Arla åbner for nye ejerformer

Nye tider Den dansk-svenske mejerikoncern bryder med historiske principper om ens betaling til alle landmænd

Mejerikoncernen Arla Foods åbner for udenlandske bønder som medejere og andre radikale ændringer i selskabet. Dog ligger andelskoncernens fundament fast: Den skal fortsat ejes af mælkeproducenter.

Arla Foods, der i dag ejes af ca. 8.800 danske og svenske landmænd, har som andre internationale mejeriselskaber været gennem voldsom turbulens de seneste måneder. Mælkeprisen på verdensmarkedet stiger hastigt. I sommerens løb fik det en gruppe danske leverandører til at søge mod udlandet med mælken.

Arla har også lanceret en stribe prisforhøjelser, så der samlet siden august er sket ekstra løft på knap 5 mia. kr. i betaling til landmændene for mælken - målt på årsplan.

De 150 medlemmer af Arla Foods højeste myndighed, repræsentantskabet, har netop vedtaget flere væsentlige forandringer i selskabet. Målet er, at selskabet kan agere hurtigere i fremtiden på ændringer i mælkeprisen samt kæmpe for at fastholde råvarerne.

Ingen revolution
Samtidig har andelskoncernens bestyrelse og ledelse fået opbakning til de kommende måneder at komme med udspil om nye former for ejerskab og kapitalstruktur. De bud skal efter den nuværende plan vedtages til maj næste år.

Alt er til debat i den sammenhæng. Bestyrelsesformand Ove Møberg understreger dog, at han ikke ser opbakning af nogen art til at ændre fundamentalt med den landmandsejede moderkoncern.

Til gengæld kan der arbejdes med nye modeller for driftsselskaber og meget andet. Arla Foods har i dag allerede en hel række former for struktur i datterselskaber - fra aktieselskaber og delejerskab til bl.a. joint-venture.

Arla Foods har også selv udenlandske mejerier med Storbritannien og Finland som de primære. Ikke mindst på det store vigtige britiske marked er der fra mælkeproducenter udtrykt ambitioner om med tiden at blive medejere af den dansk-svenske andelskoncern. Formandskabet i Arla Foods fastslår, at et af mange mål i det nye arbejde også er nøje at vurdere, hvordan udenlandske mælkeproducenter knyttes tættere til selskabet.

»Vi må have diskussionen om modernisering af selskabets ejerformer og alle tilhørende emner.

Forandringerne er store i branchen. Vi er i dag knap 9.000 andelshavere tilbage i Sverige og Danmark. Men strukturudviklingen går hurtigt. Om få år er vi nok kun 6.000 tilbage. Det giver os et stort ansvar for at sikre fremtiden,« siger næstformand Åke Hantoft.

Nyt tillæg
Arla Foods repræsentantskab vedtog onsdag et såkaldt logistiktillæg. Det betyder, at danske og svenske leverandører med stor mælkeproduktion i fremtiden får mere for deres mælk end kolleger med lille mængde. Omkostningerne er lavere pr.liter mælk, når tankbilen på én adresse kan hente en stor mængde mælk.

Dermed gennemføres et brud på et ellers traditionelt, bærende element i andelsmejeriernes ideologi: Alle mælkeproducenter får samme betaling pr. liter mælk.

»Vi må modernisere os. Omkostningerne placeres med tillægget, hvor de er i logistikken. Som andelsselskab må vi også være markedsorienteret. Det er til gavn for alles økonomi, at vi bevarer en stor leverance af mælk. Beslutningen er til fordel for både de store og små mælkeproducenter,« mener bestyrelsesformand Ove Møberg.

Arla Foods vedtog på ugens møde i Aalborg også en række ændringer for, hvordan danske og svenske mælkeproducenter kan træde ind og ud af selskabet.

BRANCHENYT
Læs også