Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Køb af hus med defekt omfangsdræn – hvem skal betale?

Artiklen er leveret af

Dette er sponsoreret indhold fra husplushave.dk, publiceret 18.11.2020.

Det er for de fleste en meget stor og overvældende oplevelse at købe sit første hus. Der er et utal af ting, der skal gå op i en højere enhed som fx et evt. realkreditlån, forhandlinger med sælger og selve flytningen.

Du er blevet enig med sælger om en pris, banken har givet grønt lys og papirerne er underskrevet, nu kan du endelig flytte ind og nyde dit nye hus. Alt er godt og familien trives i huset, lige indtil en uge i foråret med vedvarende regn i store mængder.

Kælderen er fyldt med vand helt op til knæhøjde, alt der var opbevaret i kælderen, er gennemblødt og ødelagt, hvad gør i nu?

En fagmand er ude og se på problemet og konstaterer lynhurtigt, at det må skyldes et defekt omfangsdræn, som ikke leder vandet væk fra husets sokkel. Fagmanden anbefaler at der bliver taget hånd om sagen med det samme, men advarer om at det godt kan blive en dyr omgang.

Hvem skal dække udgifterne til omfangsdrænet?

Uanset om omfangsdrænet blot skal repareres eller udskiftes helt, så lyder regningen i bedste fald på mellem 15-30.000 kr. og i værste fald på et 6-cifret beløb. (Kilde: https://www.husplushave.dk/omfangsdraen-priser/)

Det er et svimlende højt beløb som de færreste nye husejere har indregnet i budgettet. I et tilfælde som dette, så forventer de fleste at ejerskifteforsikring går ind og dækker udgifterne, men gør de nu også det?

Ejerskifteforsikring dækker som udgangspunkt ikke defekte omfangsdræn, så det er noget man som køber, skal spørge ind til inden man underskriver salgsaftalen.

Grunden til at ejerskifteforsikringen ikke dækker denne type udgifter er fordi den kun dækker ikke-besigtigede forhold inde i huset. Omfangsdræn ligger naturligvis udenfor huset og forsikringen vil derfor hverken dække helt eller delvist.

Reklamation overfor sælgeren

Selvom forsikringsselskabet ikke vil dække udgifterne til omfangsdrænet, så er der stadig en mulighed for at for dækket noget af regningen ved at reklamere overfor sælgeren af huset.

Hvis der i forbindelse med køb af huset har været skrevet eller snakket om at huset har et fungerende omfangsdræn, så kan sælgeren godt være erstatningsansvarlig. Når man sælger et hus, så har man oplysningspligt og skal derfor oplyse om de fejl og mangler, som ikke går ind under bagatelgrænsen.

Man skal dog være parat til at gå rettens gang, hvis sælger afviser erstatningskravet. Derfor bør man allerede i starten af forløbet søge vejledning hos en advokat.

Må man selv udbedre skaden på omfangsdrænet?

For mange vil det være en uoverskuelig opgave at reparere eller skifte et omfangsdræn, men det er det ikke nødvendigvis for en erfaren gør-det-selv person. Man må selv lave alt i forbindelse med etablering af et dræn udover tilslutningen til kloak, som skal udføres af en autoriseret kloakmester.

 Vi har spurgt fageksperten Martin fra Havehandel.dk om hvordan man kan gribe en renovering af omfangsdræn an.

Generelt så anbefaler jeg ikke at man selv begynder at skifte/reparerer sit omfangsdræn, da man hurtig kan gøre mere skade end gavn. Hvis man virkelig ved hvad man har med at gøre, så er det blot at leje det rette maskinel til opgravning af materialer og få identificeret om det er selve drænet der er defekt, eller om det er tilslutning som er utæt.

Laver man selv skader på sit hus/sokkel i forbindelse med enten etablering eller reparation af et omfangsdræn, så hæfter man selv for udgiften. Hyrer man en virksomhed, så er eventuelle skader og problemer dækket ind under en erhvervs- og produktansvarsforsikring.