Guide: Her er dine rettigheder til at komme på efteruddannelse

Hvilke krav man har på efteruddannelse, kommer helt an på, hvilken overenskomst og branche man hører ind under. Men mange, der har ret til efteruddannelse, gør ikke brug af det, og det kan der være mange grunde til, mener karriererådgiver.

Chefen må gerne sige nej til efteruddannelse, men kun et stykke hen ad vejen. Har man en overenskomst, kan man opspare dagene, så man får dobbelt så mange året efter, fortæller Louise Theil fra HK. Arkivfoto: Jens Henrik Daugaard

Efteruddannelse og videreuddannelse skal ses som naturlige trin i et spændende arbejdsliv, for det er her, at kompetencerne kan få et tiltrængt løft og bringe en videre til næste skridt i ens karriere – og så betyder det mindre, om det er op ad karrierestigen eller videre til nye opgaver og områder.

Alligevel er der mange, der ikke gør brug af muligheden for at efteruddanne sig på arbejdspladsens regning. Det fortæller Louise Theil, som er teamleder for HK’s karriererådgivning. Hun vejleder til daglig HK-medlemmer i netop spørgsmål som dette.

»Selv om mange har det nedskrevet i deres overenskomst, at de er berettiget til x antal dages efteruddannelse om året, så er det ikke alle, der benytter sig af det. Det kan blandt andet skyldes uvidenhed om ens krav og rettigheder, men også mere private årsager bliver angivet som grunde til ikke at komme af sted,« siger hun.

Ret til og krav på efteruddannelse

Hvem der har ret til en efteruddannelse, er ikke sådan lige til at besvare, for det kommer helt an på, hvad der står i ens overenskomst, og typisk også hvilken branche man er i, fortæller Louise Theil fra HK:

»Hvilken ret du har til uddannelse, afhænger af, hvilken overenskomst du er ansat på. Er man ikke dækket af en overenskomst, vil det være et spørgsmål om, hvad man lykkes med at forhandle sig frem til hos sin arbejdsgiver – og her ser vi ofte store forskelle,« siger hun.

Derfor råder hun også til, man henvender sig til sin tillidsrepræsentant, HR eller fagforening, hvis man vil vide, hvad ens rettigheder for efteruddannelse er.

Nedskrevet i overenskomsten

Alt efter hvilken overenskomst man er ansat efter, står det typisk nedskrevet, hvor meget efteruddannelse man har krav på om året.

»Typisk har man krav på et vist antal dage til efter- og videreuddannelse om året. Tid, som arbejdsgiveren ifølge overenskomsten skal give fri til, så medarbejderen kan komme af sted. Derudover der for mange af HK’s medlemmer mulighed for at få dækket hele eller dele af udgifterne til uddannelsen via kompetencefonde,« siger Louise Theil.

Der er dog forskel på, hvor meget man får dækket, for mens nogle kompetencefonde dækker hele beløbet op til en vis grænse, dækker andre kun 80 pct., hvor arbejdsgiveren så skal betale det resterende beløb. Derfor er det også en god idé at kontakte sin tillidsrepræsentant eller ringe til sin fagforening for at få svar på, hvilke muligheder man har for at søge kompetencefonde.

Mange vil ikke af personlige grunde

Selv om alle danskere med en overenskomst har ret til efteruddannelse af en eller anden grad hvert år, er det langtfra alle, som kommer af sted.

Og det kan der ifølge Louise Theil være mange gode grunde til:

»Vi ved, at mange angiver private årsager til, at de ikke kommer i gang med efteruddannelse. Det kan handle om hensyn til familien og tid, der går fra dem. Sygdom eller behov, der kræver fokus og tid. Særligt for dem, der bor langt fra større byer, ved vi, at transport kan blive et problem. Det tager simpelthen for lang tid at rejse frem og tilbage. Andre igen er nervøse for, at de ikke kan klare et uddannelsesforløb. At det er for svært, eller at de har dårlige erfaringer med det at skulle gå til eksamen.«

Lad leder være leder

Der er også dem, som ikke kommer af sted på grund af hensynet til arbejdspladsen. Det kan være et problem på mindre arbejdspladser, hvor man ved, at kollegerne ender med at løbe hurtigere i den tid, man er væk, eller at opgaverne vil hobe sig op på skrivebordet, mens man er væk, og det afholder en fra at efteruddanne sig.

Men det skal man udfordre, mener Louise Theil:

»Mange medlemmer kommer nemt til at tage nogle hensyn, de slet ikke bør. Det kan være, at det normalt går på tur, og derfor venter man, selv om man gerne vil af sted nu. Det kan også være, at der er for travlt, og så kan man ikke undværes, tror man. Og derfor holder man sig måske tilbage med at byde ind med ønsker om uddannelser. Men faktisk skal man lade det være op til lederen at vurdere. Det er chefens beslutning at tage, så spil bolden over til ham eller hende,« siger hun.

Uoverskueligt at finde ud af

Der findes et hav af forskellige efteruddannelser, og det kan tage pusten fra enhver.

Derfor bør man tage en snak med sin tillidsrepræsentant, HR-afdeling, fagforening eller søge vejledning andre steder.

Hvis chefen siger nej

Hvis nejhatten har skruet sig for godt fast på chefens hoved til forslaget om efteruddannelse, så kan han eller hun heldigvis ikke blive ved med at sige nej for evigt.

»Chefen må gerne sige nej, men kun et stykke hen ad vejen. Har man en overenskomst, kan man opspare dagene, så man får dobbelt så mange året efter. Og derfor kan det godt være, at det er et nej nu, men ikke for altid, og derfor bør man også spørge sin chef om, hvornår det så kan blive relevant. Men det er vigtigt at huske, at døren står på klem. Du må gerne bringe emnet på banen en anden gang, og du behøver ikke at vente til din årlige MUS-samtale.«

Tag selv ansvar

Og når nu vi er ved chefen, så understreger Louise Theil, at en stor del af ansvaret for at finde en relevant efteruddannelse ligger på ens egen banehalvdel:

»Man kan ikke forvente, at chefen vader ind på kontoret med den perfekte efteruddannelse, man skal tage. Man må også selv være lidt opsøgende og finde frem til det, der gavner både en selv og arbejdspladsen.«

Læs også