Grundlæggere af Urtekram sparket ud af firmaet

Januar og februar 2002 bød på chokerende oplevelser for medarbejderne hos det 30 år gamle, velanskrevne økologiske grossistfirma Urtekram A/S i Mariager.

Først fik en række nøglemedarbejdere at vide, at virksomhedens nye næstkommanderende, Lars Børresen, planlagde en paladsrevolution, som skulle afsætte virksomhedens stiftere og placere ham selv i toppen - og at man havde indstillet til bestyrelsen, at Lars Børresen derfor skulle bortvises.

Dagen efter, den 17. januar, blev flere af dem vidner til, at Lars Børresen var i håndgemæng med virksomhedens stifter, Ronnie McGrail, på Urtekrams parkeringsplads. De så McGrail ligge på knæ på asfalten med den ene arm vredet om på ryggen, og nogle mener at have set de to mænd kæmpe om nøglerne til Børresens bil.

Samme dag fik de rystede medarbejdere den besked, at bestyrelsen havde besluttet at bortvise ikke Lars Børresen, men i stedet Ronnie McGrail og indkøbschef Inge Marie Gotlieb Nielsen, som under tumulten på p-pladsen dels havde forsøgt at få de to mænd til at stoppe kampen, dels havde taget Børresens taske med sig ind. Bestyrelsen beskyldte hende for røveri.

Og den 28. februar blev deres chef gennem mange år, adm. direktør Lisbeth Damsgaard, sat på porten og afløst af Lars Børresen.

Efterfølgende beskyldte den nye ledelse Ronnie McGrail for at have drevet spionage ved hjælp af aflytningsudstyr i et mødelokale.

Uberettiget bortvisning

I løbet af oktober i år har Lisbeth Damsgaard, hendes samlever Ronnie McGrail og den kvindelige funktionær fået dommernes ord for, at bortvisningerne var uberettigede. Det samme gælder spionage-beskyldningen mod Ronnie McGrail.

Det vil give dem alle tre et økonomisk plaster på såret. De skal tilsammen have over to mio. kr. i godtgørelse og løntilgodehavender. Og Ledernes Hovedorganisation, der har ført sagen for Ronnie McGrail og kontorfunktionæren, overvejer at anke afgørelsen fra Vestre Landsret. Organisationen vurderer, at ikke blot kontorfunktionæren, men også Ronnie McGrail bør have godtgørelse for uberettiget afskedigelse.

Men tilbage står, at Lisbeth Damsgaard og Ronnie McGrail ikke længere har indflydelse på deres livsværk. Lisbeth Damsgaard har ganske vist stadig en betydelig aktiepost i Urtekram og møder troligt op til bestyrelsesmøderne.

Men hun har kun én stemme. Magten i bestyrelsen ligger hos dir. James Thomas Ross Jackson, hvis investeringsfirmaer Gaia Technologies ApS og Green Venture ApS sidder på tilsammen 60 pct. af aktierne i Urtekram. Gaias fhv. direktør, John Hebo Nielsen, er formand for Urtekrams bestyrelse.

70 tabte millioner

Lisbeth Damsgaard og Ronnie McGrail ærgrer sig i dag grundigt over, at de lod investeringsselskabet Gaia Technologies købe den store aktiepost i deres livsværk.

Og de undrer sig over Ross Jacksons motiver til at skille sig af med netop de personer, som sidder med det nødvendige knowhow, engagement og de kundekontakter, der skal redde virksomheden.

Urtekram har de sidste to år leveret underskud på henholdsvis 4,3 og fem mio. kr., og egenkapitalen er reduceret fra 9,85 mio. kr. til 803.000 kr.

Og selv om Lars Børresen og bestyrelsen i regnskabet for 2002 påpeger, at Urtekram har øget omsætningen med 7,6 pct. og endda havde et lille driftsoverskud i årets fjerde kvartal, er der lang vej endnu, til Gaia Technologies kan forrente sin investering.

Ganske vist er Gaia Technologies - som datterselskab af Ross Jacksons idealistiske Gaia Trust a.m.b.a. - vant til at miste penge på sine investeringer. Ikke et eneste af de projekter, selskabet har investeret i siden grundlæggelsen i 1993, har givet afkast til Gaia Technologies. Efter at have formøblet over 70 mio. kr. på investeringer i lang række grønne virksomheder som f.eks. Hanegal Økologisk Kød, Gaia Wind Energy, Gaia Solar og Gaiagrain, smækkede Ross Jackson sidste år låget på kassen og opgav at investere kommercielt i den økologiske sektor. Den eneste virksomhed, Gaia Gruppen nu har aktier i, er Urtekram.

