Hver tredje arbejdsskade sidder i huden: Frisører er de mest udsatte

En netop afsluttet EU-kampagne har sat fokus på hudproblemer i arbejdslivet, og interessen har været større, end Arbejdstilsynet havde forventet. Ifølge frisør Camilla Hovgaard har især fagets yngste generation fokus på risiciene.

Kemikalier og hårvask er en naturlig del af arbejdsdagen for mange frisører, men det øger også risikoen for eksem og allergi. Arkivfoto: Lærke Posselt

Frisører, køkkenmedhjælpere og bagere er blandt dem, der er mest i risikozonen for at udvikle eksem på hænderne, viser en undersøgelse foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2018.

De arbejder nemlig med kemikalier eller store mængder væske, og det kan skade huden på sigt. Eksem kan hurtigt blive en kronisk lidelse, der i sidste ende kan tvinge en til at skifte job eller helt forlade arbejdsmarkedet. Faktisk viser undersøgelsen, at hver tredje anerkendte arbejdsskade er en hudlidelse.

Af samme grund blev der 1. oktober afholdt en åben temadag om sund hud på jobbet, som Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) stod bag.

Temadagen markerede afslutningen på en toårig EU-kampagne med fokus på kemi på arbejdspladsen. I Danmark har overskriften været “Sikre og sunde arbejdspladser har styr på kemien”, og projektleder i Arbejdstilsynet Elsebeth Jarmbæk har været ansvarlig for kampagnen herhjemme.

»Vi har løbende lavet arrangementer, som på forskellige måder har sat fokus på problemet. Selv om kampagnen officielt er slut, laver vi ekstra arrangementer, fordi der har været for få pladser i forhold til interessen,« siger hun.

Ifølge Elsebeth Jarmbæk har kampagnen medvirket til, at kemi for alvor er kommet på dagsordenen. For eksempel har flere arbejdspladser holdt arrangementer om kemi i arbejdslivet. Arbejdstilsynet har dog ikke målt effekten af kampagnen og ved derfor heller ikke, hvor mange der har hørt om den.

»Det skyldes, at vi har taget tråden op fra det arbejde, som Arbejdsmiljøagenturet i europæisk regi har sat i værk,« siger Elsebeth Jarmbæk og fortsætter:

»Det er derfor ikke vores egen målrettede kampagne, og derfor har vi ikke prioriteret at måle den konkrete virkning, som vi ellers ofte gør med Arbejdstilsynets indsatser.«

Unge passer mere på

Camilla Hovgaard, der ejer frisørsalonen Hårnørden i Aarhus, har ikke hørt om kampagnen om hudlidelser. Det på trods af, at hver anden frisør har hudproblemer, hvilket gør frisørfaget til ét af de mest udsatte fag i forhold til arbejdsskader i huden.

»Jeg kender rigtig mange frisører, der bøvler med hudproblemer. Nogle af dem er endda stoppet i faget, fordi de har fået vandallergi på grund af de mange hårvaske,« siger hun.

Selv begyndte Camilla Hovgaards hænder at klø, da hun tidligere arbejdede i en større frisørsalon. Hun tror, at det skyldtes kemikalier i produkterne. Kløen er i hvert fald forsvundet, nu hvor hun ejer sin egen salon og kun bruger produkter med lav grad af kemisk påvirkning.

Hun mener, at hun med sit øgede fokus på allergivenlige produkter repræsenterer en ny generation indenfor frisørfaget.

»Vi, der er unge i frisørfaget, er rimelig bevidste om at passe på huden, fordi vi ved, at skaden hurtigt kan opstå og er svær at komme af med. Det var underviserne på vores uddannelse gode til at sætte fokus på. De garvede frisører, der har været i faget i mange år, er derimod mere ligeglade med huden, når de arbejder,« siger Camilla Hovgaard.

Fra politisk side er der blevet rykket på netop det kemiske område indenfor arbejdslivet, og det glæder Elsebeth Jarmbæk fra Arbejdstilsynet.

»I april blev der indgået en politisk aftale om at styrke arbejdsmiljøet med 460 mio. kr. frem mod 2022, og her indgår kemisk arbejdsmiljø som et specifikt fokuspunkt fremover. Med den aftale er vi godt i gang,« siger hun.

Læs også