Panama - Høj vækst i Mellemamerikas Schweiz

Panama er en af de mest udviklede økonomier i Mellemamerika.

Privatiseringen af havnene og Panama-kanalen har skabt grobund for høj økonomisk vækst - i høj grad baseret på serviceydelser i forbindelse med Panama-kanalen, som er landets vigtigste indtægtskilde. Næsten halvdelen af Panamas befolkning lever dog fortsat i fattigdom.

Markedet: Panama har været en selvstændig nation siden 1903, hvor det løsrev sig fra Colombia. Siden selvstændigheden har landet skiftet mellem perioder med folkevalgte præsidenter (1903-1968), og perioder med militære regimer, herunder general Noriegas styre fra 1983-1989, hvilket endte med en amerikansk invasion.

I 1994 blev der afholdt demokratiske valg, og i 1999 overdrog USA kontrollen og administrationen med Panama-kanalen samtidig med, at de sidste amerikanske tropper forlod landet. Den nuværende præsident Torrijos blev indsat den 1. september 2004 for en femårig periode.

Uden at være i nærheden af danske standarder er Panama, regionalt set, en af de mere udviklede økonomier i Latinamerika. Økonomien bygger hovedsageligt på en veludviklet servicesektor (specielt services tilknyttet Panama-kanalen, finansielle tjenester, frizonen Colon, forsikringer, containerhavne og turisme) som bidrager med tre-fjerdedele af BNP.

Panama indgik i januar 2007 en frihandelsaftale med USA, som dog endnu ikke er ratificeret. Panama, som siden 1997 har været medlem af WTO, har store forventninger til frihandelsaftalen. Lokalt anvendes den amerikanske dollar som møntfod.

Omkring 40 pct. af befolkningen lever i fattigdom, og en sjettedel af disse i ekstrem fattigdom. Menneskerettighedssituationen har udviklet sig positivt, men der er stadig en stor gruppe oprindelige folk, som diskrimineres og lever i stor fattigdom. I 1996 fik Panama en ombudsmand på dette område.

Panama anses for at være et favorabelt investeringsmål i kraft af et rimeligt løn- og prisniveau samt fordelagtige forhold for udenlandske investorer. Der er et relativt godt niveau for akademiske uddannelser, men blandt faglærte og ufaglærte er kompetenceniveauet lavt og udgør en hæmsko for produktiviteten.

Danske virksomheder: Mærsk har egen virksomhed i Panama. En række andre danskejede eller dansk drevne virksomheder er også aktive, bl.a. med salg og service af marineelektronik, salg af energi, import og distribution af fødevarer, skibshandel, fragt og offshore finansielle tjenester.

Brancher: Panama-kanalen er landets største indtægtskilde, og havnene er blevet en af de vigtigste baser for container-transport i regionen. Denne sektor udvides fortsat.

Panama er også et slags lille Schweiz med flere hundredetusinde offshoreselskaber og tilhørende bankaktiviteter igennem et stort internationalt bankcenter.

Landbrugsproduktionen i Panama er ikke nævneværdig, men der er en betydelig forarbejdning af fødevarer i landet, som står for omkring 7 pct. af BNP.

Også andre former for produktionsvirksomhed finder sted i Panama på primært små og mellemstore virksomheder.

Takt og tone: Omgangsformen er generelt ganske uformel og panamanere er joviale og nemme at komme i dialog med. Påklædningen er ofte relativt uformel, dog tilrådes jakke og slips ved første møde. Forretningssproget kan være både spansk og engelsk. Selv om det er godt med skriftligt materiale på spansk, kan brochurer og introduktionsmateriale på engelsk godt anvendes.

Kontortider: Den daglige kontortid er som hovedregel kl. 8-17, stort set uden middagslukning. Mange virksomheder har desuden åbent fire timer om lørdagen. Den officielle arbejdsuge er stadig 48 timer. Der er en tidsforskel til Danmark på minus seks timer.

Kilde: Cheføkonom Jacob Warburg, Danmarks Eksportråd, Den danske ambassade i Managua ( http://www.ambmanagua.um.dk), Generalkonsulatet i Panama.

Læs mere på: www.eksportraadet.dk.

BRANCHENYT
Læs også