EU: Internettet skal afspejle europæiske værdier

Med projektet Next Generation Internet vil EU styre fremtidens internet i en europæisk retning. »EU har taget et stort skridt med GDPR og har meget kraftigt markeret, hvordan vi europæere ønsker det fremtidige internet. Nu går man så aktivt ind og understøtter udviklingen af dette,« lyder det fra en ekspert.

EU-initiativet Next Generation Internat kan medvirke til at skabe et mere ligeværdigt forhold mellem de forskellige parter på internettet, mener it-forsker Berit Skjernaa. Arkivfoto: Susana Vera/Reuters »Stort set alle industrier har råbt “Amazon kommer” de sidste 10 år,« siger Natasha Friis Saxberg, der ikke mener, det er realistisk at bremse den amerikanske it-gigant med Jeff Bezoz (billedet) i spidsen. Arkivfoto: Clodagh Kilcoyne/Reuters EU-initiativet Next Generation Internat kan medvirke til at skabe et mere ligeværdigt forhold mellem parter på internettet, mener it-forsker Berit Skjernaa. Arkivfoto: Emma Sejersen

Nogle beskylder EU for at blande sig i for meget, og nu vil den politiske union med de 28 medlemslande i højere grad have noget at sige i udformningen af fremtidens internet.

Med projektet Next Generation Internet (NGI) er det EU-Kommissionens ambition at styre udviklingen af fremtidens internet i en retning, der er til gavn for europæiske virksomheder og borgere.

Initiativet skal blandt andet fremme teknologisk innovation, så europæiske virksomheder i fremtiden bedre kan hamle op med internetgiganterne. Og visionen er samtidig at sikre en progressiv udbredelse af teknologierne, så de understøtter værdier som inklusion, samarbejde, transparens og privatlivets fred.

»Visionen og projektet er et forsøg på at skabe fremtidens internet ud fra europæiske værdier. Det er godt set af EU at definere, udvikle og skalere løsninger for fremtidens internet ud fra et EU’sk etik og værdisæt,« forklarer Natasha Friis Saxberg, der er en af landets førende digitale rådgivere.

»Det er et nobelt initiativ, men sammenlignet med den globale konkurrence er midlerne, EU har afsat, begrænsede. Der burde for eksempel afsættes langt flere midler til at udvikle løsningerne for at øge kvantitet, kvalitet og udbredelsen,« siger hun.

Urealistisk at styre internettet, men …

Også it-forsker Berit Skjernaa fra Alexandra-instituttets Security Lab bifalder EU-initiativet.

»NGI har en vision om en friere bevægelighed og dermed friere konkurrence for innovative virksomheder samt for området for personlige data med respekt for individers privatliv. Det kan skabe et mere ligeværdigt forhold mellem parter på internettet,« siger hun og fortsætter:

»Jeg synes, det er rigtig godt set, at hvis jeg som individ skal have lyst til at dele mine data, så skal det ske i gensidigt givende forhold med åbenhed om, hvad mine data bliver brugt til – akkurat som i mine andre personlige relationer.«

Da mange rundt om i verden ser med stor interesse på, hvad der foregår i EU inden for digitale rettigheder, tror jeg også, at visionen vil være med til at give europæiske virksomheder et forspring, når det gælder forretningsmodeller, som ikke er baseret på eksklusiv adgang til persondata.

Berit Skjernaa, it-forsker ved Alexandra-instituttets Security Lab

Berit Skjernaa uddyber, at initiativet følger hensigten i GDPR – EU’s persondataforordning – der både sikrer, at persondata bliver behandlet forsvarligt, og at man som borger har ret til at få slettet eller flyttet sine data.

»NGI går ind og understøtter de innovative virksomheder, som vil udvikle tekniske løsninger til dette. Da mange rundt om i verden ser med stor interesse på, hvad der foregår i EU inden for digitale rettigheder, tror jeg også, at visionen vil være med til at give europæiske virksomheder et forspring, når det gælder forretningsmodeller, som ikke er baseret på eksklusiv adgang til persondata,« siger hun.

Spørgsmålet er så, om det overhovedet er muligt for en institution som EU at styre retningen for fremtidens internet i en så global verden. Det vurderer Berit Skjernaa som en kende urealistisk, men ikke desto mindre kan det rykke ved nogle grænser, siger hun.

»EU har taget et stort skridt med GDPR og har meget kraftigt markeret, hvordan vi europæere ønsker det fremtidige internet. Nu går man så aktivt ind og understøtter udviklingen af dette,« forklarer hun og tilføjer:

»Samtidig har både politikere og befolkningen fået øjnene op for, hvilke konsekvenser vores ubevidste deling af data med techvirksomheder, der ikke er sig deres ansvar bevidst, har for vores samfund og demokrati. Jeg tror, at den øgede bevidsthed vil være med til at få befolkningen til at kigge efter alternativer, der passer bedre med vores værdier,« forklarer Berit Skjernaa.

EU kan inspirere andre verdensdele

Hun understreger dog, at disse alternativer gerne skal være de nuværende løsninger overlegne med hensyn til det direkte formål – heriblandt bedre sundhed, underholdning, styring af økonomi og udvælgelse af forbrugsvarer ud fra borgerens værdier.

»Jeg tror også, at vi kommer til at se en ændret beskatning i Europa og andre steder. Ikke kun som følge af det globaliserede marked, hvor virksomheder kan konkurrere på tværs af jurisdiktion, men også som følge af teknologiens overtagelse af mange af de funktioner, som mennesker typisk har udført. Jeg tror ikke, vi kommer uden om at lave en omfordeling af goder,« lyder det fra Berit Skjernaa.

