0

5 ting, der er værd at vide om forbrugslån

Kært barn har mange navne, og det gamle ordsprog passer i særdeleshed på forbrugslånet, som også går under navne som kviklån, hurtiglån og minilån. Det adskiller sig fra eksempelvis et realkredit- eller huslån, ved at pengene ikke er øremærket noget bestemt, men du derimod kan bruge dem på lige, hvad du vil. I denne artikel har vi samlet fem ting, der er værd at vide om forbrugslån.

Artiklen er leveret af

1) Forbrugslånet er ikke et banklån

Der er naturligvis banker, der tilbyder forbrugslån eller kviklån, men som udgangspunkt kan denne type lån ikke sidestilles med et almindeligt banklån. Går du i banken for at låne penge, skal du nemlig stille en form for sikkerhed for lånet, som eksempelvis kan være dit hus, bil eller andre værdifulde aktiver. Det er bankens middel til at sikre sig, at du betaler pengene tilbage. Ligeledes skal man typisk redegøre for, hvad man som låntager har tænkt sig at bruge de lånte penge på, hvis man låner i banken. Det skal man som udgangspunkt ikke med forbrugslånet, som mange andre end banker tilbyder. Der er således et væld af forskellige låneudbydere, som ikke ellers har noget med bankverdenen at gøre, og der er altså masser af forskellige muligheder, hvis du ønsker at optage et forbrugslån.

2) Renten i sig selv siger ikke noget

Den største fejltagelse, mange laver, når de skal optage et forbrugslån, er at kigge på renten – og kun det. Det kan imidlertid langt hen ad vejen ikke rigtig betale sig at bruge en masse energi på dette, for renten i sig selv siger ikke noget om lånets pris. Det forholder sig nemlig sådan, at der typisk kommer en masse forskellige gebyrer oven i hatten, og dermed kan lånet sagtens blive væsentligt dyrere, end renten umiddelbart antyder.

Når du skal finde de bedste forbrugslån på markedet, handler det derfor i stedet om at kigge på ÅOP. Det står for Årlige Omkostninger i Procent, og i dette er medregnet alle gebyrer og renter, der måtte være i forbindelse med lånet. Skal du danne dig et godt overblik over hvilke forbrugslån, der er værd at overveje, skal du altså sammenligne deres ÅOP.

3) Forbrugslån er hurtige at optage

Som man også kan fornemme ud fra det faktum, at forbrugslån af og til kaldes kviklån eller hurtiglån, er denne type lån den hurtigste vej til penge. Går du i banken for at låne, vil de således skulle bruge længere tid på at vurdere din kreditværdighed og finde ud af, hvilken type lån de kan tilbyde dig. Når du ansøger om et forbrugslån – hvilket typisk sker online – laves kreditvurderingen derimod ud fra dine indtastede oplysninger og typisk din årsopgørelse og dine lønsedler. Det foregår ofte fuldkommen automatisk, og derfor kan du også langt de fleste steder forvente at få svar på din ansøgning inden for blot en time. Nogle steder kan du sågar få svar i løbet af få minutter, og har de vurderet, at de vil tilbyde dig et lån, sendes låneaftalen til dig. Når den er underskrevet, vil du typisk modtage dine penge samme dag eller dagen efter. 

4) Du er ikke forpligtet, før du skriver under

Det giver naturligvis mere eller mindre sig selv, men det er alligevel værd at nævne, at du ikke er juridisk bundet op på dit lån, før du har skrevet låneaftalen under. Eftersom det stort set altid foregår online, når man optager forbrugslån, skrives låneaftalerne også gerne under med NemID. Det er en hurtig, nem og sikker måde at gøre det på. Før du har skrevet under med NemID, er aftalen dog ikke bindende, og det vil sige, at du sagtens kan indhente tilbud fra flere forskellige låneudbydere. På den måde kan du finde ud af, hvor du kan få den bedste pris og det bedste tilbud, og så først træffe din endelige beslutning, når du har sammenlignet de enkelte tilbud med hinanden. En fornuftig måde at gøre det på kan altså være ved at finde nogle potentielle låneudbydere, ansøge om dit ønskede lån hos dem og så se, hvad de hver især kan tilbyde dig.

5) Låneudbyderne tjener penge på dit lån

Igen giver det lidt sig selv; For at nogen, du ikke kender, har lyst til at låne penge, skal de naturligvis også selv få noget ud af det. Låneudbyderne tjener altså penge på dine renter og de gebyrer, du betaler, og derfor skal du være meget grundig med at undersøge, hvor godt et tilbud et lån egentlig er. Typisk vil en låneudbyder få det til at lyde som om, at de blot har et personligt ønske om at hjælpe dig med at realisere dine drømme, men der er tale om forretninger, som også skal løbe rundt. De tjener penge på at låne dig penge, og de går altså hverken op i, at du kan komme ud at rejse eller få renoveret din lejlighed. Selvom man inderst inde godt ved det, er det alligevel værd at nævne, så du kan have det med i dine overvejelser, hvis du er på udkig efter et forbrugslån.

Denne artikel er sponsoreret af HeyMate

HeyMate står blandt andet bag selskabet Moremoney.dk der er en hjemmeside, hvor man kan sammenligne priser på forbrugslån. Udover Moremoney.dk driver HeyMate også siden tjekakasse.dk som hjælper forbrugerne med at sammenligne priser på a-kasser.