Danmark i verdenseliten

Konkurrence Danmark fortsætter med at være blandt verdens mest konkurrencedygtige lande, men skattetrykket trækker ned i karakterbogen. USA topper listen.

London

Danmark er et af verdens mest konkurrencedygtige lande, og havde det ikke været for verdens højeste skattetryk, ville det være blevet til en førsteplads i stedet for en tredjeplads i den netop offentliggjorte Global Competitiveness Index 2007-08.

Konkurrenceindekset er udarbejdet af World Economic Forum og baserer sig foruden økonomiske nøgletal på en undersøgelse blandt 11.000 erhvervsledere i 131 lande verden over.

Et blik ned over den omfattende karakterbog for Danmark viser en stribe karakterer i verdenseliten.

Danmark er således verdens bedste, når det gælder de fundamentale forudsætninger for et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Det vil sige makroøkonomisk stabilitet, infrastruktur, offentlige institutioner, sundhed og uddannelse.

Her kan ingen være med.

Et stort minus
Når Danmark alligevel må se sig deplaceret af USA og Schweiz skyldes det områder, som alle kender, og hvoraf flere spiller en central rolle i den aktuelle valgkamp.

Altoverskyggende minus er skattetrykket, der i 2008 ventes at blive verdens højeste. De verdensrekordhøje skatter tilvejebringes via et sindrigt skattesystem og en så indviklet lovgivning, at Danmark ryger ned på en 110. plads inden for den disciplin, der hedder ”Omfang og effekt af beskatningen”.

Den centrale lønfastsættelse trækker lige så kraftigt ned i karakterbogen, og en anden minusfaktor er Danmark forholdsvis ringe evne til at tiltrække udenlandske investeringer. En ny post på negativsiden er erhvervslivets øgede omkostninger til at gardere sig imod terror.

Overordnet ligger Danmark, Sverige og Finland stærkt placeret i Global Competitiveness Index 2007-08, hvorimod Norge ligger og roder nede på en 16. plads med infrastruktur og ufleksibelt arbejdsmarked som de store minusser.

For de største lande er bedømmelsen:

USA (1)

Verdens stærkeste universitetssystem, det tætte samspil mellem universiteter og erhvervsliv samt den formidable innovative kraft er de styrker, der gør USA til verdens mest konkurrencedygtige nation.

Hvad der især trækker ned i karakterbogen er de nationaløkonomiske ubalancer, herunder underskuddet på statsbudgettet, og manglende effektivitet i dele af det offentlige bureaukrati.

De negative faktorer modvirkes til gengæld af et lavt skattetryk og et enormt hjemmemarked, hvilket giver USA førstepladsen.

Tyskland (5)

Danmarks største eksportmarked scorer point på en stærk finanssektor, verdens bedste infrastruktur, en meget høj kvalitetsbevidsthed og verdens mest sofistikerede erhvervsliv. Også størrelsen af det tyske hjemmemarked tæller stærkt i karakterbogen.

På minussiden tæller et alt for stift arbejdsmarked. Således får Tyskland bundkarakter, når det gælder fleksibilitet i lønfastsættelsen samt i adgangen til at ansætte og afskedige medarbejdere, hvor man lander på henholdsvis en 128. og 126. plads.

Brasilien (72)

Brasilien vinder terræn gennem nedbringelse af den offentlige gæld og en bedre finanspolitik. Også evnen til at absorbere ny teknologi trækker op.

Selv om den offentlige økonomi er blevet bedre, trækker det generelle makroøkonomiske billede af Brasilien ned, ligesom især risikoen for fysisk kriminalitet påfører erhvervslivet betydelige meromkostninger.

Rusland (58)

Kvaliteten af offentlige institutioner og erhvervslivet er ringe, og regeringens voksende indflydelse i alle dele af det russiske samfundsliv tæller heller ikke på positivsiden.

Et minus er også retsvæsenets manglende uafhængighed af statsmagten.

Beskyttelsen af den private ejendomsret er »ekstremt dårlig og under forværring«. Tillige hører erhvervslivets etik til blandt verdens ringeste.

Indien (48)

Modsat Kina scorer Indien point for virksomhedernes kvalitet, innovative styrke og rigeligheden af underleverandører.

Selv om kvaliteten af universitetskandidater af meget høj, taber Indien terræn i kraft af et generelt dårligt uddannelsessystem og en dårlig sundhedstilstand i befolkningen.

Omvendt hører det med, at Indien som nr. 48 blot ligger to pladser efter Italien.

Kina (34)

Både som eksportmarked og hjemmemarkeder rangerer Kina i den globale elite, ligesom den høje opsparing og lave inflation giver plusser. Makroøkonomien tæller ligeledes positivt.

Kina skal dog forbedre sig inden for finanssektoren, højere uddannelser og offentlige institutioner.

De kinesiske banker er generelt ikke sunde, kapitalrestriktionerne for mange og lovgivningsgrundlaget for svagt. Alt for få kinesere får en mellemlang eller lang videregående uddannelse, hvilket svækker Kinas innovative kraft.

I erhvervslivet vurderes især virksomhedsbestyrelserne at være for ringe, lige som revision og beskyttelse af mindretalsaktionærer lader meget tilbage at ønske.


BRANCHENYT
Læs også