Tiltro til fremtiden

Byggeri Bygge- og anlægssektorens forventninger til de kommende tre måneder er uændret fra september til oktober.

Det såkaldte konjunkturbarometer for byggesektoren er uændret på 8 pct., oplyser Danmarks Statistik. Tallet er et nettotal, som viser, hvor stor en andel af byggevirksomhederne, der venter fremgang, fratrukket andelen af virksomheder, der venter tilbagegang.

Både forventningerne til øget beskæftigelse (indikatoren er på 5 pct.) og til øget omsætning (8 pct.) er uændret i oktober. Og der er endda en lille stigning i indikatoren for ordrebeholdningen, som er steget fra 11 til 12 pct.

Selv om tempoet er gået lidt ned i bygge- og anlægssektoren, er den stadig stærkt plaget af mangel på arbejdskraft. 38 pct. af virksomhederne melder om, at produktionen i oktober ville have været større, hvis de havde kunnet skaffe mere mandskab.

hal

BRANCHENYT
Læs også