Det skal være 50 øre dyrere at glemme bæreposen

Statsminister Mette Frederiksen vil komme danskernes høje plasticforbrug til livs ved at fordoble afgiften på plasticposer og desuden forbyde gratis bæreposer. Det er et stærkt signal at sende, mener forbrugeradfærdsekspert. Men om det reelt vil have en effekt, er mere usikkert.

Regeringen mener, at dens forslag vil reducere forbruget af plasticposer og engangsservice med 20 pct. og indbringe 200 mio. kr. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard Statsminister Mette Frederiksen fortæller til Politiken, at plasticforurening for hende er blevet symbol på en verdensbefolkning, som ikke passer ordentligt på sin klode. Arkivfoto: Henning Bagger

En søhest, der klynger sig til en vatpind. En skildpadde, hvis skjold er nær ved deformt efter at have siddet fast i et stykke plastic som spæd. En udsultet hval på en strandbred med maven fuld af plasticposer.

Vi har alle set de sørgelige billeder af situationen i verdenshavene.

Spøgelsesagtige plasticøer af skrald og gammelt fiskegrej, der driver rundt i havene, eller den suppe af engangsplastic, hygiejnebind og forrevne plasticposer, som skyller ned fra bjergene og ud i floderne, hver gang det regner.

Eksemplerne er både grufulde og mange.

Og nu skal der gøres noget, mener Danmarks nye S-ledede regering med Mette Frederiksen i spidsen, der dermed læner sig op ad EU’s beslutning fra tidligere i år om at forbyde diverse engangsplastic, herunder tallerkner, bestik, sugerør og vatpinde.

Mere konkret vil statsministeren gøre det ulovligt for butikkerne at udlevere gratis bæreposer til folks køb samt fordoble afgiften på plasticposer, hvilket medfører, at plasticposer og engangsservice bliver 50 øre dyrere sammenlignet med i dag. Regeringen vurderer, at initiativet vil føre til en reduktion af danskernes forbrug af plasticposer på 20 pct.

Med andre ord skal danskerne have penge op af lommen.

»Vi har en kedelig Europa-rekord i Danmark som dem, der producerer mest affald pr. indbygger, og det skal vi have lavet om på. Danmark skal i den grønne førertrøje igen, og dette er et vigtigt skridt i den rigtige retning,« lød det i fra miljøminister Lea Wermelin i weekendens udgave af tv-avisen.

Stærk signalværdi

Som det er i dag, udgør afgiften på en almindelig bærepose med hank til dagligvarer 50 øre af den samlede pris på 3 kr. Men i fremtiden vil man, hvis det står til S-regeringen, skulle have 3,50 kr. op af lommen som forbruger.

Ifølge regeringens egne beregninger vil forslaget indbringe statskassen 200 mio. kr. allerede fra næste år, ligesom miljøet vil blive forurenet med 1.100 tons mindre plastic om året sammenlignet med i dag.

Regeringen sender et vigtigt signal med det nye forslag, mener John Thøgersen, der er professor i økonomisk psykologi ved Aarhus Universitet. Han er ekspert i forbrugeradfærd, og ifølge ham rummer forslaget to sider.

Vi synes, det er en god idé, men det bør ses i en større sammenhæng og følges op af andre tiltag.

Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change

»En økonomisk regulering af denne type, som er motiveret af et nationalt miljøhensyn, appellerer til fornuften i borgeren og i mindre grad til forbrugeren. Denne vil nok alligevel købe en pose, hvis han eller hun har glemt en til sine indkøb - afgift eller ej,« siger han.

»Derfor er den politiske signalvirkning bag forslaget mindst lige væsentlig som selve prisstigningen. Den fortæller nemlig, at vi alle sammen står over for et problem, der er så alvorligt, at myndighederne bliver nødt til at gribe ind og regulere på området.«

Skal føre andre tiltag med sig

Hos miljøorganisationen Plastic Change byder de forslaget velkomment. Dog påpeger interesseorganisationen, at initiativet ikke kan stå alene i kampen mod plasticforureningen eller det høje ressourceforbrug, som miljøminister Lea Wermelin i tv-avisen også påpegede, vi herhjemme har førertrøjen i.

