På den måde bidrager det til en potentiel nedbringelse af byggebranchens ellers høje energi- og materialeforbrug.

Men boligudviklerne har også tænkt byggeriets afledte effekt ind i arkitekturen. I Kulbanekvarteret er visionen for eksempel at skabe mere menneskelige byrum, der hvor arkitekturen i dag er domineret af asfalt, udflydende arkitektur og CO2-udledende trafik.

Det er i det hele taget visioner for forbedret infrastruktur for fodgængere og cyklister samt grønne kiler, som kommer til at forme udviklingen af Kulbanekvarteret. For eksempel vil kommunen og bygherrerne skabe et mere grønt og sammenhængende cykelnetværk ved at videreføre det grønne parkstrøg, der allerede løber gennem Vigerslevparken og Valbyparken.

Byggeriet kan med andre ord blive et skoleeksempel på, at presset på det københavnske boligmarked ikke nødvendigvis er lig med pres på den grønne omstilling. 

Med bæredygtighed skal by bygges.