Grønne initiativer skal kunne opskaleres. Ellers risikerer de at skræmme virksomhederne væk

Danskerne sorterer gladelig i det stigende antal fragmenter på genbrugspladserne, men det batter ikke særlig meget i den grønne omstilling, hvis ikke initiativerne skaleres op til nationalt og europæisk niveau, og der samtidig kommer et ordentligt system til genanvendelse.

En grøn kommune er en kommune, som forstår, at vi skal helt op på øverste fællesnævner – EU – for at skabe reel grøn omstilling, mener Dansk Erhverv. Arkivfoto: Laura Bisgaard Krogh 3. prioritet fotobyline Laura Krogh

Direktør for Dansk Affaldsminimering Kim Dalsgaard.

Northside Festival slår sig op på et ønske om at være Danmarks mest bæredygtige event. Efter årets festival er noget dog gået helt galt i forbindelse med genbrug, og kun en fjerdedel af affaldet er endt til genbrug hos Dansk Affaldsminimering - resten er kørt til forbrænding.

Dansk Affaldsminimering er på nuværende tidspunkt det eneste sted i Danmark, hvor man har mulighed for at aftage og genanvende disse typer af affald.

Noget af den opmærksomhed, enkelte kommuner som Eskilstuna i Sverige eller Samsø herhjemme får for deres flid i den grønne omstilling, kunne lige så godt komme den samlede danske indsats på genbrugsstationerne til gode. Det mener Mikkel Brandrup, der er konstitueret direktør i Dansk Affaldsforening, som er en interesseorganisation for kommunernes affaldsenheder.

»Vi har en solstrålehistorie i Danmark. På mange genbrugsstationer kan du sortere i op til 60-70 fraktioner. Genbrugsstationerne er ret unikke i international sammenhæng. Kommuner og affaldsselskaber har siden 2013 imødekommet ambitiøse krav fra staten til genanvendelse. Og i mange kommuner er man gået endnu længere, fordi der lokalt er endnu større ambitioner om cirkulær økonomi,« siger Mikkel Brandrup.

Han oplyser, at i 46 ud af 71 kommuner er det kun 15 pct. tilbage af det, der kommer ind på genbrugsstationerne, som udnyttes til energi – ofte fordi der er tale om materialer, som man ikke ønsker at få tilbage i omløb. Resten afsættes til genbrug og genanvendelse hos private virksomheder.

»Der er mange genbrugsstationer, som har op mod 400.000 besøgende om året. Det svarer til større turistattraktioner. Folk kan virkelig godt lide at komme der.«

Behov for sammenhængende løsninger

Ifølge chefkonsulent i Teknik og Miljø hos Kommunernes Landsforening Anders Christiansen er listen over gode tiltag i miljøets og genanvendelsens navn lang. Han roser kommunerne for at inspirere hinanden til, hvordan man kan udnytte ressourcerne bedre med cirkulær tankegang.

Anders Christiansen nævner indkøb af nyt kommunalt arbejdstøj med krav om genbrug, skoleinventar, bogskabe på gadehjørner og brugte bamser med nyt fyld som eksempler på gode tiltag. Udfordringen er at opskalere på nationalt eller europæisk plan, så vi i Danmark for alvor flytter os i forhold til den grønne omstilling.

Genanvendelse er kompliceret, og jo mere kommunerne gør forskel på deres affaldssortering, desto sværere bliver det at være virksomhed.

Lisbet Hagelund, chefkonsulent ved Dansk Erhverv

»Vi skal have mere sammenhængende løsninger samt mere og bedre sammenhæng mellem alle led i værdikæden. Det starter i designet af produkterne, hvor komponenterne i dag ofte er sammensat af dele, som er svære at genbruge. Det skal der ændres på, så det kan flytte noget i forhold til genanvendelse, så man kan skabe nye genbrugsprodukter igen og igen,« siger Anders Christiansen.

Skræmmer virksomheder væk

Dette budskab finder genlyd hos Dansk Erhverv, hvor chefkonsulent Lisbet Hagelund slet ikke har lyst til at tale om enkeltstående kommunale initiativer, som, hun mener, har større chance for at skræmme virksomheder væk end at trække dem til.

»Genanvendelse er kompliceret, og jo mere kommunerne gør forskel på deres affaldssortering, desto sværere bliver det at være virksomhed. En grøn kommune er derimod en kommune, som forstår, at vi skal helt op på øverste fællesnævner – EU – for at skabe reel grøn omstilling, og at man ikke kan klare det selv med små kommunale initiativer,« siger Lisbet Hagelund, der gør opmærksom på, at Danmark faktisk er sakket bagud i rangeringen af, hvor gode de enkelte EU-lande er til at genanvende.

»Problemet er, at affaldssortering er noget, som kommunerne til en vis grad selv er herre over. Den nationale affaldspolitik er fra 80’erne. Det er i den grad på tide at opdatere den, så den passer til vores nutidige virkelighed, for vi har i den grad travlt med at træffe de rigtige valg. Og det er ensartethed og nationale retningslinjer, der er brug for. Hvis de store supermarkedskæder skal råde deres kunder til at genanvende emballagen, så nytter det jo ikke noget, at der er 98 forskellige måder at håndtere det på ude i kommunerne,« fortsætter hun.

Lisbet Hagelund har dog et råd til kommuner, som gerne vil gøre en forskel, når det kommer til den grønne omstilling.

»En rigtig grøn kommune stiller krav til de varer, den køber, for det støtter industriens udvikling af grønne produkter. Det er noget, vi har efterspurgt i 15 år,« siger hun.

Hungrer efter nye tal

Mikkel Brandrup vil ikke udråbe en enkelt kommune til at være den, som er bedst til at genanvende affald, fordi han mener, at der er mange, som genanvender på et højt plan. Nogen drager desuden andre aspekter ind i affaldssorteringen såsom socialøkonomi, der løfter borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Men genanvendelse af affald er så bestemt et parameter i borgernes bevidsthed, om hvorvidt kommunen gør det godt.

»Der er mange kommuner, som mødes af en enorm interesse fra borgerne, når det kommer til denne dagsorden og andre aspekter af miljø såsom vand- og energiforsyning. Mange steder foregår der en dialog med borgerne om de mange nye muligheder for affaldssortering, som har medført, at 48 pct. af affald blev genanvendt i 2016 mod 37 pct. i 2011. Vi ser gerne nyere tal fra Miljøstyrelsen, så vi kan give borgerne mere opdaterede tal på den positive udvikling, de er med til at skabe,« siger Mikkel Brandrup.

BRANCHENYT
Læs også