»Det er er ulogisk, det han har gjort, for han kunne være kommet ud af Urtekram med sine penge for længe siden. Vi har længe haft kontakt med en anden investor, som er interesseret i at købe Gaias aktiepost, men Ross Jackson har ikke været interesseret. Måske handler det om prestige for ham,« siger Ronnie McGrail, som efter landsretskendelsen onsdag nu endelig har lov at udtale sig om magtkampen i Urtekram.

Den pågældende mulige investor er Øko-Invest A/S, som er stiftet af bl.a. en række pensionskasser.

Lisbeth Damsgaard er på grund af sin aktionæroverenskomst med Gaia Gruppen forhindret i at kommentere sagen. Aktionæroverenskomsten løber i endnu halvandet år. Desuden er hendes bortvisningssag afgjort ved en voldgift, og dermed er afgørelsen og dens begrundelse hemmelig. Det er dog kommet frem i bladet Økologisk Jordbrug, at hun ikke - som det var påstået af Lars Børresen, Ross Jackson og John Hebo Nielsen - har optrådt illoyalt over for virksomheden.

Mistænksom sekretær

I forbindelse med Ronnie McGrails og Inge Marie Gotlieb Nielsens bortvisningssager er domsudskriften fra Vestre Landsret derimod både offentligt tilgængelig og nervepirrende læsning:

I sommeren 2001 blev Lars Børresen ansat som direktionsassistent efter krav fra bestyrelsen, som mente, Lisbeth Damsgaard trængte til aflastning - en vurdering, hun i øvrigt selv var enig i. Lars Børresen skulle referere til hende og i øvrigt ligestilles med Ronnie McGrail som medlem af direktionen.

Den 4. januar blev Lisbeth Damsgaard og Ronnie McGrail opmærksomme på, at der var noget galt. En sekretær i firmaet åbnede et brev fra Gaia Technologies daværende adm. direktør, John Hebo Nielsen, stilet til Lars Børresen. Heri henviste Hebo Nielsen til drøftelser om Børresens bekymringer for sine ansættelsesmæssige forhold i Urtekram - og bekræftede, at såfremt Gaia skulle sælge sine aktier inden for det næste år, ville Børresen være sikret godtgørelse.

Sekretæren tog en kopi af brevet og gav den til sin direktør, Lisbeth Damsgaard, som blev mistænksom og lod Børresens computer undersøge.

Paladsrevolution

Her blev der fundet en række private emails, hvori Lars Børresen bl.a. skrev, at han var fanget mellem virksomhedens stiftere og investorer, og at han holdt sig til investorerne.

»Han har meldt ud, at han skal mere i "førersædet" for at være interesseret i at fortsætte, og at han er ved at gøre klar til en "paladsrevolution", som gerne skulle få ham helt frem i "førersædet",« hedder det i landsrettens beskrivelse af sagen.

I et internt memo til John Hebo Nielsen beskriver han sin jobsituation og oplister en lang række negative oplevelser, han har haft gennem det halve år, han har været ansat. Lisbeth Damsgaard har ikke uddelegeret det lovede ansvar til ham, og medarbejderne er ikke blevet informeret om hans rolle som næstkommanderende og stedfortræder for hende, skrev han bl.a. - hvorefter han truede med at sige op, hvis ikke han fik det daglige driftsansvar, uden at skulle referere til Lisbeth Damsgaard.

I et strengt fortroligt notat til den dav. bestyrelsesformand Jørgen Pedersen (tidl. dir. for Irma og Gaia, red.) havde han desuden skrevet, at det totale ansvar for driften i Urtekram skulle samles omkring en person, nemlig ham selv.

Materialet blev givet videre til Jørgen Holst, som er Lisbeth Damsgaards advokat og den gang sad på hendes plads i Urtekrams bestyrelse. Han skrev den 15. januar til Gaia Gruppens advokat, at både Jørgen Pedersen og John Hebo Nielsen havde optrådt retsstridigt ved ikke at orientere Lisbeth Damsgaard om deres dialog med Lars Børresen. Og, skrev han, Børresen bør bortvises.

Hebo Nielsen har som vidne i landsretten oplyst, at han selv havde opfordret Børresen til at skrive det interne memo, fordi Børresen som ansvarlig for økonomien end ikke var blevet præsenteret for Urtekrams bankforbindelse. Børresen var ansat som næstkommanderende, men det havde Lisbeth Damsgaard været utilbøjelig til at acceptere, vurderede Hebo Nielsen.

