Engang var Flying Tiger vækstkomet: Nu præger kæmpelån og kapitalindsprøjtninger butikskæden
Flying Tiger Copenhagen har haft brug for næsten en milliard kroner i 2019 i arbejdet med at rydde op i den kapitalfondsejet butikskæde.

Flying Tiger Copenhagen har for andet år i træk leveret et trecifret millionunderskud på bundlinjen. Butikskædens ledelse med adm. direktør Martin Jermiin i spidsen, forklarer, at ledelsen er i gang med et stort oprydningsarbejde, og det koster penge.
Alene i 2019 har EQT, som ejer 70 pct. af selskabet, skudt næsten en halv milliard kr. efter virksomheden, mens banker har givet tilsagn om lån på en halv milliard kr. Da EQT købte sig ind i Flying Tiger Copenhagen for en anslået pris på 1,5 mia. kr. i 2012 lignede det en ustyrlig vækstkomet. ..