Strid om byggesjusk trækker ud
Desperate køber-familier må ofte vente på afklaring i mere end et år
Tålmodigheden bliver sat på en virkeligt hård prøve hos de familier, der køber hus og derefter opdager fugt i kælderen eller byggesjusk. Et år kan ofte ikke slå til med undersøgelser og brevvekslinger for at få afklaret, hvem der skal betale.
Først bombarderer køberen, advokater, ejendomsmægler, bygningssagkyndig og forsikringsfolk hinanden. Løser det ikke problemet, gør de samme sig klar til ankenævn eller domstole, og det betyder endnu flere måneders venten på en afklaring.
I mellemtiden risikerer den ramte familie at skulle bo på en byggeplads. For det er afgørende, at de nye ejere ikke griber til selvtægt. Begynder de i desperation at reparere huset for at gøre det beboeligt, kan de fjerne de afgørende beviser.
I Ankenævnet for Forsikring mærker man i stigende omfang denne problemstilling, men direktør Henning Jønsson tør ikke love, at ankenævnets sagsbehandlingstid kan bringes meget ned under de nuværende otte måneder.
Flere sager
Nævnet får stadig flere klager fra husejere med en ejerskifteforsikring, som er utilfredse med, at deres forsikringsselskab ikke vil betale for en skade.
En ejerskifteforsikring skal dække de usynlige fejl og skader, som den bygningssagkyndige ikke kan få øje på, når han er ude for at lave sin tilstandsrapport.
Forud for nævnets otte måneders behandlingstid går ofte tre-fire måneders brevveksling mellem parterne. Først skal huskøberen opdage fejlen, så prøver han måske at kontakte ejendomsmægleren og den bygningssagkyndige for at klage sin nød. Er de afvisende, går han typisk til sin advokat.
Det kaster flere breve af sig. Så går turen til ejerskifteforsikrings-selskabet. Det sender en taksator ud, og husejeren må vente på resultatet.
Afviser forsikringsselskabet at betale, eller vil det kun betale meget lidt, fører det til endnu mere korrespondance.
Store problemer
Først derefter kommer ankenævnet ind i billedet. Nu er husejeren forståeligt nok ved at være godt træt af ventetiden. Måske er huset ubrugeligt, og familien må bo midlertidigt et andet sted, samtidig med at regninger fra advokat og sagkyndige løber op uden sikkerhed for en lykkelig afslutning af sagen.
»Vi ved godt, at mange har store problemer med ventetiden, men vi kan ikke trække på flere ressourcer, end vi allerede gør,« siger ankenævnets direktør Henning Jønsson.
Han gør opmærksom på en sparemulighed for en del af klagerne. Nævnet er gearet til at behandle sager fra folk uden advokat.
»Vi er ikke i den forstand advokat for en klager, men en henvendelse til os behøver ikke være udformet af en advokat. Vi kan udmærket læse klager fra køberne selv og sætte de nødvendige undersøgelser i gang. Derimod er forsikringsselskaberne professionelle og kan klare sig selv rent juridisk.«
Hver femte klage over ejerskifteforsikringen får medhold, og i den situation får klageren sit gebyr på 100 kr. tilbage. Men har han haft advokatomkostninger i forbindelse med klage til nævnet, refunderes de ikke.
Et andet råd fra Henning Jønsson til de utålmodige klagere er at få huset og skaderne gennemfotograferet. Det skal ske efter klar aftale med modparterne, så ingen bagefter kan sige, at beviserne er ødelagt.
Fejl i rapport
Ofte går en sådan anmodning gennem ankenævnet. Enes man om at acceptere fotos, kan huskøberne gå i gang med reparationerne - hvis de vel at mærke har råd.
Mange klager over ejerskifteforsikringen går på, at selskabet ikke vil acceptere, at der overhovedet er en skade. Et andet emne er, at tilstandsrapporten var mangelfuld eller forkert.
Har en bygningssagkyndig anført en skade som en bagatel, kan det senere, når køberfamilien går i gang med renovering , vise sig at være mere omfattende end som så. Det rejser spørgsmålet, om den sagkyndige burde have set mere, end han skrev.
Misforståelser
Kunne han ikke se andet end en bagatel, må ejerskifteforsikringen ind i billedet. Så var der jo tale om en usynlig fejl.
Men sjuskede han og lukkede øjnene for en langt værre skade end en bagatel, skal ejerskifteforsikringen ikke tvinges til at betale. Så må ejerne gå efter den bygningssagkyndige.
Spørgsmålet, om der overhovedet er en skade, skyldes tit misforståelser hos nye husejere, siger Henning Jønsson:
»En familie køber et ældre hus med et gammelt fyr i kælderen. Fyret fjernes, og familien vil indrette beboelse i kælderen.
Når alt er fjernet opdager man, at der siver fugt ind gennem kældervæggen. Det vil familien ikke acceptere, og derfor mener den typisk, at ejerskifteforsikringen må betale for den usynlige skade.«
Men sådan var det ofte med gamle huse. De havde fugtige kældre, og svaret fra ankenævnet kan nemt blive, at man har fået, hvad man kunne og burde forvente.
Man kan ikke købe noget gammelt og få noget nyt oveni handelen.
Denne typiske problemstilling udløser endnu et råd fra ankenævnets direktør:
»Køber man et gammelt hus, og det er afgørende, at kælderen kan indrettes til værelser, skal man få det skrevet som betingelse i aftalen om huskøbet.«