»Vi synes, det er en god idé, men det bør ses i en større sammenhæng og følges op af andre tiltag mod det generelle ressourceoverforbrug herhjemme. Det dur ikke, at man kun lægger afgifter på plastic, for så risikerer vi bare, at brugen af andre miljøskadelige materialer stiger i stedet. Og så bevæger vi os ud i en gråzone. Som vi ser det, skal vi tage et opgør en gang for alle med hele brug-og-smid-væk-kulturen,« siger Anne Aittomaki, der er strategisk direktør i Plastic Change.

Øgede afgifter på plasticposer

Den nye S-regering vil forhindre plasticposer og engangsservice i at flyde i naturen med en fordoblet afgift og et forbud mod udlevering af gratis poser i hele Danmark.

Initiativet er en del af den kommende finanslov.

Regeringen mener, at initiativet vil reducere forbruget af plasticposer og engangsservice med 20 pct. samt indbringe 200 mio. kr. til statskassen i 2020.

Derfor er det også særligt den forhøjede afgift på plasticposer, som Plastic Change ser potentialet i.

Organisationen håber nemlig, at de forventede 200 mio. kr. ekstra, som den kommende afgift ifølge regeringen vil tilføre statskassen, bliver kanaliseret videre ud i den grønne omstilling, herunder investering i genbrugssystemer, der forlænger produkters og emballagers levetid, samt bedre kvalitet i genanvendelse af plastic og andre ressourcer.

»Hvis målet overordnet er at reducere plasticforbruget, så handler det også om at stoppe overforbruget og blive bedre til at genbruge ikke bare plastic, men alle ressourcer. Og det kræver penge at udvikle de systemer, der skal gøre det muligt. Derfor bør pengene fra afgiften gå til at udvikle den cirkulære økonomi og skubbe på den grønne omstilling,« siger Anne Aittomaki.

Virker det så?

Det store spørgsmål er så, om forslaget faktisk kommer til at sænke plasticforbruget herhjemme.

Ifølge professor John Thøgersen er det især svært at spå om, hvorvidt den del af forslaget, der handler om en øget afgift, reelt vil være med til at sænke forbruget af plasticposer. Som han påpeger, vil det ærgre folk, hvis de i supermarkedet har glemt bæreposen. Men om de husker den til næste gang, er svært at sige på nuværende tidspunkt.

Derimod er anden del af forslaget, der handler om at forbyde gratis bæreposer, mere interessant i forhold til at reducere forbruget, siger professoren.

»Vi har længe haft en tradition for, at det er god service, at man får en pose med, hvis man for eksempel har købt et par nye bukser. Det har været gratis reklame for butikken og en meget lille udgift kontra værdien af posens indhold, hvilket også er forklaringen på, hvorfor de har været gratis. På dette punkt er er en stigning fra gratis til et par kroner nok til, at flere vil huske posen hjemmefra. Omvendt stiller forslaget alle konkurrerende butikker lige, og et eller andet sted sparer de en udgift ved det,« lyder det fra John Thøgersen.

Allerede nu har mange af de store detailbutikker udviklet deres egne strategier og principper for brug af plastic, både hvad angår bæreposer og emballage. For eksempel vil supermarkedskæden Lidl udskifte 100 pct. af dens plasticemballage med genanvendelige materialer inden 2015, mens Salling Group, der ejer en lang række dagligvarebutikker, allerede har udfaset engangsservice af plast i Føtex og indført poser af genbrugsplastic i Netto.

»Det er kun positivt, at butikkerne selv har taget kampen op, men de løber i alle retninger, og derfor er der bestemt brug for lovgivning på området. Det handler om at lave systematiske løsninger for alle led i værdikæden, så vi reducerer ved at genbruge mere og genanvende i bedre kvalitet. Man kan sige, at politikerne skal designe det blueprint, vi skal bygge den grønne omstilling efter,« siger Anne Aittomaki.

Regeringens forslag er en del af det kommende finanslovsudspil, der skal forhandles i løbet af efteråret.

FINANS giver dig overblik
Erhvervslivet og verden er i forandring i disse dage, hvilket har betydet store omvæltninger og en stor strøm af nyheder. Vi udvælger hver dag de væsentligste erhvervsnyheder og samler dem i vores nyhedsbreve.
Tilmeld dig her
BRANCHENYT
Læs også