Next Generation Internet

Et initiativ lanceret af EU-Kommissionen i efteråret 2016, som har til formål at forme fremtidens internet i en mere europæisk retning.

Værdierne, som initiativet skal understøtte, tæller bl.a. åbenhed, gennemsigtighed, privatlivets fred og beskyttelse af data.

I september 2019 finder en stor NGI-konference sted i Helsinki, Finland.

Kilde: ngi.eu

Hun bakkes op af Natasha Friis Saxberg, der også fremhæver, at EU ikke alene kan styre udviklingen af fremtidens internet.

»EU kan håbe på, at andre dele af verden ønsker at blive inspireret af vores europæiske værdier, så vi kan nå ud over de europæiske grænser. For med vores sølle 500 millioner indbyggere i EU, hvoraf 86 pct. er på internettet, så skal vi ud over EU’s grænser, hvis vi skal gøre en forskel globalt. Men timing og nødvendigheden for best practises er til stede, for der er lande på det afrikanske kontinent samt i Sydøstasien og Sydamerika, der står over for at skulle vælge, hvilken retning deres lands og regions internet skal tage,« siger hun og fortsætter:

»Man kan følge kineserne, hvor staten ejer data. Eller USA, hvor markedet ejer data. Eller man kan vælge EU’s model, hvor borgeren ejer sine data. Ruslands model minder om den kinesiske, mens Indien er en blanding mellem øst og vest. Afrika har indtil videre ikke bekymret sig meget om spørgsmålet, men kineserne har allerede investeret massivt i disse regioner,« pointerer Natasha Friis Saxberg.

Forspringet bliver eksponentielt

Den digitale rådgiver tilføjer, at for at afveje fordele og ulemper mellem de forskellige tilgange er man nødt til at se på konsekvenserne i en global kontekst.

»Når vi regulerer og derved begrænser dataindsamling i EU, så mindsker vi den benzin, som data udgør i forhold til eksempelvis kunstig intelligens. Facebook har varslet et mere lukket socialt netværk i fremtiden med lukkede og krypterede netværk, hvor data slettes efter nogen tid. Igen en mindskning af data. Selv om dette isoleret set er positivt fra brugerens synspunkt, så er der andre dele af verden, hvor dataindsamling øges og derved øger muligheden for at blive fremtidens stormagt gennem teknologi,« forklarer Natasha Friis Saxberg og nævner teknologier som kunstig intelligens, internet of things, blockchain og de mange servicer, der anvender disse teknologier.

»Forspringet bliver eksponentielt, så hvis vi opdager uligheden for sent, kan vi ikke bare skifte gear og komme med i kapløbet. Forspring i udvikling og investering i ny teknologi bliver afgørende som magtfaktor i forhold til forskning, kommercielle muligheder og rent politisk i fremtiden. Kina har set dette, og de investerer massivt i at komme først i mål,« siger hun.

»Amazon kommer«

I øjeblikket er der meget omtale af Amazons indtog i Europa. På kort tid har internetgiganten ”erobret” det tyske marked, og Danmark kan være blandt de næste. Ifølge Natasha Friis Saxberg betyder det, at man enten må indgå et partnerskab med Amazon eller skynde sig for at konkurrere.

»Stort set alle industrier har råbt ”Amazon kommer” de sidste 10 år, men få har taget udfordringen alvorligt. Så man får et problem, hvis man ikke har sørget for at skabe sig en digital forretning og sikret, at ens data og løsninger giver kunderne en optimal kundeoplevelse,« siger hun.

Det er ikke realistisk at begrænse Amazon.

Natasha Friis Saxberg, digital rådgiver

Hvad kan man gøre for at begrænse Amazons indtog til fordel for danske eller europæiske virksomheder?

»Det er ikke realistisk at begrænse Amazon. Det kan være, man kan udskyde truslen, men Amazon er en global spiller, og de virksomheder, der opererer globalt, vinder ikke noget med at få mere snor. Konkurrencen er sund, men den kræver, at man tænker lige så kommercielt, globalt, digitalt og brugercentreret som Amazon og alle de andre techselskaber, der indtager verden. Fremtiden er landet, uanset om vi bryder os om det eller ej,« understreger Natasha Friis Saxberg.

Fokus på nettets ulighed

Hun mener, at EU i de kommende år har et stort potentiale for at styrke sin infrastruktur samt udvikle politikker og regulering, der kan styrke erhvervslivet.

»Vi har i det hele taget en unik mulighed i EU for at øge væksten inden for B2B, hvor den øvrige verden har accelereret inden for B2C,« siger hun.

Ifølge Berit Skjernaa vil udviklingen fortsætte med at være kaotisk nogle år frem i tiden. Hun vurderer, at reguleringen har meget svært ved at følge med den teknologiske udvikling.

»Jeg tror, at der ligesom på finansområdet vil komme meget stort fokus fra befolkningerne og dermed også fra politikerne på den ulighed, der skabes på internettet – og at vi hver især har et ansvar for, hvem vi indgår i relationer med, og hvordan vi agerer i den digitale verden,« skitserer hun.

Berit Skjernaa tror ikke, at der vil komme en enkelt teknologi, som revolutionerer verden, men at vi vil se en løbende integrering af de eksisterende og nyudviklede teknologier.

»Og så tænker jeg, at det bliver afgørende for udviklingen, at vi bliver bedre til at samarbejde på tværs af fagligheder og snævre økonomiske interesser for et internet baseret på vores værdier til gavn for mennesker set som hele mennesker, samfundet og vores fælles jord.«

BRANCHENYT
Læs også