Kulturkronik: Ukritisk IT-glæde
IT er et redskab, der aldrig er klogere end brugeren. Undervisningsministeren er derfor på vildspor med sit forslag om indkøb af computere allerede fra 3. klasse.
Jeg er godt klar over, at det kan knibe med troværdigheden, når en bogforlægger råber "vagt i gevær!", fordi den danske folkeskole gradvist opgiver den trykte bog til fordel for andre prioriteringer, men lad mig nu alligevel forsøge. Problemet er nemlig alvorligt nok: Den danske folkeskole forsømmes, og forkerte strategier for dens udvikling risikerer at tilføje den alvorlig skade. Senest undervisningsminister Ulla Tørnæs' forslag om, at der skal indkøbes computere til alle allerede fra 3. klasse, hvilket er en yderligere skærpelse af den hidtidige ambition om, at der skulle stilles computere til rådighed fra 7. klasse.
»Vi er nået frem til den konklusion, at vi får den største pædagogiske gevinst ved at give PC'erne på et tidligere klassetrin, nemlig tredje til fjerde klasse. På syvende klassetrin kan de allerede i vid udstrækning håndtere IT og internettet, og derfor er vi nødt til at sætte tidligere ind,« siger Ulla Tørnæs til Jyllands-Posten den 27. juni. En klar politisk udmelding i en tid, hvor læremiddelkontiene udsultes.
Ifølge Berlingske Tidende (30. juli) har Folkeskolerådet, der er et rådgivende organ for Undervisningsministeren, påvist, at antallet af indkøbte bøger i folkeskolen faldt med mere end 60 procent i årene 1975-93. Der er ikke efterfølgende blevet lavet undersøgelser, men Danmarks Lærerforening kan ud fra sine indberetninger konstatere, at 20% af kommunerne de seneste år har skåret ned på undervisningsmaterialer til folkeskolen.
En voldsom satsning på IT området er imidlertid ingen fremtidssikring. Tværtimod. Der er næppe noget, der forældes så hurtigt som IT-udstyr, og i det hele taget er den overdrevne opmærksomhed, som området får, udtryk for en ulykkelig glidning fra indhold til teknik. Ingen bliver klogere af at få opstillet en computer, der netop forudsætter en fundamental viden, for at der kan komme kvalitet ud af søgningerne.
Computere formidler en ustruktureret og uprioriteret masse af løsrevne informationer af uigennemskuelig lødighed, hvilket kan være meget anvendeligt for den professionelle bruger, der ved, hvad han eller hun er ude efter. For eleven, der befinder sig i en undervisningssituation, er det til gengæld afgørende, at den viden, man får, i alt overvejende grad opbygges bid for bid, så der bliver mulighed for at danne sig et overblik og for at etablere det solide fundament, som al fremtidig indlæring er afhængig af.
Hvis man vil have anskueliggjort vigtigheden heraf, kan man f.eks. gå på nettet og søge på ordet "Holocaust", hvilket vil resultere i en sværm af højst problematiske henvisninger oveni de relevante og troværdige steder, der må kæmpe om opmærksomheden og blot håbe, at brugerne har den fornødne viden til at navigere rundt i farvandet.
Gode undervisningsbøger formidler denne viden. Internetsøgninger og anden databaseadgang giver information. Nogle gange sand, andre gange falsk, men som oftest temmelig mangelfuld information. Har man ingen viden, kan man ikke sortere i dette udbud. En computer er etredskab på linie med en telefon eller en blyant. Den er ikke klogere eller bedre, end den, der betjener den. Det er derfor farligt at misrøgte skolerne på det læremiddel, der også i overskuelig fremtid vil og bør være det helt grundlæggende: Bogen med dens gennemredigerede og bevidst strukturerede fond af viden som forudsætning for al videre "læring".
New Yorks borgmester og øverste skoleansvarlige, IT-milliardæren Michael Bloomberg, siger det ganske præcist i sin bog Bloombergby Bloomberg: "Vi har brugt millioner på at udstyre klasseværelserne med computergrej og internetadgang. Resultatet? Vores børn læser ikke så godt som tidligere, har en dårligere historisk fornemmelse, kender mindre til geografi, besider færre matematiske færdigheder og har en reduceret modtagelighed for den store litteratur og menneskehedens kulturelle landvindinger. [...] Jeg synes, man skulle fjerne computere fra klasseværelserne i de første år. I stedet skulle vi koncentrere os om at undervise i de fundamentale færdigheder såsom læsning, skrivning matematik etc." (side 153).
Og så bør det måske også være på sin plads at afmystificere, hvor svært det er at betjene en computer, idet det jo i dag er en komplet banal sag, som ethvert barn kan lære, hvad det altså også gør med eller uden skolernes overdrevne IT-satsning. Det er straks vanskeligere at forstå årsagerne til udbruddet af Den anden verdenskrig, problemstillingen på Balkan eller forudsætningerne for den globaliserede virkelighed, vi står midt i. Den slags kræver gode lærerkræfter - og gode bøger.
Professor Torben Weinreich fra Danmarks Pædagogiske Universitet ser ifølge Berlingske Tidende (den 30. juli) problemet på denne måde: »EDB er et godt redskab til at opdatere oplysninger i fag som historie og geografi, men det giver en fragmenteret fremstilling. Bøgernes meget vigtige styrke er, at de giver det store overblik og en samlet fremstilling.«
Det er altså ikke et spørgsmål om enten-eller, men om et både-og. Computere skal være en naturlig del af skolernes hverdag, man skal have adgang til dem (også selvom man kommer fra en mindre bemidlet familie), men deres betydning skal ikke overdrives, og indkøb af en PC'er til ethvert barn fra 3. klasse er unødvendigt, ufornuftigt og helt ude af trit med, hvad der bør være skolens egentlige opgave: At uddanne kompetente og kritiske borgere til et samfund, der kun kan gøre sig håb om at udvikle sig i positiv retning, hvis dets borgere besidder viden.
Kan noget være vigtigere?