Erhverv

Årets tabere og vindere: Bestyrelseskongens fald og den grønne gulddrengs himmelflugt

Danske Banks nedtur i kølvandet på den eskalerende hvidvaskskandale rev bestyrelsesformand Ole Andersen med sig i faldet. Ørsteds topchef Henrik Poulsen kan derimod som en grøn Messias gå på vandet med en ambitiøs, global vækststrategi for vedvarende energi.

Ole Andersen, tidligere bestyrelsesformand i Danske Bank, har haft et rædselsår i spidsen for Danske Bank, efter at den store hvidvaskskandale i Estland rullede sig større og større igennem året. Det endte med at koste ham formandsposten. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Taber I: Ole Andersen, tidligere bestyrelsesformand i Danske Bank

Det er et fald fra de højeste tinder i dansk erhvervsliv, som den tidligere kapitalfonds-domptør og bestyrelsesveteran Ole Andersen har foretaget. Han var ved årets indgang bestyrelsesformand i børsdarlingen Chr. Hansen, i Danmarks største bank, Danske Bank, og i erhvervsklenodiet Bang & Olufsen, som var i gang med en overraskende turnaround. Han forsøgte at ride hvidvaskstormen i Danske Bank af, men det lykkedes ikke. Dette annus horribilis sluttede med en dyr nedjustering af resultatprognosen i Bang & Olufsen, der næsten kostede halvdelen af børsværdien...

Læs også
Top job