Arkiv

Netto- og Irmapiger stryger til tops

To kæder skiller sig ud i dagligvarebranchen, der er domineret af mandlige chefer.

Prøv at lægge mærke til det næste gang, De er inde i en dagligvareforretning: Langt de fleste medarbejdere er kvinder.

Hos Dansk Supermarked, der står bag kæderne Bilka, Føtex og Netto, er der for eksempel blot 44 pct. mænd blandt de ansatte.

Til gengæld arbejder mændene sig i udpræget grad til tops, så kun to af 64 Føtex-forretninger og ingen af de 12 Bilka-varehuse har kvindelige butikschefer.

Med andre ord scorer mændene kassen, mens kvinderne sidder ved den - altså kassen.

Inden for den anden store sammenslutning af dagligvare-butikker, Coop Danmark, er billedet det samme. Kvickly, Super-, Dagli'- og Lokal-Brugsen har kun ni pct. kvinder på de ledende poster.

To kæder skiller sig dog ud. Hos Dansk Supermarked er Netto tæt på at have kvindelige butikschefer i hver tredje butik, og det samme gør sig gældende for IRMA under Coop Danmark.

Ligelig kønsfordeling

Henrik Reinecke er distriktschef for Netto i Århus-området og har med kvindelige chefer i 5 ud af 13 butikker en - for den branche - ganske ligelig kønsfordeling i sit distrikt.

»Kvinderne er bedre til det med struktur, renlighed og systematik. Der ser simpelthen pænere ud i butikker med kvindelige chefer. Og så er de klart bedre til at håndtere personalet. Til at se. om personalet trives. og gribe ind, hvis det er nødvendigt. Faktisk bruger jeg mindre tid på de butikker, der har kvindelige chefer,« fortæller Henrik Reinecke, der må lede ihærdigt efter de kvindelige chefemner.

Mens mændene gerne ansøger uopfordret, er kvinderne nemlig mere tilbageholdende.

»Ofte skal jeg selv opdage og opfordre en kvinde til at søge et lederjob, mens mændene er helt fremme i skoene og meget utålmodige efter at træde et skridt opad. Det er nok også en af grundene til, at vi ser så få kvindelige chefer i branchen,« mener Henrik Reinecke.

Stort lederpotentiale

Han ser Joan Andersen - der sidder ved siden af ham i Netto's baglokale i Veri-Center, Århus - som et godt eksempel på en tilbageholdende kvinde med stort lederpotentiale. Hun blev butikschef i Netto-butikken i fjor.

»Joan er typisk på den måde, at hun aldrig sagde »vælg mig«. Hun var ikke frembusende og blev kun chef, fordi hun blev opfordret til det,« siger Henrik Reinicke.

Den udlægning bliver bekræftet af Joan Andersen.

»Jeg var noget usikker på, om jeg nu kunne finde ud af det. Men efter at min gamle butikschef pressede lidt på, tænkte jeg, fint - jeg prøver, og der har slet ikke været nogen problemer,« fortæller Joan Andersen, der skal giftes i næste weekend.

Og jobbet som chef kan sagtens kombineres med et familieliv, mener hun, selvom planerne om at få børn godt nok er udsat et par år, fordi hendes kæreste også satser på sin karriere lige nu.

»Jeg vil have børn, selv om det nok bliver lidt mærkeligt at skulle give ansvaret fra sig i et halvt år. Men det skal nu nok gå, for jeg har nogle dygtige medarbejdere,« siger den 27-årige butikschef.

Joan Andersen møder altid klokken 6.00 og har - med undagelse af en ugentlig lukkedag til klokken 20.30 - fri omkring klokken 15.

Lidt mere frihed

»De arbejdstider kan sagtens kombineres med et familieliv, og jeg får for eksempel tid til at gå til badminton én gang om ugen.

Mine medarbejdere vil også gerne have lidt mere frihed, så nu arbejder jeg kun hver fjerde lørdag,« fortæller Joan Andersen, der har observeret nogle svagheder ved sine tidligere mandlige chefer.

Dem gør hun sig nu umage for ikke at kopiere.

»Nogle af dem mødte klokken 8.00 og gik klokken 15.00, lige meget om butikken lignede noget, der var løgn.

Hvis det hele er ved at vælte, bliver jeg altså.

En chef må gå forrest og vise et godt eksempel for medarbejderne. Derfor står jeg også altid omklædt klokken 6.00 præcist,« fortæller Joan Andersen, der stadig har uopfyldte ambitioner.

»Om et par år vælter jeg Henrik af pinden som distrikstchef,« griner hun.

martin.johansen@jp.dk

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.