Landbrug på støtten

På overfladen var alt ved det gamle. Det var tirsdag, stedet var Bruxelles og endnu en eurokrat stillede op med endnu en forkromet plan for ændringer af landbrugsstøtten.

Foto: Ole Lind

Allerede her stod de fleste vist af. Hvorfor dog ofre levetid på en af europolitikkens strammeste hårdknuder? Et system, som nok er inderligt urimeligt, men samtidig så spundet ind i nationale og internationale dagsordener af enhver tænkelig art, at de store reformtanker så godt som altid ender som uanselige parenteser i historiens støvede lovsamlinger. Sådan tegnede situationen set fra overfladen den dag i Bruxelles.

Men bag tristessen og gabende kedsommelige udredninger om, hvorfor en ko ved sin død nødvendigvis må udløse mangecifret socialhjælp til sin ejermand, gemmer sig faktisk en ny og overordentligt spændende virkelighed. For ganske meget er ikke ved det gamle i EU's landbrugssektor i øjeblikket.

Verdensmarkedet, globaliseringen og forskningens tidsalder har bragt helt nye vinde, helt nye argumenter til debatten om, hvorvidt alle vi EU-borgere fortsat skal betale en regning svarende til en halv snes Storebæltsbroer årligt i støtte til landbruget.

***

..

BRANCHENYT
Læs også