Jyske Bank

Temperaturen på boligmarkedet: Spænd ikke buen for hårdt

Skal man stoppe med at kigge efter bolig, nu hvor renterne stiger? Og hvor meget falder boligpriserne egentlig? Vi stikker en finger i jorden og undersøger, hvordan det står til med boligmarkedet i øjeblikket.

Artiklens øverste billede
Denne artikel er sponsoreret af

Bruger du alle aftener på at scrolle dig igennem alverdens boliger til salg? Måske er det endda første gang, du skal investere i et hjem og låne et svimlende beløb i banken.

Så er der gode råd at hente, når de fire debattører giver deres bud på, hvor boligmarkedet står i debatten ”Temperaturen på boligmarkedet”, der blev afholdt på Folkemødet på Bornholm i år.

Det var Carsten Tirsbæk Madsen, adm. direktør for Jyske Realkredit, Jesper Berg, direktør for Finanstilsynet, Mads Skovlund Pedersen, bankdirektør i Nordea og Signe Krogstrup, nationalbankdirektør, som delte deres erfaring og viden fra scenen.

Skal du købe bolig?

Især ét specifikt råd gik igen hos flere af deltagerne.

”Se boligen som noget, du skal have resten af livet. Tænk ikke for meget over, at det er en investering og vær ikke så bekymret for boligprisudviklingen,” lød det fra Jesper Berg.

Men når det er sagt, skal man også huske på, at renten lige nu er stigende, understreger han:

”Så hvis man skal skifte bolig, skal man sælge, inden man køber en ny. Og så skal man være opmærksom på, hvilke ydelser, man kan håndtere. Der ligger en forventning derude om, at det går op med renterne, så det skal ens økonomi kunne klare.”

Også Mads Skovlund Pedersen understreger, at det især lige nu kan være en fordel at sænke forventningerne til boligdrømmen:

”Det vigtigste er at have det godt i den bolig, man bor i. Det må aldrig blive et fængsel. Vi har mange dialoger om at sætte forventningerne til størrelsen lidt ned, så man har et økonomisk råderum og ikke spænder buen for hårdt.”

Er du klar til at købe bolig? For styr på boligkøbet

Regulering kan blive ”grimt”

Med både stigende priser og renter på himmelflugt er det nærliggende at overveje, om ikke regeringen kunne tage nogle beslutninger, der ville få skuden til at vende. Og det er da også set før, at man laver indgreb på boligmarkedet. Men det er forbundet med store risici, fortæller Carsten Tirsbæk Madsen:

”Vi skal virkelig passe på, for det er en hårfin balance, hvordan man regulerer boligmarkedet. Renter, forbrugerpriser, energipriser og brændstofpriser går alt sammen nordpå lige nu. Det går så stærkt. Så at skubbe yderligere til det her kan hurtigt udvikle sig til noget rigtig grimt.”

Særligt tænker han tilbage på kartoffelkuren i 80’erne, hvor mange boliger kom på tvangsauktion.

”Med indgreb på boligmarkedet kan man virkelig komme til at ødelægge meget. Vi så det med kartoffelkuren, som var en katastrofe for hele økonomien. Mange mennesker fik dybest set smadret deres liv ved at måtte tvangssælge boligen,” fortæller han.

Hvor meget falder boligpriserne?

Deltagerne var omkring mange forskellige emner, og til slut lander emnet på boligpriserne, som er forventet at falde i den kommende tid som følge af både rentestigningerne og inflationen. Så det helt store spørgsmål lød selvfølgelig på, hvor meget boligpriserne kommer til at falde. Og selvom ingen med sikkerhed kan spå om fremtiden, kom der flere bud på bordet.

”Vi har før set fald på 20-25 pct. på boligmarkedet. Det er ikke en prognose, men det er noget, som kan ske,” lød det fra Jesper Berg, direktør for Finanstilsynet.

Mads Skovlund Pedersen, der er bankdirektør i Nordea, vil helst ikke give et dramatisk bud, efter det gang på gang blev modbevist under corona, når han mente, at markedet ville falde:

”Med det vi ved inkl. en ny boligskattereform har vi et scenarie, der hedder fem pct. ned. Men hvis det hele går galt, taler vi 20-30 pct. ned,” siger han.

Signe Krogstrup vil ikke sætte tal på. Men hun er enig i, at der bliver lagt en dæmper på boligmarkedet.

”Renterne er steget ret dramatisk i 2022. Det kommer til at påvirke boligmarkedet og lægge en dæmper på. De lavere reallønninger kommer til at trække ned. Byggeomkostningerne stiger, og det kan også trække ned. Jeg vil ikke sætte et tal på, men vi forventer en afdæmpning,” lyder det fra nationalbankdirektøren.

Se hele debatten på jyskebank.tv

Se flere debatter og talks fra Folkemødet 2022 på jyskebank.tv

Mere som dette

Forsiden lige nu

Andre læser

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.