Direkte

Din livsstil påvirker din økonomi: Sådan skaber man gode rutiner i hverdagen

Artiklens øverste billede

Livsstil og økonomi hænger uundgåeligt sammen. Helbredet har det bedre, når kontoen har det godt, og omvendt. Undersøgelser viser, at en sund levevis skaber et positivt aftryk på både privatøkonomien og samfundsøkonomien. Der findes et pengebesparende element i at erhverve sig gode rutiner i hverdagen, som både knytter sig til ens kost, aktivitetsniveau og generelle velvære.

Både den kropslige og sjælelige fred, er to indikatorer for, at man afholder sig fra at overforbruge. Læs med nedenfor, og bliv klogere på, hvordan man kan forbedre økonomien, ved at omlægge sin livsstil.

Motion forlænger liv og samfund

En stor procentdel af danskerne dyrker ikke regelmæssig motion. Den konstaterbare effekt er, at der ses en stigende udvikling af livsstilssygdomme, heriblandt diabetes og hjertekarsygdomme. 30 minutters motion hver dag, eller 3 ugentlige dage med moderat til intensiv træning, kan øge et menneskes liv med op til otte år.

Fysisk aktivitet kan udskyde både sygdomme, alderstegn, og årligt spare staten for flere milliarder. Penge, der i stedet kan gå til andre væsentlige samfundsområder. De samfundsmæssige omkostninger som følge af livsstilssygdomme, er fordelt over produktivitetstab, pleje, behandling og medicin.

Hvis man ikke er til styrketræning eller anden teknisk træning, kan man ty til andre metoder, og i stedet hoppe på en motionscykel, gå en lang tur eller tage cyklen på arbejdet.

Motion behøver ikke at være hverken opslidende eller kedeligt. Det handler om at tilrettelægge sin træning efter både niveau og interesser, således at fysisk aktivitet bliver en naturlig integreret del af ens hverdag.

En velholdt krop er også med til at undertrykke impulsive køb, da man automatisk har lyst at spise efter sin oprindelige plan. Privatøkonomien kan hurtigt lide last, hvis den bliver udsat for gentagne køb af læskedrikke og snacks, i ugens løb. Fordi motion også kan være tidskrævende, fjernes fokus fra unødig spisning, og i stedet kan man holde sig til de måltider, som anbefales dagligt.

Gode kostvaner

Vejen til både en sund krop og økonomi, går gennem kosten. Mad udgør en stor del af danskernes privatforbrug, og derfor kan man let gøre sig et par tiltag på dette område, for at forbedre sin privatøkonomi.

For at kunne spise billigere og mere næringsrigt, er det bedst at lave sin mad hjemmefra. En god måde at undgå impulskøb på, er ved at forberede madpakker til alle ugens dage, gøre frugt og grøntsager klar, og købe stort ind én gang om ugen. På denne måde undgår man flere ture i supermarkedet, og kan nøjes med at tilkøbe på en almindelig hverdagsuge.

En anden måde at gavne både privatøkonomien og samfundsøkonomien på, er ved at nedbringe sit madspild. 540.000 tons spiseligt mad bliver hvert år smidt ud i Danmark. Det svarer til mindst 8,4 millioner i kroner.

Madspildet sker både i husholdningen og i processen fra produktion til salg. Når man vælger at lave en ret med de resterende ingredienser i køleskabet, fører det oftest til et velsmagende og sundt måltid. Man får samtidig en bred vifte af de vitaminer og mineraler, som skal dækkes ind i det daglige kostindtag. Det giver derfor flere plusser at undgå madspild.

Det har også vist at have en gavnlig effekt, når man vælger at være selvforsynende. Kød er dyrt, og selve produktionen af kød er også skadeligt for miljøet. Derfor er det blevet populært at have kødfrie dage eller kødfrie uger, hvor man i stedet fokuserer på at lave udelukkende grønne måltider. Benyt gerne lejligheden til at opdyrke egne grøntsager og urter i haven. Det er både billigt og sætter gang i sanserne.

Mindfulness for alle pengene

Mens sana in corpore sano er et gammelt latinsk ordsprog, der på dansk bliver direkte oversat til en sund krop i et sundt legeme. Citatet er stadig aktuelt, da det påpeger sammenhængen mellem det psykiske og fysiske helbred.

Økonomisk stabilitet bidrager positivt til ens psykiske velvære, da man har vished om, at de uforudsete hændelser, som kræver omgående likviditet, kan betales fra egen pengepung. En ødelagt mobil, udgifter til medicin, manglende mulighed for at spare op, er blot få eksempler på de mange økonomiske situationer, som kan opstå.

Et træt sind kan også føre til finansielle problemer. Hvis man befinder sig i et stresset miljø, gennemlever en traumatisk oplevelse, har en psykisk lidelse, eller på anden måde er psykisk udsat, er man mere tilbøjelig til at forsømme sin økonomi.

Hvis man i perioder føler sig mere overvældet end normalt, er det nødvendigt at etablere prioriteter. Derfor er det vigtigt, at man ikke forbruger unødige penge, som reaktion på en negativ følelse. I stedet skal man opstille en række mål og tiltag, der har til formål at fremme ens mentale sundhed. Disse kan koncentreres ned til aktiviteter, som at læse en bog eller lave aftensmad, men også forstørres til et langvarigt projekt.

Når man er optaget af ting, der både opmuntrer og begejstrer, bliver behovet for at forbruge mindre. Derfor er det vigtigt at interessere sig for sine omgivelser og de immaterielle værdier i ens liv, så fokusset ikke bliver på at købe sig til en tilfreds sindstilstand.

Lav en investering

Hvis man gerne vil have et langsigtet perspektiv med ens livsstil, kan en investering have en psykologisk virkning på ens motivation for at leve sundt. Hvis man både spiser sundt og hensynsfuldt, træner regelmæssigt og forkæler sig selv, bliver det økonomiske overskud også større.

En investering kan give et større afkast af ens personlige fortjeneste, og den positive indflydelse på ens privatøkonomi, vil også inspirere til at tage endnu bedre vare på sig selv.

Mere som dette

Forsiden lige nu

Andre læser

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.