Opsang til magistre

Der er masser af ubesatte job som chauffører, lagerarbejdere og serviceassistenter, som kan besættes af ledige akademikere, mener HTS,

der i lyset af de lave ledighedstal og virksomhedernes mangel på arbejdskraft opfordrer politikerne til at indføre en omvendt 300 timers regel for akademikere, så de anvises job efter blot 300 timers ledighed.

»Vores medlemsvirksomheder kan godt bruge de højtuddannede ledige. I det lys må man spørge, hvor længe det er rimeligt at fastholde magistre, ingeniører og økonomer i ledighed, når der er muligheder for fast arbejde og gode beskæftigelsesudsigter som chauffører, lagerarbejdere og serviceassistenter, siger underdirektør Lars Storr-Hansen.

I september var der ifølge HTS registreret 9.045 ledige i A-kasser for højtuddannede.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også