Da Lars Børresen mødte op på arbejde den 17. januar - mens Lisbeth Damsgaard var borte til et møde - blev han mødt på p-pladsen af Ronnie McGrail, som fortalte ham, at hans tilstedeværelse var uønsket. Lars Børresen havde imidlertid fået besked om, at bestyrelsen ikke havde tænkt sig at bortvise ham, hvorfor han insisterede på at få adgang til Urtekram.

Og så var det, Børresen og McGrail kom i håndgemæng. Vidnerne er ikke enige om, hvem der præcist gjorde hvad, men sikkert er det, at Børresen vred armen rundt på McGrail, at kontorfunktionæren tog Børresens taske, og at en sekretær ringede efter politiet - som dog blev "afbestilt" igen.

»Dengang vidste jeg ikke, at Børresen var fredet af bestyrelsen. Jeg troede, han stod foran bortvisning. Jeg blev noget overrasket, da jeg selv senere på dagen modtog en fax fra Jørgen Pedersen, som bortviste mig fra Urtekram,« forklarer Ronnie McGrail.

Af faxen fremgik det, at McGrail havde forulempet Børresen og med hjælp fra den tililende indkøbschef frarøvet ham hans taske og forsøgt at røve hans mobiltelefon.

Landsdommerne vurderer, at der ikke var grundlag for at bortvise Ronnie McGrail, men at han kunne have været opsagt med sædvanligt varsel. Det var ikke ham, der vred armen rundt på nogen, og der er ikke beviser for, at han har forsøgt at røve noget.

Tyveri-sikring

Urtekrams nuværende advokat har kaldt undersøgelsen af Børresens computer for en krænkelse af brevhemmeligheden, men det afviser dommerne med henvisning til, at Børresen selv har skrevet under på virksomhedens IT-politik, efter hvilken al post og evt. vedhæftede filer tilhører virksomheden og er tilgængelig for ledelsen.

Dommerne afviser ligeledes, at McGrail har forsøgt at udspionere virksomheden. Den mikrofon, som Lars Børresen har henvist til, er standardtilbehør til et overvågningskamera, som er opsat i forbindelse med tyverisikring - og mikrofonen er ikke sat til en båndoptager.

Hvad der efter bortvisningen af McGrail og indkøbschefen skete med Lisbeth Damsgaard, er formelt en hemmelighed.

Men Ronnie McGrail oplyser til Jyllands-Posten, at hun fik 24 timer til at acceptere, at Urtekram dannede et nyt selskab og overførte alle sine aktiviteter dertil, hvorefter hun kunne være direktør for et tomt selskab. Gjorde hun ikke det, ville hun blive fyret. Hun blev sygemeldt i en måned, i hvilken hun forgæves forsøgte at få Gaia-folkene på andre tanker. Hun blev officielt fjernet fra sin direktørpost den 28. februar 2002.

Hjertesager

Dansk-canadieren Ross Jackson afviser enhver tale om paladsrevolution i forbindelse med ledelsesskiftet i Urtekram.

»Det var et simpelt spørgsmål om, at bestyrelsen og den adm. direktør ikke kunne samarbejde længere, på grund af manglende tillid. Realiteten er, at når bestyrelsen ikke længere har tillid til den adm. direktør, skifter man vedkommende ud, og så er det ikke unaturligt, at bestyrelsen diskuterer sagen med den næstkommanderende i virksomheden,« siger Ross Jackson, som endnu ikke har læst landsretsdommen og bl.a. derfor ikke ønsker at gå i detaljer om sagen.

Han tilføjer dog, at Gaias advokat overvejer at anke landsretsdommen. Ross Jackson blev en måned efter balladen i Urtekram citeret i Wall Street Journal for, at socialt ansvarlige virksomheder (som dem, Gaia investerer i, red.) ofte har dårlig ledelse som ekstra byrde. Iværksættere, som får ideer til bæredygtige forretninger, har hjertet på rette sted, men som regel kun lille erfaring med forretning og økonomi.

»I hver eneste investering uden undtagelse har vi været nødt til at overtage styringen af virksomheden,« lyder citatet i Wall Street Journal. Det citat er dog forkert, understreger Jackson over for Jyllands-Posten. Det, han mente, var, at Gaia har været nødt til at købe aktiemajoriteten i alle de pågældende virksomheder.

Ifølge bladet Økologisk Jordbrug opgav Gaia Technologies i september sidste år sin investering i den underskudsgivende morgenmadsproducent Gaiagrain i Nakskov ved at sælge aktiviteterne - men ikke den store gæld - til Nakskov Mill Foods, hvorefter Gaiagrain gik konkurs, angiveligt med meget få aktiver til deling mellem kreditorerne.

peter.gammelby@jp.dk