Novo styrede C20 til solidt plus

Novo blæste frem på markedet efter rekordregnskab.

Regnskabsaktuelle Novo Nordisk trak onsdag C20-indekset i plus, mens Danske Bank i den sene handel sled sig til et plus. Det affødte en C20 fremgang på 1,1 pct. til 462,8. Novo Nordisk blæste frem på markedet, efter at investorerne havde set helårsregnskabet. De europæiske markeder var præget af en negativ stemning, som imidlertid aftog lidt i den sene handel.

Novo Nordisk lukkede med et kurshop på 4,7 pct. til kurs 493 efter morgenstundens regnskabspræsentation. Novo gentog sin omsætningsvækstprognose på mere end 10 pct. og hævede driftsindtjeningsprognosen (EBIT) til 15 pct. i 2007. Prognoserne tog udgangspunkt i lokalvaluta, dvs. eksklusiv valutaeffekten. Novo leverede en vækst i driftsindtjening (EBIT) på 13 pct. til 9,12 mia. kr. for helåret 2006. Omsætningen steg 15 pct. til 38,7 mia. kr...

BRANCHENYT
Læs også