Aktionær sælger ud

Ejendomsselskabet Victoria Properties har indgået en aftale med bestyrelsesmedlem og kerne-aktionær Lars Thylander om overtagelse af alle Thylander & Companys aktiviteter i Tyskland bortset fra tre igangværende projekter.

Samtidig overtages Thylander & Company's search and select funktion. Den samlede prislap lyder på 1 mio. kr.

Det betyder samtidig, at Lars Thylander fremover alene skal beskæftige sig med arbejdet i Victoria Properties' bestyrelse.

Victoria Properties er også nået til afsluttende købsforhandlinger om yderligere en ejendom i Frankfurt. Hvis alt falder på plads, vil selskabet have opfyldt sin investeringsramme på 150 mio. euro.

Mandataftalen med Thylander & Company om formidling af tyske ejendomme ophører i den forbindelse med virkning fra november i år.

RB-Børsen

BRANCHENYT
Læs også