Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Apple offentliggør ny iPhone: Her er den nye iPhone 12

Den har været længe ventet – den ny iPhone 12. Rygterne har svirret om, hvordan den ville se ud, hvad den ville indeholde af teknik, og hvornår den ville ramme markedet. Nu har Apple taget munden fra bladet og meldt ud, at de forventer, at de første modeller vil komme i handlen d. 23. oktober.

Artiklen er leveret af

Dette er sponsoreret indhold fra YouSee, publiceret 14.10.2020.

Den nye iPhone 12 kommer derfor i god tid til Black Friday og julehandlen og er ifølge mange eksperter perfekt timet ift. at runde Apples stærke år 2020 af. Bliv klogere på, hvad den nye iPhone 12 vil betyde for Apple, og hvad du kan forvente af de nye modeller. Du kan se mere om priser og specifikationer på iPhone 12 her.

iPhone 12 kommer i slutningen af stærkt år 2020

Den helt store overskrift på finansåret 2020 må for de fleste virksomheders vedkommende være ”coronakrise”. Erhvervslivet har haft det hårdt, og flere gigantiske hjælpepakker både herhjemme og i udlandet har forsøgt at afbøde en ny økonomisk krise. Men nogle brancher lader til slet ikke at have mærket krisetegnene, og her er Apple tilsyneladende en af dem. I hvert fald er Apple-aktien steget med ca. 53 % siden årsskiftet ifølge Financial Times, hvilket kommer efter en imponerende salgsvækst i flagskibsprodukterne iPad og Macbook. Der er altså intet, som tyder på, at Apple lider under coronavirussens hærgen – snarere tværtimod. iPhone 12-lanceringen kommer derfor som en afslutning på et stærkt år 2020.

Forventer stort salg af iPhone 12

iPhone 12 har længe været rygtet som værende på vej, og nu er det altså bekræftet. Direktør Tim Cook og en række nøglemedarbejdere kunne d. 13. oktober via en liveforbindelse med millioner af seere på blandt andet YouTube løfte sløret for i alt 4 nye modeller. Hvor tidligere presseevents kun har budt på nye iPads og Apple Watches, kunne Apple-fans endelig få en forløsning med iPhone 12, iPhone 12 Mini, iPhone 12 Pro og Pro Max. Og eksperterne spår, at de nye modeller vil gå som varmt brød. De mest konservative estimater lyder på i underkanten af 180 millioner solgte enheder, mens de mere ambitiøse af slagsen skyder så højt som 220 millioner – vel at mærke blot på 12 måneder. Der er således lagt i kakkelovnen til en stærk afrunding på 2020 og en raketstart på 2021.

iPhone 12 blandt de absolutte favoritter til årets julegave

Med splinterny teknologi som 5G-forbindelse, banebrydende foto- og videofunktioner og ikke mindst et sæt knivskarpe XDR OLED-skærme er der ingen tvivl om, at de nye iPhone 12-modeller vil være i høj kurs – også herhjemme. Og kigger man på undersøgelser fra tidligere år, ligger iPhones stabilt i toppen over populære gaveønsker inden for kategorien ”Forbrugerelektronik”. Her lader timingen til at være perfekt, idet der både er tid til at købe iPhone-modellerne i forbindelse med Black Friday, der spås at vækste kraftigt år, eller i den mere traditionelle julehandel. En ting er sikkert og vist. Der kommer formentlig til at ligge mange ”æbler” under juletræerne i år.