Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Fra business til pleasure: 5 måder at gøre dit jakkesæt mere casual

Artiklen er leveret af

Er du af og til ude fra morgen til aften, hvor det er nødvendigt at gå fra formelt tøj til det mere afslappede? Det kan være svært at vælge tøj til dagen, hvis du ikke har tid til at gå hjem at skifte, før du skal videre. Men det er der heldigvis råd for.

Hvis et jakkesæt er påkrævet påklædning til dine møder, kan du sagtens gøre nogle små ting, som gør en kæmpe forskel – og gør jakkesættet langt mere afslappet eller klar til at male byen rød. Vi giver dig her 5 tips til at forvandle dit look fra dag til aften – fra business til pleasure.

1. Hav et par chinos med i tasken

Det er ofte de formelle bukser, der hører til jakkesættet, som gør en stor forskel. Så den nemmeste måde at dresse jakkesættet ned er, hvis du tager et par chinos eller andre behagelige, casual bukser med på job.

Her kan du hurtigt skifte bukserne, og så er du allerede langt mere klar til aftensmad på restaurant eller cocktails på din yndlingsbar.

2. Den nemme: Fjern slipset

En anden, og meget åbenlys, måde at gøre dit tøj lidt mere casual på, er ved at fjerne dit slips.

Et slips er flot og formelt, men det kan hurtigt komme til at se ud af meget, hvis du sidder i komplet jakkesæt med slips. Så tag det af!

3. Tag noget andet fodtøj på

Et par laksko kan hurtigt komme til at se meget formelle ud, og derfor kan et par sneakers i tasken hurtigt komme i brug.

Det er bedst, hvis du vælger et par clean, simple og stilrene sneakers i farver, der passer til dit jakkesæt. Et par sort hvide-converse er et perfekt eksempel på et passende par, der kan gøre dit outfit mere casual.

4. Smid en sweater ud over skjorten

Den andensidste løsning, vi har på et kommende overdressed-problem, er, at du kan smide jakken og tage en sweater på i stedet.

Det er til de mere preppy og sporty typer – men det er altså et tidløst outfit uanset hvad.

5. Skift skjorten ud med en t-shirt

Vores sidste (og måske favorit-)tip er at skifte skjorten ud med en t-shirt. Det giver et super flot outfit, der er passende til stort set alt, du kan give dig til.

Især en hvid t-shirt med et mørkt jakkesæt er et klassisk og tidløst look, du sjældent kan gå galt i byen med.