Weekend

På Tværs: Sølvpapirshattene på vaccinefronten er ved at løbe tør for staniol

Satire – uge 45: Corona findes ikke rigtigt. Det er bare en konstruktion, som de siger i Ishøj. I Singapore tager de anderledes hårdt fat mod vaccinenægtere, og veganerne blive hårdt presset af skrigende planter med lav smertetærskel. Ordet solofamilie er det nye volapyk.

Anti vaxxers

Vi slog alle syv kors for os, da coronavaccinen endelig kom: Det skulle selvfølgelig være frivilligt at få et stik, og man måtte ikke udskamme vaccinebenægterne. Samfundet mistede milliarder, sygehusene var pressede, og livet var kedeligt. Så blev samfundet genåbnet, men nu er en ny smittebølge på vej. Samfundet risikerer nye store tab, og sygeplejerskerne er udsat for et moderat fysisk pres for at arbejde ekstra. Og piben har selvfølgelig fået en anden lyd. Hvis du ikke lader dig vaccinere, så udelukker du dig selv. Vi har ikke råd til en stor gruppe nægtere, der notorisk tror mest på kaffegrums, imamer, sølvpapirshatte, von hörensagen og influencere, når det gælder vaccinerne. Arbejdsgiverne indfører krav om coronapas, restaurationslivet det samme og også Mette Frederiksen. Hendes sprogbrug er faldet mange for brystet, men det nytter ikke længere med rundkredspædagogik og berøringsangst. Meld dig ind i samfundet eller meld dig ud. Stik eller bekend. Længere er den ikke...

Læs også
Top job